Erhvervsuddannelserne skal uddanne fremtidens grønne specialister, men det starter i grundskolen
1.5.2024 10:20:56 CEST | Verdo Energi og Forsyning | Pressemeddelelse
Klimauret tikker, og kravene til borgere og virksomheder vokser. Imens står flere sektorer – også i den grønne omstilling - med en helt central udfordring: Erhvervsuddannelserne kæmper med at uddanne nok kompetente hænder.

”Der skal vilde løsninger til vilde problemer, men der mangler langt flere hænder, end vi kan levere”.
Sådan lyder konklusionen fra Lars Michael Madsen, der er administrerende direktør hos erhvervsskolen og gymnasiet Tradium i Randers. Tradium er lige præcis den type erhvervsskole, der uddanner fremtidens specialister, som skal hjælpe med at udrulle de grønne løsninger.
Netop den problemstilling støder Margrete Larsen, HR-direktør i Verdo, ofte på. Forsyningsselskabet med hovedsæde Randers flytter bl.a. i disse år mange kunder fra gas til fjernvarme, og netop her mangler virksomheden det, Margrete Larsen kalder for ’kloge hænder’:
”Vi mærker det over hele paletten, men især på håndværkersiden. Vores gaskunder ser et stort incitament i at overgå til fjernvarme, men vi løber ind i flaskehalse, når vi mangler de her kloge hænder.”
Det grønne trækker, men ikke nok
På erhvervsskolen Tradium uddanner skolen typisk to forskellige grupper: De, som ønsker en erhvervsrettet uddannelse, og de, som allerede er på arbejdsmarkedet, men som skal omstille nogle kompetencer. For de yngre er det især de bæredygtige tendenser, der trækker.
”De her bæredygtighedstrends skaber en ny fortælling. Her handler det ikke kun om mangel på arbejdskraft, men om at blive et led i løsningen til den grønne dagsorden. Det tænder nogle unge mennesker, som vi ikke har haft fat i før,” fortæller Lars Michael Madsen.
Selvom den bæredygtige dagsorden både fylder hos nye elever på Tradium og hos mulige kandidater hos Verdo, så er der lidt vej endnu.
Både Margrete Larsen og Lars Michael Madsen peger på, at erhvervsuddannelserne kæmper med stereotype fordomme om beskidte hænder og gammeldags smedeværksteder. Dertil er det almene gymnasium næsten blevet en naturlig fortsættelse af folkeskolen for største delen af de unge, der ellers kunne søge direkte ind på erhvervsskolerne.
”Den gode nyhed er, at det ikke er nogen hindring at tage en gymnasial uddannelse først. Det kan være lidt en omvej, men for nogle måske også en modenhedsvej, hvor man får nogle andre kompetencer, der kan komme i spil på erhvervsuddannelsen,” siger Lars Michael Madsen.
Et langt, sejt træk
De to eksperter forventer ingen ny virkelighed i morgen og påpeger desuden, at der formentlig er en forsinkelse mellem virksomhedernes behov og nye elever på skolerne. Til gengæld ser de begge mod grundskolen som en kilde til fremtidige kandidater.
”Hvis vi kan ændre mindsettet og måden grundskolerne arbejder med STEM-fagene på i samarbejde med erhvervsskolerne og virksomhederne, så tror jeg, at det kan gøre en forskel. Det er der, stenene bliver lagt, og interessen opstår,” siger Margrete Larsen.
Netop grundskolen som fødekæde til erhvervsuddannelserne har også landets børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes opmærksomhed. I starten af februar italesatte ministeren selv samme problemstilling, og gav samtidig udtryk for et ønske om flere praktiske undervisningstimer i udskolingen.
Hos Tradium og Lars Michael Madsen står de klar med åbne arme – både for nye elever, men også til et bredere samarbejde mellem uddannelserne:
”Vi vil meget gerne på erhvervsskolerne bistå grundskolerne med også at bruge hovedet og forlænge det ud i erhvervslivet. Her tænker jeg, at Margrete og mange af de virksomheder, hun repræsenterer, har samme interesse, men det er et langt sejt træk,” fortæller Lars Michael Madsen.
Du kan lytte til resten af samtalen mellem Margrete Larsen og Lars Michael Madsen i podcasten ’Et Grønt Skridt Foran’. Find den i din foretrukne podcast-app.
Kontakter
Bjørn OlsenPresseansvarlig
Tlf:+45 24 69 14 13bjol@verdo.comBilleder
Links
Om Verdo Holding
Energikoncernen Verdo har hovedsæde i Randers og forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. I koncernen indgår desuden en række kommercielle forretninger.
Verdo er en formålsdrevet virksomhed, som i 2021 blev omdannet til et andelsselskab. Missionen er at drive og udvikle bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Verdo’s fjernvarmepris i Herning forbliver lav i 202729.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden april 2026 har fjernvarmekunderne i Herning haft glæde af en ekstraordinært lav varmepris. Fra årsskiftet stiger varmeregningen for et standardhus med 2 procent. Fordi kunderne stadig får penge tilbage fra 2026, ligger den nye pris fortsat under niveauet fra januar 2026, og Herning er dermed stadig et af landets billigste fjernvarmeområder.
Verdo’s fjernvarmepris i Randers er også i 2027 blandt landets laveste28.10.2026 10:23:40 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. februar 2027 stiger fjernvarmeprisen for Verdo’s kunder i Randers. Stigningen kommer efter en ekstraordinær prisnedsættelse pr. 1. april 2026 – fortrinsvis som følge af effektivisering af driften og salg af CO2-kvoter. Prisen vender nu tilbage til niveauet fra januar 2026. På trods af prisstigningen er Verdo’s fjernvarmepriser i Randers fortsat blandt landets billigste.
Verdo sælger hovedparten af aktiviteterne i Verdo Energy Systems til Linka Koncernen – 50 medarbejdere får ny fremtid i Aalborg20.10.2026 11:23:53 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen Verdo har indgået aftale om at sælge hovedparten af aktiviteterne i Verdo Energy Systems A/S til Linka Service A/S, der er en del af Linka Koncernen. 50 medarbejdere og aktiviteterne på lokationen i Aalborg følger med i handlen, der har virkning fra den 19. oktober 2026. Dermed bliver Verdo’s forretningsområde inden for service, automation, industri og mindre energianlæg videreført af en ejer, som har både indgående erfaring og kompetencer inden for de teknologiske løsninger, produkter og markeder, som Verdo Energy Systems opererer indenfor.
Tag hele familien med til indvielse af Vilstrup Skov10.9.2026 08:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 20. september inviterer Verdo, Naturstyrelsen og Randers Kommune til officiel indvielse af den nye Vilstrup Skov syd for Randers. Her kan hele familien plante skovens første træer, få et sjældent kig indenfor på Vilstrup Vandværk og opleve biolog og dyreekspert Anders Kofoed. Det hele er gratis – og der er pølser og sodavand til alle.
Verdo opfører stort batterianlæg på havnen i Randers8.9.2026 11:13:47 CEST | Pressemeddelelse
Verdo etablerer et stort batterianlæg på havnen i Randers, der skal integreres direkte med kraftvarmeværket. Batteriet på 10 MW vil blive blandt de største i Østjylland og skal både understøtte landets elnet, som er presset af den øgede elektrificering af samfundet, og sikre stabil fjernvarme til kunderne i tilfælde af en strømafbrydelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

