Tine Fischer bliver ny direktør for Filminstituttet
Det Danske Filminstitut har fundet sin kommende direktør. Et enigt ansættelsesudvalg har peget på Tine Fischer, som pr. 1. august afløser Claus Ladegaard på posten.
![Tine Fischer tiltræder som ny direktør for Filminstituttet 1. august 2024](/data/images/public/13560928/13824213/8a47eaa3-e2d1-4872-a3dd-157783184ffa-w_720.jpg)
Det er en erfaren kulturprofil, der om få måneder tiltræder stillingen som direktør for Det Danske Filminstitut. Tine Fischer har siden 2021 været rektor for Den Danske Filmskole og før det administrerende direktør og stifter af CPH:DOX, som under hendes ledelse blev en af verdens førende dokumentarfilmfestivaler. Tine Fischer afløser Claus Ladegaard, der stopper efter 18 år på Filminstituttet, heraf de sidste 7 år som administrerende direktør.
Filminstituttets bestyrelsesleder Trine Nielsen udtaler:
"Med Tine får Filminstituttet en visionær og strategisk stærk leder med indgående kendskab til film- og mediebranchens virkelighed og udfordringer og erfaring med, hvad der skal til for at udvikle stærke, kulturbærende organisationer. Vores ambition for fremtiden er at styrke sammenhængskraften både indadtil og udadtil. Vi skal gøre Filminstituttet til det kraftcenter og attraktive samlingspunkt for dansk film, som det med bevaring, formidling og udvikling i samme hus har potentiale til at være for branche, borgere og medarbejdere. Vi glæder os meget til at byde Tine velkommen."
Tine Fischer udtaler:
"Jeg er stolt og taknemmelig for, at valget faldt på mig som den direktør, der sammen med filmbranchen og dygtige medarbejdere, skal føre Det Danske Filminstitut ind i en ny tid. Dansk film har i mange år haft en helt unik position både herhjemme og ude i verden. Vi henter priser hjem fra de internationale festivaler og samler en hel nation om dansk film. Vi står i dag med en stærk filmaftale, en ambitiøs branche og et helt unikt vækstlag. Virkeligheden er også, at de digitale medier har ændret både publikum og marked. Derfor har vi brug for et tydeligt, visionært og samlende Filminstitut. En moderne kulturinstitution, der sætter dagsordener og ikke mindst leverer den viden og nytænkning, der er afgørende for dansk films fremtid.
Det Danske Filminstitut bør være den centrale, samlende institution i dansk film. Dét sted, hvor branche, udvikling og forskning mødes, hvor Cinematek, formidling og talentudvikling bringer nye generationsperspektiver ind, hvor museum og arkiv møder børn og unge på nye måder, og hvor det internationale udsyn bringes hjem på egen banehalvdel. Der sker allerede rigtig meget i dag, men der er potentiale for langt mere, og med Filmtaget føjes der en ny og helt unik dimension til huset."
Tine Fischer rykker til Filminstituttet efter tre år som leder af Filmskolen. Hun motiverer skiftet således:
"Der findes muligvis kun én institution i dansk film, der kan samle, udvikle og drive de store forandringsdagsordner. Filminstituttet bør være dén institution. Jeg har nu været tre år på Filmskolen. Det er et ganske særligt sted, som jeg bærer med mig for evigt. For mig er overgangen til Filminstituttet en naturlig forlængelse. Jeg tror grundlæggende på, at de film vi støtter, aldrig bliver bedre end det talent, der søger og de selskaber, der skal drive forretningen. Filminstituttet har en stor og vigtig rolle i alle led ikke mindst som en aktiv medspiller i forhold til det kæmpe potentiale, der ligger og venter i de nye generationer. Vi skal være nysgerrige og lytte og give plads til den nytænkning og diversitet, der er afgørende for dansk films fremtid."
Tine Fischer tiltræder stillingen 1. august 2024.
Kontakter
Eva HeinKommunikationschef
Tlf:+45 3374 3610evah@dfi.dkBilleder
Om Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Filminstituttet åbner nyt kulturtilbud med film under åben himmel27.6.2024 14:21:11 CEST | Pressemeddelelse
FILMTAGET. Filmudstilling, open air-biograf, legeområde, spiseri og bar – og en formidabel udsigt over byen. Københavns nye tagterrasse på toppen af Filmhuset i Gothersgade åbner for publikum 16. august.
Englemord modtager pris på Toronto Hot Docs4.5.2024 07:43:11 CEST | Pressemeddelelse
Instruktør Patricia Bbaale Bandak modtager juryens specialpris ved Hot Docs Canadian International Documentary Festival for sin dokumentarfilm 'Englemord'.
Filminstituttet markerer Demensugen med ErindringsBio i hele landet29.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Demensugen 6.-12. maj kan man se film, der vækker minder, i biografer, på plejehjem og i dagcentre landet over. Filmene kan også ses gratis online. Det Danske Filminstitut står bag initiativet og har også demensvenlige film på programmet i Cinemateket.
'Pigen med nålen' udtaget til hovedkonkurrencen i Cannes11.4.2024 12:11:44 CEST | Pressemeddelelse
Magnus von Horns 'Pigen med nålen' er med i konkurrencen om Guldpalmen ved årets Cannes Film Festival. To koproduktioner er også udtaget til den prestigefulde festival, der løber fra 14. til 25. maj.
Norden på film - nyt nordisk filmtilbud18.3.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
'Norden på film' er et nyt samarbejde mellem Det Danske Filminstitut, Norsk Filminstitutt, Nasjonalbiblioteket og Svenska Filminstitutet. Målet er at sætte fokus på nordiske film og bruge vores fælles filmarv til at blive klogere på hinanden i Norden. Det foregår både online og i biografer i København, Stockholm, Göteborg og Oslo.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum