Brintbranchen får ny bestyrelse
Ved Brintbranchens ordinære generalforsamling er der i dag blevet valgt ny bestyrelse. Som formand blev Uffe Borup, Everfuel, genvalgt, og Therese Bording Hermann, Topsoe, er blevet valgt som næstformand. Bestyrelsen vil i det kommende bestyrelsesår arbejde for, at branchen forbliver i front både på dansk og globalt plan.

Brint- og Power-to-X-industrien er i stærk vækst ikke bare i Danmark men over hele verden. Den danske brintindustri har mulighed for at spille en vigtig rolle i produktion af både teknologi og grøn brint, men det kræver, at den danske brintindustri kan holde trit med udviklingerne på det globale marked, hvor konkurrenterne rykker hurtigt. Derfor glæder det den genvalgte formand, Uffe Borup, CTO i Everfuel, at Brintbranchens generalforsamling har valgt bestyrelsesmedlemmer med stærke faglige profiler, som kan agere bindeled mellem branchen og omverdenen:
“Det er glædeligt, at Brintbranchens generalforsamling endnu engang har valgt en bestyrelse bestående af lutter stærke faglige profiler. I år vil vi sætte ekstra fokus på at komme godt fra start med implementeringen af den danske aftale om etablering af brintinfrastruktur. Det er essentielt, at den grønne brint, der er produceret i Danmark, både kan transporteres rundt i landet og over landets grænser. For at kunne fylde brintrør op i 2030, skal vi de kommende år kontinuerligt gennemføre udbudsrunder på brintproduktion, og det kræver en aktiv, dansk industripolitik. Jeg glæder mig til at arbejde for at forbedre branchens vilkår i Brintbranchens bestyrelse,” siger Brintbranchens bestyrelsesformand, Uffe Borup.
Bestyrelsen valgte efter generalforsamlingen at konstituere sig således:
Formand
Uffe Borup, Everfuel
Næstformand
Therese Bording Hermann, Topsoe
Bestyrelsesmedlemmer
Jakob Dybdahl Christensen, COWI
Kim Søgård Kristensen, Evida
Lykke Mulvad Jeppesen, Ørsted
Mads Friis Jensen, Blue World Technologies
Mathias Aarup Berg, European Energy
Mick Cramer Jakobsen, DNV
Morten Sørensen, Advent Technologies A/S
Søren Bjerregaard Pedersen, Hydrogen Valley
Søren Klinge, Eurowind Energy
Søren Rydbirk, Green Hydrogen Systems
Nøgleord
Kontakter
Tejs Laustsen JensenDirektør/CEOBrintbranchen
Tlf:26 23 94 43tlj@brintbranchen.dkEleonore FennePresse- og kommunikationschefBrintbranchen
Tlf:31270320kemf@brintbranchen.dkBrintbranchen
Brintbranchen er en fokuseret interesseorganisation for brint- og Power-to-X-interessenter i Danmark.
Vi repræsenterer hele værdikæden fra forskning til færdigudviklede produkter. Hver dag arbejder vi for at fremme produktion og brugen af brint, Power-to-X (PtX), brændselsceller, elektrolyse, electrofuels og de bagvedliggende teknologier.
Vores ambition er, at Danmark udnytter sit potentiale til at blive foregangsland inden for brint og Power-to-X, og vi arbejder hver dag for at skabe de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af vores medlemmers teknologier og produkter.
Følg pressemeddelelser fra Brintbranchen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Brintbranchen
Det danske EU-formandskab skal være grønt1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange store og svære opgaver på dagsordenen under det danske EU-formandskab. En af de vigtigste bliver at holde EU fast på en grøn kurs. Tiden er ikke inde til at slække på klimakrav eller sætte den grønne omstilling ned i gear. Det mener Brintbranchen, som opfordrer regeringen til at holde fast i, at netop de grønne ambitioner er Europas vej ud af kriserne.
Brintbranchen: Kurer CO2-sygdommen frem for at kompensere fiskeriet21.6.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Regering og Folketing bør øge fiskeriets adgang til grønne brændstoffer frem for at fritage erhvervet for CO2-afgift frem til 2029. Sådan lyder det fra Brintbranchen i en kommentar til den aktuelle politiske diskussion om CO2-afgift for fiskeriet.
Brintbranchen til EU-Kommissionen: Danmark tager fejl med statsstøtteregler11.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brintbranchen opfordrer nu, sammen med en række danske virksomheder, EU-Kommissionen til at tage affære, og komme med svar på, om Danmark overfortolker statsstøttereglerne i implementeringen af EU’s tredje direktiv for vedvarende energi. For står den danske tolkning uimodsagt, vil det få store konsekvenser, advarer Brintbranchen.
Regeringens minimumsimplementering af VE-direktiv hæmmer PtX-udviklingen21.5.2025 13:36:31 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har valgt at sidde branchens indsigelser overhørig, og fastholder en minimumsimplementering EU’s tredje VE-direktiv (VEIII). Dermed er det, der kunne have tjent som løftestang for brint- og PtX-udviklingen i Danmark, i stedet endt med en absolut minimumsløsning, der vil svække Danmark i den internationale konkurrence. Det er meget problematisk, og ikke en grøn stormagt værdigt, mener Brintbranchen, som ærgrer sig over, at regeringen misser en så oplagt mulighed for at kombinere klimahandling og erhvervsudvikling.
Auktion afslører: Støttebehovet til grøn brint falder fortsat20.5.2025 15:48:02 CEST | Pressemeddelelse
Grøn brint er langt billigere og mere konkurrencedygtig, end rygterne ville påstå. Det understreges tydeligt ved den anden auktionsrunde via EU’s Brintbank, der netop er afsluttet med støtteniveauer på mellem 0.20 og 0.60 euro pr. kilo grøn brint produceret. Det er gode nyheder, vurderer Brintbranchen, der opfordrer regeringen til at gøre mere for at sikre de danske muligheder i næste runde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum