Edith Södergrans samlede digte i ny gendigtning ved Ursula Andkjær Olsen
1.5.2024 11:47:00 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
I sit korte liv, der var præget af sygdom, nåede Edith Södergran at skrive et af de største og mest holdbare forfatterskaber i Nordens litteraturhistorie. Et forfatterskab, som i disse år kun stiger i popularitet i takt med, at nye generationer af læsere opdager hendes digte, deres sproglige ekvilibrisme og den relevans for vores tid, der stadig lever i dem. Med Samlede digte foreligger nu Edith Södergrans digte i en komplet gendigtning ved Ursula Andkjær Olsen.

Edith Södergran blev født i 1892 i Skt. Petersborg. Om sommeren boede familien i Raivola i Finland, om vinteren i Skt. Petersborg, hvor Edith gik i den tyske kirkeskole. Hun døde af tuberkulose i 1923 – blot 31 år gammel.
Edith Södergran var med sin modernistisk digtning så langt forud for sin tid, at mange anmeldere simpelthen ikke forstod hendes debut, Dikter fra 1916, der i dag står som et af de vigtigste lyriske værker i nordisk litteratur og indeholder digte som ”Vierge Moderne”, ”Jeg så et træ” og ”Et ønske”, der i sin helhed lyder: I hele den solfyldte verden / ønsker jeg mig bare en havesofa / hvori en kat soler sig … / Der ville jeg sidde / med et brev ved brystet, / et eneste lille brev. / Sådan ser min drøm ud …
Edith Södergran (f. 1892, d. 1923) er en af Finlands største og mest kendte digtere gennem tiden. Hendes modernistiske lyrik står den dag i dag som et hovedværk i Nordens litteraturhistorie, og hun har inspireret et hav af forfattere med sine digte om køn, kvindefrigørelse, længsel og smerte, død og skønhed.
Ursula Andkjær Olsen (f. 1970) er en af Danmarks mest respekterede og prisbelønnede lyrikere. Hun er medlem af Det danske akademi og har bl.a. modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium, Holbergmedaljen, Montanas Litteraturpris, Det Danske Akademis Otto Gelsted-pris og kritikerprisen. I 2017 modtog hun Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.
Fakta om digtsamlingen:
Titel: Samlede digte
Forfatter: Edith Södergran
Nyoversat og gendigtet af: Ursula Andkjær Olsen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740667974
Sidetal: 374
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 2. maj 2024
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Få indblik i magtens mørke håndbog19.10.2026 09:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad har historiens største svindlere, manipulatorer og bedragere til fælles? De orkestrerede en kompliceret løgn, der skulle efterlade dem selv som vindere. I Svinestreger afdækker historiker Kåre Johannessen 12 historier om mennesker, der fordrejede sandheden for at sikre sig magt, penge, anerkendelse eller politisk indflydelse.
Burgerkogebogen hylder kærligheden til burgeren og de uendelige smagsmuligheder2.10.2026 08:54:00 CEST | Pressemeddelelse
Burgeren er meget mere end en hurtig spise. For kogebogsforfatter Gitte Jakobsen er den en kreativ legeplads, hvor smage, teksturer og farver kan kombineres på utallige måder. Det er netop den passion, der har ført til udgivelsen af Burgerkogebogen – en bog fyldt med inspiration til både nybegyndere og erfarne burgerentusiaster.
Kvindesagspioneren med det mørke kapitel28.9.2026 10:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Som en af Skandinaviens første kvindelige øjenlæger var Estrid Hein med til at bane vejen for rettigheder og muligheder for kvinder, som også rækker ind i vores nutid. Men bag hendes kamp gemte hun på en uhyggelig historie. Biografien Jeg græd mine modige tårer af Peter Borberg fortæller historien om den viljestærke personlighed, der også var mor til Piet Hein.
Japans fascinerende kulturhistorie28.8.2026 08:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Asger Røjle Christensen har i over fyrre år fulgt udviklingen i Japan. I 13 år af sit liv har han boet og arbejdet som korrespondent i Tokyo. Gennem de sidste ti år har han på Turbine udgivet syv populære bøger om forskellige sider af Japans samfund og historie. Nu er han aktuel med bogen Aizu – dagligliv i Japan uden for storbyen.
Kate’s Joint fra Blågårdsgade rykker ind i dit køkken27.8.2026 12:38:06 CEST | Pressemeddelelse
Blågårdsgade 12 er adressen, hvor Kate Kamil gennem mere end 30 år har serveret dhal og andre velsmagende retter til både de lokale på Nørrebro og alle dem, der har fundet vej til Kate’s Joint. Nu deler Kate Kamil ud af sin historie og sine vegetariske opskrifter i kogebogen Kate’s Joint og det grønne, indiske køkken – Inspiration fra Indien, Ishøjplanen og Indre Nørrebro.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum