Stor energiudvikler går sammen med forskere fra Aarhus Universitet om biodiversitet og miljø
1.5.2024 08:00:00 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Gæs og grøn energi skal kunne eksistere side om side i projektet Viborg Go Green i Vinge ved Viborg. En samarbejdsaftale i millionklassen og ansættelsen af en ph.d. skal sikre, at projektet og andre tilsvarende projekter kan udvikles under iagttagelse af gældende fuglebeskyttelsesregler.

Med en fremsynet strategi har Aarhus Universitets DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og BioCirc Group indgået en aftale om vurdering af de potentielle miljømæssige konsekvenser ved det planlagte energiklyngeprojekt i Viborg Kommune. Projektet skal sikre Viborg Kommunes klimamålsætning, og med 17 planlagte vindmøller, omkring 600 ha sol og en industriklynge med teknologier som biogas-, brint- og metanolproduktion er projektet unikt i en dansk kontekst.
Offentlig-privat samarbejde (OPS) med fokus på fauna og dyreliv
Forskerne skal analysere og udvikle en adaptiv undersøgelses- og implementeringsplan, så udviklingen af den grønne energiklynge kan gå hånd i hånd med sikring af naturlige adfærdsmønstre og leveområder for fredede gæs, som overvintrer i området.
”Projektet vil sigte mod at forstå og minimere de potentielle miljømæssige konsekvenser af energiklyngen og udvikle kompenserende foranstaltninger for at beskytte overvintrende sædgæs' levesteder”, forklarer professor Jesper Madsen fra institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.
Resultaterne fra projektet bliver samlet i en DCE-rapport, der vil dokumentere målsætninger, kompenserende tiltag og de observerede effekter. Rapporten skal fungere som vejledning for alle beslutningstagere og interessenter, der stræber efter at opnå ambitiøse mål for den grønne omstilling, at iagttage naturbeskyttelse og at bevare naturlige habitater for eksempelvis trækkende sædgæs.
”Projektet er en del af en bredere bestræbelse på at opnå en bæredygtig balance mellem energiudvikling og natur- og miljøbeskyttelse”, forklarer Bertel Maigaard, CEO, BioCirc Group
”Samarbejdet mellem Aarhus Universitet og BioCirc Group cementerer vores ønske om en målbar indsats på biodiversitetsområdet. Ved at kombinere Aarhus Universitets ekspertise i miljøvidenskab med de udviklingsmål, der er inden for den grønne omstilling, skal samarbejdet sikre biodiversiteten og indfrielsen af en bæredygtig fremtid for vores energiprojekter”, siger Bertel Maigaard.
BioCirc Group forventer, at samarbejdet vil give en dybtgående forståelse af energiklyngens påvirkninger på de levesteder, der findes i området i dag og frembringe en videnskabelig funderet værktøjskasse af muligheder, der kan sikre både en grøn omstilling og varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser.
Kontakter
BioCirc - Thomas Bak Thellesen, Head of Communications, Sustainability & Public Affairs
Mobil: 20 78 44 84 - E-mail: tbt@biocirc.com
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved professor Jesper Madsen
Mobil: 29 44 02 04 - E-mail: jm@ecos.au.dk
Michael StrangholtDCE - Nationalt Center for miljø og Energi, Aarhus Universitet
Tlf:87151354Tlf:93508434mis@dce.au.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Titusindvis af scanninger: AI skal spotte åreforkalkning, før den bliver til blodpropper18.9.2026 06:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Danske læger og ingeniører tager nu hul på den afgørende fase i et stort projekt, hvor kunstig intelligens skal lære at identificere åreforkalkning. Ambitionen er at opdage patienter med øget risiko for blodpropper, før sygdommen udvikler sig.
Universitets-spinout vil omdanne CO₂ til protein til fødevarer16.9.2026 14:09:34 CEST | Pressemeddelelse
React Foods vil bruge en teknologi udviklet af forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere til at omdanne CO₂ og brint til proteinrige ingredienser fra gær ved hjælp af mikroorganismer.
Fire nye professorer skal styrke forskning i energi, robotter og nye materialer16.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Institut for Mekanik og Produktion på Aarhus Universitet udvider professorgruppen med fire nye professorer, hvis forskning spænder fra robotteknologi og energi til avancerede materialer, rumfart og forsvar. Professoraterne skal være med til at udvikle stærke forskningsmiljøer og skabe ny viden og teknologi til nogle af de områder, der får stor betydning for den grønne omstilling og fremtidens industri og samfund.
Iltsvindet bredte sig kraftigt hen over sommeren – hårdest ramt er farvandene rundt om Fyn11.9.2026 10:43:58 CEST | Pressemeddelelse
Iltsvindet dækkede næsten dobbelt så stort et areal i de indre danske farvande i august som i juli. Flere steder ligger der nu døde og døende fisk.
Kan det næste gennembrud inden for hvedeforædling ske under jorden?9.9.2026 11:58:22 CEST | Pressemeddelelse
Nyt EU-projekt ledet af Aarhus Universitet undersøger, om hvede kan kommunikere med mikroorganismer omkring rødderne – og om det kan føre til mere næringseffektive og tørkerobuste afgrøder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum