SMVdanmark: Hjælp SMV’erne til at bidrage til Reservestyrken
Mange ansatte i landets SMV’er med en baggrund i Forsvaret kan bidrage til Reservestyrken og dermed gøre dansk forsvar mere robust. Det kræver dog økonomisk tilskyndelse. SMVdanmark hilser velkomment, at den nye forsvarsaftale indebærer en analyse af området, som kan føre til politisk handling.

I det nye delforlig om Forsvaret er fokus på at tilføre flere penge, så dansk forsvar bliver mere robust. Et af redskaberne er at analysere, hvordan Reservestyrken får et løft. Det er en fremragende idé, for der er brug for politiske initiativer, mener SMVdanmark, der er den eneste danske hovederhvervsorganisation, der alene kæmper for de små og mellemstore virksomheder.
”Rigtig mange ansatte i de små mellemstore virksomheder har en baggrund som aktiv i Forsvaret. Der kan fra politisk hold gøres langt mere for, at virksomhederne tilskynder deres ansatte til at indgå i reservestyrken. Så stor ros til forsvarsminister Troels Lund Poulsen og aftalepartierne for at sætte gang i en analyse, der bør føre til politisk handling her”, siger Jesper Beinov, der er direktør i SMVdanmark.
”Vi ved, at træning i Reservestyrken tager tid ud af kalenderen. Det kan derfor være meget svært at få hensyn til økonomi og planlægning på en arbejdsplads med få ansatte til at gå op i en højere enhed. Hvor Forsvaret tidligere havde få penge og masser af tid, er situationen nu omvendt. Nu er der masser af penge og ingen tid at spilde. Hvis Forsvaret vil have glæde af flere af de medarbejdere med reservebaggrund, der arbejder i de små og mellemstore virksomheder, så må det offentlige til lommerne. Det vil være en klog måde at få et bedre samfundsberedskab og et mere robust forsvar at se i SMV’ernes retning”, fortsætter Jesper Beinov.
Gør arbejdsgiverbetalt fri til reservister fradragsberettiget for virksomheden
Med det brede politiske flertals aftale om at øge den økonomiske ramme i forsvarsforliget med 35,2 mia. kroner i 2024-2028, er der muligheder for at tænke de små- og mellemstore virksomheders bidrag ind.
”Der er behov for, at SMV’ernes ansatte med baggrund i Forsvaret, når Danmark kalder på dem, f.eks. i forbindelse med uddannelse, søredning, løsning af nationale opgaver, bidrager til katastrofeberedskab og deltagelse i internationale missioner”.
Det vil være med til at sikre opbygningen af en stærk og solid reservestyrke, hvis reservisterne ikke er nødt til at bruge deres feriedage på at deltage i aktiviteter i Reservestyrken. SMVerne bakker op om reservisterne – men økonomien kan være en hindring.
”SMVdanmark foreslår konkret, at forligspartierne finder økonomien til at gøre arbejdsgiverbetalt fri til reservister fradragsberettiget for virksomheden, så f.eks. 5 dage årligt bliver dækket. Afhængig af, hvordan der politisk kan blive enighed, kan virksomheden på den måde få dækket hele beløbet eller en del af det beløb, der er udbetalt som løn til medarbejderen i de dage, medarbejderen udfører sine pligter som reservist”, siger Jesper Beinov.
SMVdanmark melder sig i InterForce
Samspillet mellem Reservestyrken og erhvervslivet varetages i høj grad gennem organisationen InterForce. Medlemskab her er med til at signalere til omverdenen, at en virksomhed aktivt bakker op om indsatsen for at sikre Danmarks sikkerhed og at virksomheden støtter de kolleger, der er medlem af Reservestyrken.
Det er ikke et krav, at en virksomhed, der er medlem af InterForce, betaler for de timer, medarbejderen årligt lægger i Reservestyrken. InterForce kræver udelukkende, at man som støttevirksomhed er åben over for at stå klar, når der er behov for det.
”For at være med til at gøre Reservestyrken mere robust melder SMVdanmark melde sig nu ind i InterForce og vil samtidig udarbejde informationsmateriale om InterForce i nyhedsbreve til de over 18.000 virksomheder, der er medlem hos SMVdanmark”, siger Jesper Beinov.
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny analyse: SMV’ernes fremtidsforventninger rammer lavpunkt – industrien trækker ned29.10.2025 12:05:14 CET | Pressemeddelelse
Erhvervstilliden blandt små og mellemstore virksomheder falder i oktober til det laveste niveau i næsten to år. Det er især industrien, der trækker ned, viser SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer.
SMVdanmark: Flere gode nyheder til SMV’erne i ny finanslov23.10.2025 13:43:33 CEST | Pressemeddelelse
Finansloven for 2026 indeholder flere konkrete forbedringer for små og mellemstore virksomheder, herunder afgiftslettelser, seniorfradrag og mål for bureaukratireduktion. SMVdanmark roser aftalen som et klart skridt i den rigtige retning for erhvervslivet. Eneste malurt i bægeret er, at finansloven fjerner støtten til vigtig digitaliserings- og cybersikkerhedspulje.
Ny rapport fra EU-Kommissionen: Tre ud af fire SMV’er kæmper med sene betalinger19.10.2025 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
73 pct. af europæiske SMV’er oplever sene betalinger. For hver tredje er det et systemisk problem, der truer deres overlevelse, og et klart flertal ønsker lovfastsatte betalingsfrister. Det viser en ny EU-undersøgelse. SMVdanmark opfordrer Danmark til at gå forrest i EU’s arbejde for nye regler.
Mere end halvdelen af alle kommuner udelukker udsatte unge fra private fritidstilbud15.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny opgørelse fra SMVdanmark viser, at mange kommuner afviser, at børn og unge kan gøre brug af den kommunale fritidspasordning, hvis fritidsaktiviteten udbydes af en privat aktør. Det begrænser udsatte børns adgang til fritidsaktiviteter. SMVdanmark opfordrer til at droppe forskelsbehandlingen og sætte børn og unges behov forrest.
SMVdanmark afholder Christiansborgmøde med fokus på et SMV-venligt Danmark med mindre bureaukrati7.10.2025 11:06:34 CEST | Presseinvitation
Den 22. oktober afholder SMVdanmark vores årlige Christiansborgmøde. Her samler vi toppolitikere og repræsentanter fra vores medlemsvirksomheder til debat om, hvordan vi kan sikre bedre vilkår for rygraden i dansk erhvervsliv: Vores mange tusinde små og mellemstore virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum