Monica Isakstuen skriver om de svære familierelationer
1.5.2024 11:12:00 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
I romanen De små piger retter Monica Isakstuen sit knivskarpe blik for problematiske relationer og nervepirrende situationer i familiens skød mod en sommerhustur, hvor hun dissekerer tre generationers ferie med en skalpel.

Mormor, mor og de to piger er sammen i en lille hvidmalet hytte, den hytte som har været i familiens eje i generationer. Den hytte, hvor der er nedarvede vaner og regler for selv den mindste ting, hvor dagene glider ensartet forbi. Sådan står man op, sådan spiser man morgenmad, badetid, hjem og spise frokost, så middagslur osv. Mor og mormor kender reglerne til fingerspidserne, men de små piger vil ikke følge dem. De vil lege og nyde sommeren, de vil bade, når lysten melder sig og spise is, selvom de smelter og drypper på fliserne. Gør sådan, ikke sådan, tal sådan, ikke på den måde, hvordan er det egentlig, du opfører dig! Kærlighed og foragt side om side. Og en mor fanget mellem reglernes regime, der er opfundet af hendes egen mor, og sine døtres boblende livsglæde.
Hvorfor er det så svært at være flere generationer sammen i et sommerhus? Hvorfor kan vi ikke slippe forventningerne til hinanden og indgroede vaner? Det er de spørgsmål, Monica Isakstuen undersøger i De små piger, der høstede stor ros blandt anmelderne, da den udkom i Norge.
Anmelderne skrev:
”Energisk, legende, sårbart og klogt. Isakstuen skriver med udsøgt tempo og rytme.” – Aftenposten
”Denne roman er en litteraturpris værdig” – (5 stjerner) Stavanger Aftenblad
Monica Isakstuen (f. 1976) er forfatter og dramatiker. Hun har modtaget Brageprisen for romanen Vær god mod dyrene og er oversat til flere sprog. De små piger er hendes fjerde roman på dansk.
Fakta om romanen:
Titel: De små piger
Forfatter: Monica Isakstuen
Oversætter: Karen Fastrup
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740698947
Sidetal: 244
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 2. maj 2024
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Er den amerikanske præsident hævet over loven?13.5.2026 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hævet over loven – Højesteret og magten i USA beskriver USA-ekspert og advokat med bestalling i Washington D.C, Ruben Toft Sindahl, USA’s højesterets fald fra en højt respekteret institution til noget, mange opfatter som et politisk teater.
Therese Bohman skriver om kunst, skyld og sandhed12.5.2026 14:26:27 CEST | Pressemeddelelse
Sandhedsbjerget er titlen på Therese Bohmans seneste roman, der nu udkommer på dansk. Det er en roman om et liv præget af store tab og søgen efter livets mening.
Lad børnene tage del i madlavningen12.5.2026 14:12:13 CEST | Pressemeddelelse
Madbørn er Sara Hoffgaards nye kogebog til hele familien. Den indeholder 40 opskrifter på alt fra morgenmad og mellemmåltider til aftensmad og lidt til den søde tand. Men endnu vigtigere så indeholder den en klar opfordring til at tilbringe mange dejlige stunder sammen i køkkenet.
USA er ikke længere vores ven9.4.2026 10:44:00 CEST | Pressemeddelelse
I sin nye bog, I orkanens øje, argumenterer Steffen Kretz for, at vores frihed og velstand er truet af Amerikas dybe krise og Trumps ageren som præsident.
Ny roman: Rasende kvinder i små, trækfulde huse18.3.2026 11:37:00 CET | Pressemeddelelse
Humoristen Gunnhild Øyehaug er tilbage med en finurlig roman om en enlig kvindelig forfatter i et hus på en bakke. Den anmelderroste roman Her kommer solen udkommer nu på dansk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum