Høje renter har sat flere ud af boligen det seneste år, men nu lysner det
2.5.2024 06:30:00 CEST | Estate | Pressemeddelelse
Selvom antallet af overtagne ejendomme er steget 70 pct. det seneste år, ligger niveauet stadig lavt. En væsentlig årsag er de strammere låneregler, der blev indført efter finanskrisen, lyder vurderingen.

Når renten stiger, kan det gøre ondt på boligejere, der har finansieret deres bolig med variable lån. Sådan er det gået flere og flere boligejere det seneste år, hvor renteniveauet har været højt. Mens 17 boligejere i fjerde kvartal 2022 måtte forlade deres bolig og gå den tunge gang ud af havelågen, lå antallet således i fjerde kvartal 2023 på 28. Det viser en opgørelse fra Finans Danmark.
Dog er der fra tredje kvartal 2023 til fjerde kvartal 2023 sket et fald fra 29 til 28 overtagne ejendomme. Og det signalerer ifølge ejendomsmæglerkæden Estate, at udviklingen ser ud til at vende.
- Selvom de høje renter har fået antallet af overtagne ejendomme til at stige med godt 70 pct. det seneste år, taler vi i stadig om forholdsvis få ulykkelige situationer i et land med mere end 2,8 mio. ejerboliger. Men det er værd at glæde sig over, at vi nu ser færre, der må forlade deres bolig, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.
Ifølge ham har boligejerne været heldige, at rentestigningen er sket i en periode, hvor dansk økonomi er stærk.
- Vi har historisk lav ledighed og mange har fået lønstigninger, men det kræver også tid at omstille sin økonomi, når ens boligudgifter fra den ene dag til den anden eksploderer, som vi har været vidne til det seneste år, siger Thomas Hovgaard.
Han mener, at den væsentligste årsag til, at ikke flere er kommet i ultimative vanskeligheder, skyldes, at man efter finanskrisen indførte nye krav til låntagerne.
- Mange har sikkert oplevet, at de kunne låne mindre, end de selv mente var rimeligt, men vi må bare konstatere, at det var meget fornuftigt og visionært. Derfor har man sikret, at rentestigninger, som dem vi har været vidne til de seneste år, kan håndteres, og det er positivt, siger Thomas Hovgaard.
Kontakter
Thomas HovgaardPresseansvarlig
Tlf:3083 1052Om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.
Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Nu lander de endelige 2024-vurderinger13.1.2026 10:11:22 CET | Pressemeddelelse
Vurderingsstyrelsen skruer op for tempoet. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-vurdering, som for mange vil betyde en automatisk efterregulering af skatten.
Sneen falder – Så skal du ud og skovle!5.1.2026 09:41:03 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er over os. Sneen ligger tungt over landet og ude på vejene kører sneploven og saltbilen: Men hvad med inde på fortovet? Hvem skal rydde sne, salte og gruse dér? Og hvad, hvis der sker en ulykke på dit fortov?
Forelsket i et fredet hus? Se her før du slår til27.12.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
At købe et fredet hus er noget helt særligt. Det er ikke bare et boligkøb, men også et ansvar. En fredning følger huset – ikke ejeren – og som køber overtager du derfor en række juridiske, økonomiske og praktiske forpligtelser, som adskiller sig markant fra køb af en almindelig bolig.
Boligmarkedet i Hovedstaden holder niveau23.12.2025 07:17:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i Region Hovedstaden fulgte i november det velkendte sæsonmønster med færre handler end i oktober. Alligevel ligger aktiviteten fortsat på et historisk højt niveau, og set over de seneste måneder har markedet vist en bemærkelsesværdig stabilitet.
Beregningsfejl i 1 million forskudsopgørelsen19.12.2025 16:10:21 CET | Pressemeddelelse
Omkring én million boligejere er ramt af en fejl i forskudsopgørelsen for 2026. Indefrysningsbeløbet bliver rettet automatisk – og den samlede skat bliver korrekt. Det lover Vurderingstyrelsen. Her er overblikket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum