Biografstrejke afblæst: HK og BIG BIO indgår overenskomst
1.5.2024 07:00:00 CEST | HK Privat | Pressemeddelelse
I sidste øjeblik er det lykkedes HK og BIG BIO i Herlev at indgå en overenskomst. Dermed bliver biografen ikke ramt af en strejke fra 1. maj.
Den populære biograf BIG BIO i Herlev går nu fra ordnede forhold til ordnede forhold med overenskomst.
Det sker, efter at det tirsdag lykkedes HK og BIG BIO at indgå en overenskomstaftale, kun få timer inden en varslet strejke stod til at gå i gang fra i dag.
Det er HK Service Hovedstaden under HK Privat, der har forhandlet aftalen på plads med BIG BIO. Formand for HK Service Hovedstaden, Rene Knudsen, glæder sig over, at det er lykkedes:
- Jeg er rigtig tilfreds med, vores medlemmer nu står styrket. Både hvad angår løn, ferie og pension – men også med muligheden for at vælge en tillidsrepræsentant, der kan tale de ansattes ønsker og bekymringer over for ledelsen. De ansatte er unge i begyndelsen af arbejdslivet, og jeg er glad for, at de har fået oplevelsen af, at det kan betale sig at kræve overenskomstmæssige vilkår, når man går på arbejde, siger han.
Direktør og ejer af BIG BIO, Henrik Obel, glæder sig over, at der nu er indgået en aftale.
- Vores medarbejdere har altid været noget af det vigtigste for os. Vi har altid været meget opmærksomme på at have de bedste vilkår for vores medarbejdere, og nu er det understøttet af en overenskomst. Det er vi glade for, siger han.
Det var på baggrund af et ønske fra de ansatte i biografen, at HK Service Hovedstaden i oktober 2023 rejste et overenskomstkrav mod BIG BIO. I løbet af de seneste 6 måneder har HK nået at afsende 2 konfliktvarsler mod BIG BIO – senest i marts, hvor det blev annonceret, at en strejke mod biografen ville gå i gang 1. maj, hvis ikke der var forhandlet en overenskomst på plads inden da.
Med overenskomsten er de ansatte blandt andet sikret en fritvalgskonto samt forbedringer omkring pension, arbejdstidsregler og feriefridage.
Nøgleord
Kontakter
René KnudsenFormand for HK Service Hovedstaden
Tlf:60202524rene.knudsen@hk.dk| HK Privat | Weidekampsgade 8 | +45 7011 4545 HK Privat er HK Danmarks største sektor med 90.000 medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
Ny undersøgelse peger på flere gevinster ved en stresspolitik på arbejdspladsen11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HK Privat efterlyser stresspolitikker på langt flere arbejdspladser.
Arbejdet er den primære årsag til stresssygemeldinger blandt privatansatte HK'ere29.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap hver 5. HK Privat-medlem har været sygemeldt med stress inden for de seneste 3 år. HK Privat efterlyser mere forebyggelse på arbejdspladserne.
HK Privat: Højesteretsdom efterlader hul i beskyttelsen af vikarer18.6.2026 13:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Principiel dom betyder, at medarbejdere fortsat kan være udsendt som vikarer hos samme virksomhed i flere år uden den beskyttelse, som fastansatte kolleger nyder godt af.
HK fælder Det Faglige Hus for CPR-sjusk: Skal betale 10.000 kr. til medlem21.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Faglige Hus har behandlet personoplysninger ulovligt, da de forsøgte at overflytte medlem fra HK A-kasse til Det Faglige Hus A-kasse. Medlemmet selv anede intet og har aldrig talt med Det Faglige Hus.
HK Privat lancerer lønkampagne: Flere skal rustes til at banke på chefens dør19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
HK Privat er nu klar med en række ekstraordinære tilbud, der skal styrke medlemmerne i deres lønforhandlinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum