Gåsehud i salen: Studerende udvikler robot, der skal forhindre druknedød
30.4.2024 19:41:43 CEST | Fonden for Entreprenørskab | Pressemeddelelse
Syv studerende fra Erhvervsakademi Aarhus og SIMAC var på en klar mission: at redde liv. Og budskabet gik altså rent ind hos dommerne, der placerede holdet på førstepladsen til det regionale Start Up Programme-mesterskab i Randers - en entreprenørskabskonkurrence for videregående uddannelser.

35 hold fra fem af landets videregående uddannelsesinstitutioner dystede tirsdag om titlen som regional mester i Start Up Programme, som er en entreprenørskabskonkurrence iværksat af Fonden for Entreprenørskab.
Og selvom Business Randers’ lokaler - hvor mesterskabet blev afholdt - var ladet med gode idéer, blev det altså Oculare, der løb med sejren som de regionale mestre fra vest.
De 7 studerende fra Erhvervsakademi Aarhus og SIMAC, Emil Bjørn Bech, Frederik Struwe Bødker, Isaac Linus Obel Christensen, Josefine Vallentin Sørensen, Lasse Frandsen, Marius Bendixen og Therese Malthe Ludvigsen stod bag ideen, der gav tilskuerne gåsehud, da den blev præsenteret for dommere og øvrige deltagere.
Oculare sikrer med anvendelse af de nyeste teknologier at kunne redde liv. 58 personer mister årligt livet ved solodrukneulykker. Men de kan reddes. Holdets havnerobot, der er udstyret med avanceret teknologi, herunder termisk billedbehandling og kunstig intelligens, vil være i stand til identificere og lokalisere personer i vandet og dermed forhindre druknedød.
Med en præmie på 10.000 kroner blev Oculare klappet og hyldet på scenen. Og med roserne fra salen og dommerne stod teamet bag Oculare bagefter både glade og lettede.
“Nu kan vi sige tak til alle, som har givet os råd og sparring undervejs,” lød det fra Therese efter præmieoverrækkelsen.
“Vi kan nu sikre os en dialogsøgning med Patent- & Varemærkestyrelsen”, fortsatte Isaac, Therese og Emil i kor.
På andenpladsen fulgte så Emilie Langelund, Kristine Abel og Lærke Pilgaard fra Erhvervsakademi Aarhus med Fællesskur, der med en ambition om at sikre social bæredygtighed og fremme lokalsamfundet og den lokale kultur på Fanø har skabt en vision om at favne fællesskabet.
“Vi er blown away og meget glade for resultatet. Vi er stolte og også meget overvældede over hele oplevelsen i dag. Vi er så glade for den gode konstruktive feedback, vi har fået af alle dommerne. Det var en stor oplevelse i sig selv og være med” siger Emile.
Den sidste podieplads gik til Celzios fra Erhvervsakademi Aarhus. De studerende, Maria Ellegaard Skovsgaard og Karoline Bekker, har, baseret på teknologi udviklet af NASA, udviklet overtøj, som kan udligne temperaturskifte.
Hele ballet blev åbnet af Randers Kommunes borgmester, Torben Hansen, der i sin åbningstale fremhævede vigtigheden af at turde tro på egne ideer og hyldede entreprenørskabs- og iværksætterevnerne hos de studerende på de videregående uddannelser.
Der var også besøg af sidste års regionale mestre - Signe Valeur og Alexandra Gerstof - der i dag driver virksomheden GAVN Studio. En virksomhed, der upcycler og sælger genbrugstøj. Det var den idé, de vandt mesterskabet med i fjor, og siden har de vundet både legater, herunder et Mikrolegat, og hevet investeringer hjem i det populære tv-program “Løvens Hule”.
Det bliver altså spændende at følge dette års vindere og se, hvordan de videreudvikler projektet med førstepræmien på 10.000 kr. I alt vil 12 teams fra dagens regionalmesterskab deltage i Danmarksmesterskabet i Start Up Programme på Nationalmuseet den 4. juni senere på året.
Tirsdagens præmier blev sponsoreret af EY og Randers investeringsselskab.
Selve arrangementet blev afholdt i samarbejde med Business Randers og Randers Kommune.
Deltagende uddannelsesinstitutioner:
-
Professionshøjskolen UCN, Aalborg
-
Erhvervsakademiet Aarhus
-
VIA University College
-
Erhvervsakademi Dania
-
SIMAC
Nøgleord
Kontakter
Sidsel Dyrholm HolstProgramleder, Start Up Programme
Tlf:24457675sidsel@ffefonden.dkSigurd Schou MadsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:91373110sigurd@ffefonden.dkOm Fonden for Entreprenørskab
Etableret i 2010 arbejder Fonden for Entreprenørskab med at fremme entreprenørskab for alle, for det giver børn og unge evner til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden. Det er Fonden for Entreprenørskabs vision, og det vi er drevet af i vores arbejde på skoler og uddannelser.
Fonden for Entreprenørskab hjælper skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Målet er, at entreprenørskab skal være en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Helt konkret arbejder Fonden for at sikre, at alle elever og studerende færdiggør skole og uddannelse med evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi som både talentfulde iværksættere og værdifulde medarbejdere til gavn for Danmark. Vi kalder det entreprenant dannelse.
Fonden for Entreprenørskab er desuden det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Årets Unge Iværksættere 2026: Nu går slutspurten ind i jagten på årets bedste, unge iværksættere28.9.2026 08:27:33 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningen til den årlige hyldest af unge iværksættere er åben – og frem til den 13. oktober kan entreprenante unge ansøge om at blive Årets Unge Iværksættere 2026. Med titlen og det medfølgende legat på 100.000 kroner vil Fonden for Entreprenørskab inspirere unge til iværksætteri og hylde de idéer, der fortjener en særlig anerkendelse.
Danmarksmesteren i entreprenørskab for studerende er fundet2.6.2026 17:41:17 CEST | Pressemeddelelse
24 teams fra hele landet havde kvalificeret sig til DM i entreprenørskab 2026 på Axelborg i København 2. juni i et samarbejde mellem Dansk Erhverv og Fonden for Entreprenørskab.
Danmarks Entreprenørskabsfestival kommer til Herning – samarbejdet skal skabe handlekraftige skoleelever11.5.2026 08:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Herning Kommune og Fonden for Entreprenørskab indgår samarbejde om at samle elever, lærere, iværksættere og rollemodeller, erhvervsliv og politikere og mange flere for at fejre idérigdom, mod og handlekraft. Det sker til Danmarks Entreprenørskabsfestival, som afholdes i Sportscenter Herning den 18. november 2026.
DM i entreprenørskab: Nu er vinderne er fundet og klar til EM5.5.2026 23:03:50 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet for ungdomsuddannelser 2026 i Industriens Hus tirsdag den 5. maj. 41 hold fra 23 ungdomsuddannelser fra var mødt op til finalen, hvor vinderkonkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.
Unge iværksættere indtog Koldinghus: Fremtidens løsninger blev født ved Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab21.4.2026 18:06:49 CEST | Pressemeddelelse
Hundredvis af elever, lærere, dommere og gæster fyldte i dag salene på Koldinghus, hvor finalen i 7.-10. klassernes Danmarksmesterskab i entreprenørskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum