Læger uden Grænser slår alarm over mangel på lægehjælp i syriske lejre
Efter at WHO er stoppet med at henvise alvorligt syge patienter til sundhedstilbud uden for de syriske flygtningelejre, frygter Læger uden Grænser, at der vil ske en markant stigning i dødsfald, der kunne have været undgået med behandling.
I slutningen af marts erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at den ville stoppe sin finansiering af det program, der henviser alvorligt syge patienter til eksterne sundhedstilbud uden for de 11 lejre i det nordøstlige Syrien, hvor flygtninge opholder sig eller bliver tilbageholdt.
Derfor frygter Læger uden Grænser, som er til stede i al-Hol-lejren, at antallet af dødsfald blandt personer med behov for kompleks special- eller akut lægehjælp, vil stige markant på grund af sygdomme og skader, der kunne være blevet behandlet og forebygget.
”Denne beslutning viser, hvordan WHO er nødt til at træffe svære valg i et miljø, hvor humanitære midler reduceres over hele linjen. Nedskæringen fjerner muligheden for, at befolkningen i lejrene kan få adgang til specialiseret lægehjælp. Det kan betyde forskellen mellem liv og død. De fleste af lejrenes beboere er børn, som bliver efterladt til at sygne hen, nogle gange med sygdomme, der kan behandles og forebygges," siger Allen Murphy, som leder Læger uden Grænsers arbejde i al-Hol.
I januar 2024 var 62 procent af al-Hol-lejrens 40.000 beboere under 18 år, mens 43 procent af dem var under 12 år.
Sidste år vurderede Læger uden Grænser, at knap 800 patienter i al-Hol havde brug for omfattende behandling, som organisationen ikke kunne tilbyde under de primitive forhold i lejren. 22% af henvisningerne blev dog afvist på grund af sikkerhedsrestriktioner, eller fordi de nødvendige tjenester ikke var tilgængelige.
Øget finansiering er afgørende
Selv før WHO's støtte til henvisninger stoppede, vurderede man, at 1.000 patienter i alle 11 lejre risikerede at få det så dårligt, at det blev livstruende, hvis de ikke fik adgang til specialiseret lægehjælp, der kun er tilgængelig uden for lejrene.
De har blandt andet brug for neurologi og kirurgi.
En af Læger uden Grænsers patienter i al-Hol lider af nyresvigt.
Hun kan ikke længere blive henvist til hospitalet i Hassakeh for at modtage behandling og vil snart løbe tør for medicin.
”At være vidne til hendes lidelse er mere smertefuldt end den rædsel, vi udsættes for i al-Hol-lejren. Følelsen af hjælpeløshed, når ens elskede har ondt, er virkelig overvældende," siger patientens mor.
En anden patients mor fortæller, hvordan hendes søn har mistet synet, fordi han er blevet nægtet behandling for en alvorlig sygdom i to år.
”Hver dag græder han i smerte. Vi er ved at miste vores tro på menneskeheden; inden for al-Hol-lejrens hegn er det svært at få øje på medfølelse,” siger patientens mor.
Det er afgørende, at donorer øger finansieringen til sundhedsydelser i lejrene i stedet for at skære ned på den - især medlemmerne af den amerikansk ledede internationale koalition, som kæmper mod Islamisk Stat.
De lokale medicinske faciliteter, hvor patienter fra al-Hol-lejren og andre interneringslejre i det nordøstlige Syrien henvises til, skal forbedres.
Øjeblikkelig finansiering er nødvendig for at udfylde de nuværende huller i systemet.
Nøgleord
Kontakter
Pressetelefon, Læger uden Grænser
Tlf:29702979Billeder
Følg pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
Weekendens angreb illustrerer dehumaniseringen af civile i Gaza13.6.2024 10:11:40 CEST | Pressemeddelelse
De seneste angreb i Gaza har skabt uacceptable lidelser for alt for mange civile palæstinensere. Ifølge Læger uden Grænser illustrerer det en tydelig ligegyldighed over for menneskeliv.
Læger uden Grænser skifter navn27.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Læger uden Grænser skifter navn til Læger MED Grænser for at sætte fokus på, hvordan EU sætter begrænsninger for organisationens arbejde og nægter lægehjælp til mennesker på flugt på europæisk jord.
Efter et år med krig står Sudan i en kolossal menneskeskabt katastrofe15.4.2024 11:48:06 CEST | Pressemeddelelse
Den nuværende humanitære hjælp til millioner af mennesker i krigsramte Sudan er fuldkommen utilstrækkelig. Læger uden Grænser opfordrer derfor FN og andre internationale humanitære organisationer til omgående at opskalere indsatsen.
Læger uden Grænser: EU-støttede overgreb og chikane på Middelhavet må stoppe23.3.2024 07:20:00 CET | Pressemeddelelse
Læger uden Grænsers redningsskib tilbageholdes i 20 dage for at bryde instrukser fra den libyske kystvagt og bringe nødstedtes liv i fare under en redningsaktion på Middelhavet. Organisationen afviser og peger på, at det er en manøvre for at holde dem fra at redde liv.
Læger uden Grænser: "Gaza er ved at løbe tør for hospitaler, og flere steder er vi tvunget til at efterlade patienter"18.1.2024 08:50:55 CET | Pressemeddelelse
Evakueringsordrer og bombardementer på og omkring Gazas hospitaler efterlader få steder, hvor de civile kan søge lægehjælp. Flere og flere steder tvinges Læger uden Grænser til at forlade hospitaler og patienter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum