Bellagroup når vigtige milepæle i arbejdet med bæredygtighed og sætter ambitiøse mål for fremtiden
Trods travlhed i forretningen har Bellagroup i 2023 holdt fokus på arbejdet med bæredygtighed, og hospitalityvirksomheden er efter blot fire år nu kvart i mål på vejen mod at blive net zero i 2050. Hertil kommer en række nyimplementerede klimamålingsinitiativer og en dugfrisk dobbeltcertificering indenfor flere ISO-standarder. Næste skridt bliver en B Corp-certificering, samt arbejdet med at få kunder og leverandør med dybere ind i bæredygtighedsmaskinrummet.
Sideløbende med en lang række store kongresser, lancering af nye B2C-rettede festivalformater og tusindvis af overnattende hotelgæster, har Bellagroup, som del af virksomhedens ”Responsible Hospitality”-strategi, skruet op for bæredygtighedsinitiativerne på tværs af gruppen, som tæller Bella Center Copenhagen, Bella Arena, AC Hotel Bella Sky Copenhagen, Copenhagen Marriott Hotel og Crowne Plaza Copenhagen Towers.
Med en samlet reduktion på 27% af alle scope 1,2 og 3 CO2e-emissioner fra 2019 til 2023, er virksomheden nu kvart på vej mod målet om at være net zero i 2050. Det fremgår af Bellagroups netop offentliggjorte ESG-rapport, der opsummerer virksomhedens resultater for 2023 og fremadrettede-ambitioner.
Succes med ISO-certificeringer og klimaregnskab viser vejen
I 2023 blev et internt ledelsessystem for ISO 14001- og 20121-standarderne for miljøstyring og bæredygtige events implementeret på tværs af Bellagroup, hvilket inden årets udgang ledte til en succesfuld ekstern certificering af hele gruppen. Dermed er Bellagroup blevet den første ISO-dobbeltcertificerede, kombinerede venue- og hotelplatform i Danmark.
Sideløbende har Bellagroup implementeret et forretningsintegreret klimarapporteringssystem, der gør det muligt at kortlægge alle scope 1, 2 og 3 CO2e-emmissioner på tværs af gruppens enheder. Som baseline tager klimarapporteringen udgangspunkt i præ-pandemiåret 2019, hvorfra Bellagroup nu måler og benchmarker reduceringer frem mod 2050.
”Vores klimarapportering giver os et detaljeret overblik over vores scope 1, 2 og 3 CO2e-emissioner, herunder hvordan de har udviklet sig gennem årene, og hvor vi skal sætte ind fremadrettet. Det er en ongoing proces, men i 2024 vil disse data danne grundlag for fastsættelse og validering af vores Science Based Targets (SBTi),” siger Director of Responsible Hospitality, Frida Ulrik-Petersen, og uddyber:
”En reduktion på over 25% på fire år er naturligvis en glædelig understregning af, at vi er på rette vej. Men når det så er sagt, er der naturligvis stadig en masse arbejde, der skal gøres.”
Kunderne og leverandører skal med om bord på ambitionerne og indsatserne
I Bellagroup understreger data nødvendigheden for eksternt samarbejde omkring bæredygtighedsagendaen. Til trods for en reduktion af det samlede klimaaftryk står det nemlig klart, at størstedelen af virksomhedens reduktion er tilknyttet egen drift af events, venues og hoteller, herunder scope 1 og 2. Derfor peger Frida Ulrik-Petersen på øget behov for en fælles indsats:
”Vidensdeling og samarbejde med vores kunder og leverandører er vejen frem, hvis vi for alvor skal lykkes med at gøre en branche som vores mere grøn. Som et første skridt på vejen, er vi i Bellagroup netop begyndt at udarbejde individuelle klimarapporter for store events afholdt i Bella Center Copenhagen. Ved at dele disse med vores kunder, gør vi det muligt at skabe transparens og fremme datadrevne beslutninger, så vi i fællesskab kan øge vores bæredygtighedsambitioner,” siger Frida Ulrik-Petersen og slutter:
“Arbejdet med bæredygtighed forgrener sig vidt og begrænser sig ikke kun til spørgsmålet om klima og CO2e-udledninger. Derfor sætter vi i 2024 også gang i processen med at få Bellagroup B Corp-certificeret. Det er en helt konkret måde at vise os selv og omverdenen, at vi lægger hånden på kogepladen og har blik for det helt store bæredygtighedsbillede både lokalt, nationalt og internationalt.”
Udvalgte milepæle i Bellagroups arbejde med Responsible Hospitality i 2023
- Implementering af ISO 14001/20121-ledelsessystem på tværs af Bellagroup, herunder gruppens tre hoteller og Bella Center Copenhagen - certificeret i Q1 2024
- Kortlægning af CO2e scope 1, 2 og scope 3-emissioner vha. nyt klimarapporteringssystem
- Implementering af Viima-kemikaliefri rengøring på alle Bellagroups hoteller
- Færdiggørelse af 16.000 m2 integreret solcelleanlæg på Bella Center Copenhagens tag
- Nye partnerskaber med henblik på genanvendelse og upcycling af affald
- Implementering af nye barselsvilkår for regnbuefamilier
- Forpligtelse til at fastsætte Science Based Targets (SBTi)
- Medunderskriver af UNGC CEO-erklæringen fremlagt på COP28
- Crowne Plaza Copenhagen Towers tildelt den internationale HSMAI-bæredygtighedspris
Udvalgte ambitioner for Bellagroups arbejde med Responsible Hospitality i 2024
- Definition og indsendelse af Science Based Targets (SBTi)
- Kortlægning og rapportering af scope 1, 2 og 3-emissioner fra store events afholdt i en eller flere af Bella Center Copenhagens haller
- Installation af 5.500 nye LED-lysanlæg på AC Hotel Bella Sky Copenhagen - årlig CO2e-reduktion på 120 tons
- 10% reduktion af madspild fra madproduktionen på gruppeniveau
- 8,5% stigning i udnyttelsen af vedvarende energi med på gruppeniveau sammenlignet med 2022
- 5% reduktion af scope 1 og 2-energiforbruget på gruppeniveau i forhold til 2022
- 5% reduktion af klimaaftrykket fra affald på gruppeniveau i forhold til 2022
- Lancering af intern Responsible Hospitality-uddannelse
- Fuldførelse af dobbelt væsentlighedsanalyse (DMA)
- Opnå endelig ISO 14001/20121-certificering på gruppeniveau, herunder gruppens tre hoteller og Bella Center Copenhagen
- B Corp-certificering på gruppeniveau, herunder gruppens tre hoteller og Bella Center Copenhagen
Du finder Bellagroups nye ‘Responsible Hospitality’ ESG-rapport for 2023 ved at klikke her.
Kontakter
Monica Liv NeerdalKommunikationspartnerBellagroup
mone@bellagroup.dkBilleder
Vedhæftede filer
Bellagroup A/S
Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.
Venuedelen består af kongres-, event- og mødedestinationerne Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproducerede, store events tæller bl.a. CIFF - Copenhagen International Fashion Fair, Bogforum og Copenhagen Gaming Week.
Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel med til sammen næsten 1.600 værelser
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Nu kan der ansøges: Gratis adgang til Copenhagen Gaming Week for skoler, klubber, foreninger og fritidsordninger i uge 715.1.2025 13:25:08 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Gaming Week giver fritidsordninger, børne- og ungdomsklubber, foreninger og skoler mulighed for at ansøge om gratis billetter til Danmarks hurtigst voksende festival for spilkultur. Festivalen finder sted i uge 7 i Bella Center Copenhagen på Amager og tilbyder en unik mulighed for at dyrke børn og unges fællesskaber inden for gaming, gadesport og spil i alle tænkelige former.
Andet programrul til Copenhagen Gaming Week 2025 afsløret: Stærke navne og unikke oplevelser føjes til line-uppet i vinterferien17.12.2024 14:50:30 CET | Pressemeddelelse
Bella Arena og Bella Center Copenhagen står klar til at tage imod endnu flere af gaming-verdenens største stjerner og de mest efterspurgte aktiviteter indenfor alle genrer af spilkulturen, når Copenhagen Gaming Week løber af stablen d. 13., 14. og 15. februar 2025. Med andet programrul tilføjes nu en lang række publikumsfavoritter, der spænder fra underholdende YouTube-stjerner til gaming-legender og interaktive oplevelser.
Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) præsenterer NEUDEUTSCH til den 64. udgave af CIFF i København 28.-30. januar 202516.12.2024 09:59:17 CET | Pressemeddelelse
CIFF er stolte af at annoncere tilbagekomsten af det tyske talentkollektiv NEUDEUTSCH ved messens 64. udgave i København fra 28. til 30. januar 2025. Med afsæt i succesen fra sidste sommers samarbejde viderefører kurator Julian Daynov sin mission om at præsentere spirende designtalenter og skabe international opmærksomhed omkring den kunstneriske vision og det kommercielle potentiale hos nye tyske designere.
Crowne Plaza Copenhagen Towers ansætter Malene Friis som ny General Manager10.12.2024 10:27:31 CET | Pressemeddelelse
Med omfattende international erfaring og direktørerfaring fra en række københavnske hoteller træder Malene Friis pr. 16. december ind som General Manager for IHG-hotellet, der siden 2009 har opbygget en stærk bæredygtighedsfortælling midt i Ørestad. Samtidig træder hun ind i den øverste ledelse af Bellagroup, som driver Crowne Plaza Copenhagen Towers side om side med Bella Center Copenhagen, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel.
Mere sjæl og samvittighed i julegaverne: Indendørs gigantloppemarked udvider med kunsthåndværk i weekenden3.12.2024 11:23:14 CET | Pressemeddelelse
Over halvdelen af alle danskere ønsker at købe eller modtage en genbrugt julegave, viser flere undersøgelser. I en tid, hvor kinesiske lavpriswebshops dominerer, viser en tydelig modbevægelse, at bæredygtig omtanke og ønsket om unikke og personlige gavefortællinger også står stærkt. Det får nu Københavns største indendørs loppemarked i Bella Center til at udvide med et helt nyt område.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum