Dansk løsning til børn i mistrivsel vækker interesse i Ukraine
Imens politikerne lige nu forhandler om det landsdækkende lettilgængelige tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel herhjemme, besøger en delegation fra Ukraine Psykiatrifonden for at høre om programmet Mind My Mind, der i dag findes i 10 danske kommuner og er på vej ud i flere i år.

En delegation på 15 repræsentanter for det ukrainske sundhedsministerium, landets center for mental sundhed og for Verdenssundhedsorganisationen WHO besøgte onsdag Psykiatrifonden i København for at få mere at vide om programmet Mind My Mind. Det er et evidensbaseret og let tilgængeligt tilbud om behandling for børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder, som Psykiatrifonden i samarbejde med TrygFonden har udviklet og afprøvet i tre regioner og fire kommuner i et stort forskningsstudie.
Forskningsresultaterne viste klar effekt, og studiet blev publiceret i tidsskriftet JAMA Psychiatry i december 2020. 10 danske kommuner arbejder i dag med Mind My Mind som tilbud til børn og unge i mistrivsel, og EU Kommissionen har for nylig optaget Mind My Mind i sit ’Best practice’-katalog over de førende og mest virksomme indsatser på det mentale sundhedsområde.
- Indlysende og alvorligt, at Ukraines børn lider
Den ukrainske delegation er glad for at stifte bekendtskab med Mind My Mind som en mulig hjælp til børn og unge i landet, der som bekendt er i krig med Rusland og har været det siden februar 2022.
”Det er indlysende og alvorligt, at Ukraines børn lider og at den mentale sundhed er under pres i en situation, som den, vores land desværre er i. Derfor er det vigtigt for os at besøge et land som Danmark, der har et velfungerende mentalt sundhedssystem og nogle tilbud, der kan adressere børns mistrivsel på en måde, hvor den rette hjælp bliver tilvejebragt hurtigt, let tilgængeligt og anvender dokumenterede behandlingsmetoder og programmer. Derfor har vi set meget frem til at besøge Sundhedsstyrelsen og ikke mindst Psykiatrifonden, der vil præsentere os for metoden Mind My Mind, som de har udviklet og afprøvet,” siger den ukrainske delegationsleder Oksana Zbitnieva, som står i spidsen for Coordination Center for Mental Health of the Cabinet of Ministers of Ukraine og er leder af den ukrainske ngo "BARRIERFREE".
Ønsker inspiration til bæredygtige initiativer
I september 2023 rakte WHO ud til Sundhedsstyrelsen på vegne af Ukraines National Mental Health Centre under det ukrainske sundhedsministerium. Ukraine udtrykte interesse for en studietur til Danmark for at få kendskab til det danske psykiatriske sundhedsvæsen. Ukraine har fokus på mental sundhed og har et ønske om at udvikle og implementere bæredygtige og længerevarende initiativer på psykiatriområdet og søger inspiration fra andre lande til det arbejde.
Mind My Mind kan spille en vigtig rolle
Sundhedsstyrelsen pegede på Psykiatrifonden som et oplagt sted at besøge, og det glæder direktør Marianne Skjold, at Psykiatrifonden fik mulighed for at præsentere det lettilgængelige tilbud til børn og unge i mistrivsel, Mind My Mind, for den ukrainske delegation.
”Det er vi meget stolte af, og vores forskningsleder, professor i børne- og ungdomspsykiatri Pia Jeppesen, holdt et oplæg om Mind My Mind, der vakte stor interesse og engagement hos deltagerne. Vi håber, at det blot er første skridt til et større samarbejde på tværs af vores to lande om udbredelse af virksomme metoder. Der er naturligvis ingen tvivl om, at der er et meget stort behov for hjælp og behandlingstilbud, ikke mindst til Ukraines børn og unge. Og her kan et tilbud som Mind My Mind spille en vigtig rolle,” siger Marianne Skjold.
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Psykiatrifonden giver ro på Roskilde Festival27.6.2025 09:03:57 CEST | Pressemeddelelse
Det overvældende sansebombardement på Roskilde Festival kan tage pusten fra de fleste. Onsdag, torsdag, fredag og lørdag – fra den 2. til og med den 5. juli – er Psykiatrifondens rådgivere på arbejde på Roskilde Festival 2025. Hver dag kan festivaldeltagere få en snak med en rådgiver mellem kl. 16 og 02.30. Få rådgivningsleder Liza Johnsons bedste råd til dig, der skal på festival i år.
Så kom trivselsmålingen - der er bare ét problem: Den siger intet om elevers trivsel27.5.2025 16:45:47 CEST | Pressemeddelelse
I dag offentliggjorde Undervisningsministeriet årets nationale trivselsmålinger fra folkeskolen. Det burde være en vigtig dag – en temperaturmåling på, hvordan vores børn og unge faktisk har det. Og udviklingen er stabil: 3,6 på en skala fra 1 til 5 for tredje år i træk. Problemet er bare, at målingen ikke fortæller os det, vi vil vide: Hvordan eleverne egentlig trives psykisk. Derfor foreslår Psykiatrifonden at måle med en anden, valideret og anerkendt metode.
Psykiatrifonden: Danmarks første psykiatriplan er et gennembrud og en sejr for alle danskere19.5.2025 14:18:38 CEST | Pressemeddelelse
Mennesker med alvorlig psykisk sygdom står forrest i den psykiatriplan, politikerne præsenterede i dag. Psykiatrifonden kalder planen for et gennembrud og en sejr for alle danskere. “Styrkede rettigheder og håb for dem, der venter og er blevet svigtet gang på gang, får mig til at tro på, at i dag er dag 1 i fremtidens psykiatri”, siger direktør Marianne Skjold. Psykiatrifonden er til gengæld meget kritisk over for, at politikerne med åbne øjne indfører mere tvang.
Psykiatrifondens mindeord om Elsebeth Stryhn2.5.2025 08:52:01 CEST | Pressemeddelelse
I den brede offentlighed var Elsebeth Stryhn mest kendt for sin mangeårige ledelse af familievirksomheden Stryhn’s og som et menneske med en mønsterbrydende erhvervskarriere på et tidspunkt, hvor blot fem procent af de kvindelige studerende på cand. merc.-uddannelse var kvinder. Men for os, Anne Lindhardt og Marianne Skjold, hhv. tidl. formand og adm. direktør for Psykiatrifonden, var Elsebeth Stryhn også et menneske, som har haft afgørende betydning for Psykiatrifonden.
Psykiatrien på rette vej – men langt fra i mål8.4.2025 12:25:56 CEST | Pressemeddelelse
Næste etape af 10-årsplanen for psykiatrien, som regeringen præsenterede i dag, er lovende og fortjener ros og anerkendelse, mener Psykiatrifonden. ”Men vi skal bygge fundamentet op – helt fra 0. Og vi er så langt bagud, at det formentlig slet ikke er gjort med det, vi bliver præsenteret for i dag”, siger direktør Marianne Skjold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum