Øjenvidne i Kenya: ”Vi samlede døde kroppe op fra vandet”
Voldsomme oversvømmelser har foreløbig kostet 118 mennesker livet i Kenya. Huse og mennesker bliver revet med, fortæller øjenvidne til PlanBørnefonden.

Huse styrter sammen og bliver revet væk i vandmasserne. Affald, afføring fra kloakker og døde dyr flyder rundt i gaderne. Mennesker drukner.
Befolkningen i Kenya har desperat brug for hjælp, fortæller Calvin Shikuku. Han befinder sig i slumområdet Mathare i Nairobi, der i øjeblikket er hårdt ramt af voldsomme oversvømmelser.
”Oversvømmelser ramte igen i går. Store sten skred og faldt ned og ramte huse. Folk har brug for at blive evakueret. Jeg har aldrig set noget som det her før. Mange er meget chokerede,” siger Calvin Shikuku til PlanBørnefonden.
PlanBørnefonden er til stede og yder nødhjælp i de ramte områder i Kenya. Calvin Shikuku er en del af ungeorganisationen Generation Shapers, der er støttet af PlanBørnefonden.
Han har mistet sit hjem i de voldsomme oversvømmelser, efter massive regnmængder ramte det østafrikanske land i sidste uge. Tusindvis af huse er kollapset, og foreløbig har 118 mennesker mistet livet.
”Mit hus blev revet væk. Huset blev oversvømmet, og jeg mistede næsten alle mine ting. Men jeg er i sikkerhed,” siger han.
Calvin Shikuku og andre unge fra Generation Shapers kæmper mod vandmasserne og hjælper i disse dage med at evakuere, redde liv, bjærge lig og støtte forældreløse børn i området.
Da den massive regn ramte i sidste uge, gik det stærkt. Calvin Shikuku var ude hele natten for at hjælpe med at evakuere i området. Dagene efter fandt de mennesker, der ikke var overlevet.
”Vi samlede døde kroppe op fra vandet. Jeg samlede en ung mand op. Selv dem, der prøver at hjælpe andre, drukner i vandet,” siger Calvin Shikuku.
Han fortæller, at folk omkring ham er stærkt påvirket af situationen.
”Jeg talte med en af mine venner. Hans naboer blev revet med i vandet foran ham, og han kunne ikke trække dem op,” siger Calvin Shikuku.
PlanBørnefonden er til stede med langsigtet udviklingsarbejde og humanitære indsatser i Kenya og har netop sendt en million kroner til nødhjælp til de områder, der er ramt af oversvømmelserne.
PlanBørnefonden er i kontakt med berørte i Kenya. Kontakt presseafdelingen ved interesse i interview med øjenvidner eller vores danske eksperter.
Pressetelefon: +45 50 60 54 54
Pressemail: presse@planbornefonden.dk
Nøgleord
Kontakter
Cecilie PatscheiderLedende presserådgiverPublic Affairs and Policy
Tlf:+45 50 60 54 90cecilie.patscheider@planbornefonden.dkOm PlanBørnefonden
PlanBørnefonden er en af Danmarks største udviklings- og nødhjælpsorganisationer, der yder nødhjælp under kriser og katastrofer og arbejder langsigtet for at skabe bæredygtige samfund i verden. Vi er en del af Plan International, som arbejder i flere end 80 lande for at sikre børn og unges rettigheder og ligestilling mellem køn.
Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
17 børn dræbt i brutal angreb i Sudan14.10.2025 09:08:51 CEST | Nyhed
Mindst 17 børn er blevet dræbt, og 21 er såret, efter et angreb på et center for internt fordrevne i Al Fasher, Norddarfur, i weekenden. Blandt de dræbte er ni piger og otte drenge – herunder et spædbarn blot syv dage gammelt. Angrebet fandt sted midt i en eskalering af kamphandlingerne mellem de stridende parter i Darfur-regionen i Sudan, hvor mindst 80 civile i alt har mistet livet de seneste dage.
Ny global rapport dokumenterer alvorlige konsekvenser af børneægteskaber11.10.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af FN’s Internationale Pigedag den 11. oktober udkommer PlanBørnefonden med en ny og omfattende rapport, der giver et rystende indblik i livet i et børneægteskab.
NGO om fredsplan: Forsigtig optimisme, men nu skal nødhjælp ind i Gaza9.10.2025 09:56:22 CEST | Pressemeddelelse
CEO i PlanBørnefonden Dorthe Petersen, om potentiel fredsplan mellem Hamas og Israel:
Børnenes U-landskalender 2025 er landet i butikkerne8.10.2025 13:07:06 CEST | Pressemeddelelse
Overskuddet fra årets kalender går i år til PlanBørnefondens projekt i Indonesien, der støtter udsatte børn og unge i verdens hurtigst synkende by, Jakarta.
Massivt koleraudbrud i Sudan: NGO advarer om akut humanitær katastrofe19.9.2025 13:03:56 CEST | Pressemeddelelse
Et massivt udbrud af kolera, malaria og denguefeber hærger lige nu i Sudan, hvor skoler lukker for at stoppe smitten. Kolera har allerede kostet 2.500 menneskeliv. ”Det kan blive fatalt for befolkningen, som allerede er presset til det yderste,” siger Dorthe Petersen, CEO i PlanBørnefonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum