Monica Isakstuen skriver om de svære familierelationer
I romanen De små piger retter Monica Isakstuen sit knivskarpe blik for problematiske relationer og nervepirrende situationer i familiens skød mod en sommerhustur, hvor hun dissekerer tre generationers ferie med en skalpel.
Mormor, mor og de to piger er sammen i en lille hvidmalet hytte, den hytte som har været i familiens eje i generationer. Den hytte, hvor der er nedarvede vaner og regler for selv den mindste ting, hvor dagene glider ensartet forbi. Sådan står man op, sådan spiser man morgenmad, badetid, hjem og spise frokost, så middagslur osv. Mor og mormor kender reglerne til fingerspidserne, men de små piger vil ikke følge dem. De vil lege og nyde sommeren, de vil bade, når lysten melder sig og spise is, selvom de smelter og drypper på fliserne. Gør sådan, ikke sådan, tal sådan, ikke på den måde, hvordan er det egentlig, du opfører dig! Kærlighed og foragt side om side. Og en mor fanget mellem reglernes regime, der er opfundet af hendes egen mor, og sine døtres boblende livsglæde.
Hvorfor er det så svært at være flere generationer sammen i et sommerhus? Hvorfor kan vi ikke slippe forventningerne til hinanden og indgroede vaner? Det er de spørgsmål, Monica Isakstuen undersøger i De små piger, der høstede stor ros blandt anmelderne, da den udkom i Norge.
Anmelderne skrev:
”Energisk, legende, sårbart og klogt. Isakstuen skriver med udsøgt tempo og rytme.” – Aftenposten
”Denne roman er en litteraturpris værdig” – (5 stjerner) Stavanger Aftenblad
Monica Isakstuen (f. 1976) er forfatter og dramatiker. Hun har modtaget Brageprisen for romanen Vær god mod dyrene og er oversat til flere sprog. De små piger er hendes fjerde roman på dansk.
Fakta om romanen:
Titel: De små piger
Forfatter: Monica Isakstuen
Oversætter: Karen Fastrup
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740698947
Sidetal: 244
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 2. maj 2024
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
I oldtiden producerede de gode tekstiler27.11.2024 12:38:29 CET | Pressemeddelelse
Ulla Mannering, forskningsprofessor ved Nationalmuseet, slår fast, at udtrykket ”klæder skaber folk” også var gældende i oldtiden. Fra arkæologiske udgravninger og forskningen ved vi i dag overraskende meget om Egtvedpigens og Huldremosekvindens klædedragt. Og lige som vi i dag vælger det sidste sæt tøj til vores afdøde, var det ikke tilfældigt, hvad fortidens mennesker blev begravet i.
100 års dansk keramik samlet i flot værk18.11.2024 08:57:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk keramik har gennem de sidste 100 år indtaget en helt særlig plads inden for kunst og design, nationalt og internationalt. I 100 års dansk keramik giver Carsten Bagge Laustsen en samlet fremstilling af den moderne danske keramiske tradition. Fra modernismens frembrud med Thorvald Bindesbøll og den tidlige kunstkeramik, over 1920’ernes og 1930’ernes stentøjsrevolution på Den Kongelige Porcelænsfabrik, enkeltværkstederne og studiekeramikken fra 1950’erne og endelig frem til den nye og mere eksperimenterende, skulpturelle keramik.
Bliv klogere på din hund15.11.2024 12:03:10 CET | Pressemeddelelse
Hunden er menneskets bedste ven, og som hundeejer gør man sit bedste for at passe på sin logrende ven. I Hundens bog af Gitte Kamp er der plads til at skrive om sin hunds personlighed og finurlige påfund, og derudover er der også masser af uundværlig viden om hunde og pleje af dem.
Thea Rytter: Barndommen er alt for kort til kedelig strik15.11.2024 11:24:35 CET | Pressemeddelelse
Fabelsweateren er en moderne klassiker blandt strik til børn. Den farvestrålende sweater, hvor det ene ærme er en enhjørning med manke har begejstret et utal af børn – og voksne, der har haft den på strikkepindene. Nu er opskriften tilgængelig i bogen Fabelagtigt børnestrik, der indeholder Thea Rytters klassikere og helt nye opskrifter.
Neandertalerne i nyt lys12.11.2024 15:54:18 CET | Pressemeddelelse
I bogen Nordlige neandertalere fortæller Trine Kellberg Nielsen, Danmarks førende neandertalerforsker, at vi med stor sandsynlighed bærer rundt på cirka 2% neandertaler i vores DNA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum