Diabetesforeningen: En utryg afgørelse fra Lægemiddelstyrelsen for mennesker med type 2-diabetes
Op imod 49.000 mennesker med type 2-diabetes kan med en ny afgørelse fra Lægemiddelstyrelsen ende med ufrivilligt at skulle skifte medicin eller betale et gebyr for at ansøge om at beholde tilskuddet til deres nuværende diabetesmedicin. Det kan skabe usikkerhed om behandlingen, ulighed og unødigt bureaukrati, mener Diabetesforeningen, som dog er tilfreds med, at 52.000 mennesker kan beholde medicintilskuddet uændret.

Dårligere diabetesbehandling, usikkerhed og mere ulighed i sundhed.
Det kan ifølge Diabetesforeningen blive resultatet for op imod 49.000 mennesker, efter at Lægemiddelstyrelsen har truffet en afgørelse om det fremtidige offentlige tilskud til diabetesmedicin, der ikke er insulin.
Lægemiddelstyrelsens afgørelse gælder for alle brugere af de såkaldte GLP-1-analoger, som Ozempic, Rybelsus og Trulicity.
Afgørelsen betyder, at op imod 49.000 mennesker med type 2-diabetes, som ikke har prøvet de såkaldte SGLT-2-hæmmere, som fx Forxiga og Jardiance, nu skal drøfte med deres læge, om de skal afprøve det først, eller søge enkelttilskud til den GLP-1-analog, som de bruger i forvejen.
Det har Diabetesforeningen protesteret mod i høringsperioden.
– Det skaber utryghed for de omtrent 49.000 mennesker, som nu risikerer at skulle igennem et medicinskift. Det kan betyde, at deres diabetes vil være mindre velbehandlet i den periode, hvor den anden medicin skal testes. Det kan være forbundet med stor usikkerhed at skifte medicin, siger forskningschef Tanja Thybo fra Diabetesforeningen.
Hun er derimod tilfreds med, at Lægemiddelstyrelsen har fundet en løsning for de ca. 52.000 mennesker med type 2-diabetes, der allerede HAR prøvet SGLT-2-hæmmere.
- Der er med afgørelsen heldigvis også delvist lyttet til os i Diabetesforeningen og skabt tryghed for de ca. 52.000 mennesker med type 2-diabetes, som lige nu bruger GLP-1-analoger og samtidig bruger eller tidligere har brugt SGLT-2-hæmmere, og nu uden ændringer i tilskuddet kan fortsætte med den medicin, som deres læge har anbefalet dem, siger Tanja Thybo.
Manglende tillid til lægerne
Tanja Thybo ser også afgørelsen fra Lægemiddelstyrelsen som en bureaukratisk løsning, der er baseret på manglende tillid til lægerne, og som kan risikere at skabe endnu mere ulighed i sundhed, fordi de 49.000 mennesker kan risikere at blive opkrævet et gebyr ved lægen på op til 500 kr. for ansøgningen om enkelttilskud.
– Det er reelt set en tillid til de menneskers praktiserende læger, som Lægemiddelstyrelsen rokker ved med sin afgørelse, siger Tanja Thybo og fortsætter:
– Vi er meget bekymrede for, om ansøgningerne om enkelttilskud vil afholde nogle patienter fra den bedst mulige behandling, når de nu skal betale for, at lægen revurderer deres situation. Ofte hænger en ustabilt reguleret diabetes også sammen med at være socialt udsat, siger forskningschef Tanja Thybo.
Unødigt pres på praktiserende læger
I 2022 behandlede Lægemiddelstyrelsen i alt 88.000 ansøgninger om enkelttilskud for alle typer medicin. Det vil nu stige med de formentlig mange enkelttilskud om GLP-1-analoger, og det kan skabe en byrde på et sundhedsvæsen, der i forvejen er lagt ned.
– Afgørelsen fra Lægemiddelstyrelsen vil både skabe et ekstra unødigt pres på de alment praktiserende læger, som i forvejen har travlt, og kan risikere at skabe en ansøgningspukkel, fordi det vil give en betydelig større bunke af enkelttilskud, end hvad Lægemiddelstyrelsen behandler i dag. Derfor opfordrer vi også til, at der sikres, at ansøgningerne behandles på en hurtig og gnidningsfri måde, så mennesker med type 2-diabetes ikke skal have økonomiske udeståender unødigt længe – og sidst, men ikke mindst, at deres behandling ikke sættes over styr pga. bureaukrati, siger forskningschef Tanja Thybo.
Kontakter
Claus BøggildPressechefDiabetesforeningen
Tlf:63129012Tlf:22828437clb@diabetes.dkOm Diabetesforeningen
Diabetesforeningen kæmper for at komme diabetes til livs. Opdage sygdommen i tide. Forebygge at den udvikler sig. På sigt at kunne helbrede den. Og hver dag løfte livskvaliteten for dem med sygdommen inde på livet. Diabetesforeningen begyndte sit virke i 1940 og har omkring 90.000 medlemmer. Hovedsædet ligger i Glostrup.
Følg pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Ny rekord: Aldrig har så mange danskere levet med diabetes27.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mindst 368.000 danskere lever nu med diabetes – det højeste antal nogensinde. Det er en alvorlig situation, og Diabetesforeningen efterlyser en grundlæggende ny retning for, hvordan Danmark håndterer kronisk sygdom.
Efter kritik fra Diabetesforeningen: Danske Regioner anerkender dårlig behandling efter nye medicinregler5.4.2025 13:38:24 CEST | Pressemeddelelse
Regionerne reagerer positivt på kritik fra Diabetesforeningen af, at tusindvis af mennesker med type 2-diabetes på grund af nye tilskudsregler måttet skifte medicin og nu oplever, at behandlingen af deres diabetes er blevet markant dårligere. Diabetesforeningen kæmper stadig for, at sundhedsmyndighederne ændrer vejledningen til lægerne.
Diabetesforeningen: Mange patienter får dårligere behandling efter nye medicinregler3.4.2025 12:57:29 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af mennesker med type 2-diabetes har på grund af nye tilskudsregler måttet skifte medicin - i nogle tilfælde til ældre typer med ringere effekt. Mange oplever, at behandlingen af deres diabetes er blevet dårligere og giver dem flere bivirkninger. Derfor opfordrer Diabetesforeningen og de praktiserende læger til, at sundhedsmyndighederne undersøger konsekvenserne for patienterne og helst ændrer vejledningen til lægerne.
Over 90.000 med type 2-diabetes risikerer at miste ben, fod eller tå22.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden vil gøre vejen til behandling af alvorlige fodsår på hospitalet så kort som muligt for mennesker med type 2-diabetes, så de ikke skal forbi egen læge først. Diabetesforeningen opfordrer de sidste to regioner i Jylland, der ikke har direkte henvisningsret fra en fodterapeut, til at skabe lighed i sundhed i Danmark.
Diabetesforeningen kalder på national plan for kroniske sygdomme1.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Diabetes kan ramme alle, og 100.000 danskere går uvidende rundt med type 2-diabetes, mens knap en halv mio. skønnes at have forstadier til den kroniske sygdom. Derfor testede Diabetesforeningens sundhedsbus næsten 3000 mennesker sidste år. Vi skal have en national plan for kroniske sygdomme, og den kommende folkesundhedslov og sundhedsreformen skal styrke opsporingen af danskere med uopdaget type 2-diabetes, mener Diabetesforeningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum