Fristen for at vælge fjernvarmen til forlænges i fire områder af Roskilde Kommune
Borgerne i de fire områder af Roskilde Kommune, hvor der i øjeblikket er mulighed for at vælge fjernvarmen til, får nu bedre tid til at træffe beslutningen.

I Viby og Dåstrup, Gadstrup og Snoldelev, St. Valby og Ågerup samt Jyllinge Syd får man nu mere tid til at træffe beslutning om sin fremtidige opvarmningsform, når fristen for tilmelding forlænges fra 1. maj til 1. juli.
En forudsætning for, at Fors går videre med et fjernvarmeprojekt er en tilslutning på mindst 70 procent. Det sker for at sikre, at der er god og fornuftig økonomi i projektet.
”Fors drives efter hvile-i-sig-selv-princippet, som betyder, at vi ikke tjener penge – økonomien skal balancere. Vi har et ansvar for at sikre en sikker og stabil økonomi i de projekter, vi går videre med, så vores kunder kan føle sig trygge. Kravet om den relativt høje tilslutningsprocent er en del af den sikring,” fortæller programleder for fjernvarme i Fors Camilla Hay.
Hun uddyber:
”I de fire områder af Roskilde Kommune, hvor vi aktuelt har åbent for tilmelding til fjernvarme, forlænger vi fristen til 1. juli 2024. Vi ser et stærkt lokalt engagement fra varmegrupper, der yder et stort stykke arbejde lokalt i områderne. Den indsats vil vi gerne have mulighed for at se effekten af, inden vi tager en beslutning om fjernvarmens fremtid i de pågældende områder.”
Tilslutningsprocenten for de fire områder kan fortsat følges på Fors.dk/fjernvarme. Der er information på vej til alle, der har fået tilbud om fjernvarme i de fire områder.
Kontakter
Mette Ryberg HerskindPresse- og kommunikationschefPresse & Kommunikation
Tlf:51841446mrh@fors.dkOm Fors A/S
Hos Fors A/S arbejder vi hver dag for at sikre, at naturen forbliver grøn, luften frisk og vandet rent. Vi leverer vand og fjernvarme samt renser spildevand i vores tre ejerkommuner: Roskilde, Holbæk og Lejre. Derudover indsamler vi affald og driver genbrugspladser i Holbæk Kommune. Vi bestræber os på at inddrage, hjælpe og informere vores kunder, så vi sammen kan løfte opgaven om en grønnere fremtid, hvor naturen er i balance.
Vi er ISO-certificerede, hvilket sikrer sammenhæng mellem strategi, politikker, procedurer og konkrete handlinger. Læs mere om vores ISO-certificering her.
Følg pressemeddelelser fra Fors A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fors A/S
Fors forbedrer forsyningssikkerheden med syv nye drikkevandsboringer i Holbæk26.6.2025 14:45:18 CEST | Pressemeddelelse
På Knabstrup Enge Kildeplads i Holbæk Kommune har Fors netop taget syv nye drikkevandsboringer i brug som erstatning for de tidligere fire. Det forbedrer forsyningssikkerheden og mindsker miljøpåvirkningen.
Danmarks mest velsmagende drikkevand leveres af Fors16.6.2025 14:17:29 CEST | Pressemeddelelse
Da Danmarks mest velsmagende drikkevand skulle kåres på Folkemødet på Bornholm, løb Fors med sejren
Fors udskifter fjernvarmerør i Jyderup23.5.2025 11:19:19 CEST | Pressemeddelelse
Fors er i gang med at udskifte fjernvarmerørene i Jyderup. Det sker i etaper, og hen over sommeren er turen kommet til den inderste del af Holbækvej.
Nyt panel skal gøre Fors klogere på affaldshåndtering i Holbæk Kommune20.5.2025 09:46:11 CEST | Pressemeddelelse
Fors inviterer Holbækborgere til at deltage i et nyt affaldspanel. Med øget indsigt i håndteringen af affald hjemme i husstandene håber Fors at kunne udvikle endnu bedre løsninger til affaldshåndtering. I 2025 er fokus bl.a. på madaffald.
Blødgøring af vand skal baseres på ønske fra kunderne14.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Om Holbækkundernes drikkevand i fremtiden skal være mindre kalkholdigt, bliver i vid udstrækning op til kunderne selv. Fors er i planlægningsfasen af det kommende vandværk i Energibyen og tager kunderne med på råd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum