Analyse: Elektrikere kan forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater
Den gennemsnitlige indkomst for faglærte i løbet af et arbejdsliv er steget relativt til akademikere de seneste 25 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Faglærte inden for teknik og byggeri tjener mest, og elektrikerne er stukket af fra humaniora-kandidaterne.
ARBEJDSMARKED
Faglærte kan i gennemsnit forvente at tjene knap 17 millioner kroner gennem et arbejdsliv. Det er knap 3,5 millioner kroner mere end for 25 år siden.
Og selvom akademikere stadig kan forvente en højere livsindkomst, har de faglærte halet betydeligt ind på akademikerne de seneste 25 år.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistisks registre.
I 1997 kunne en akademiker forvente at tjene 71 procent mere end en faglært. I 2022 er det 59 procent.
"Faglærtes indkomst er halet ind på akademikeres. Det er især et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Andelen af akademikere på arbejdsmarkedet er kraftigt stigende, mens der bliver færre faglærte," siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Vi har nok kun set toppen af isbjerget. I de ældre årgange på arbejdsmarkedet er der mange faglærte og få akademikere. De bliver erstattet af yngre årgange med mange akademikere og relativt få faglærte. Derfor falder det relative udbud af faglærte, og vi må derfor forvente, at indkomstforskellene falder yderligere,” siger Rasmus Lindø Kaslund.
Elektrikeres livsindkomster stikker af fra humaniora-kandidaternes
Analysen viser også den forventede livsindkomst for seks udvalgte uddannelsesgrupper.
Opgørelsen viser blandt andet, at elektrikeres forventede gennemsnitlige livsindkomst i 1997 var på niveau med humanisternes. Men nu kan elektrikerne forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater set over et arbejdsliv.
”Vi har en udfordring med at sikre nok faglært arbejdskraft til for eksempel grøn omstilling, mens mange unge nok tænker, at universiteterne er den mest sikre vej til en høj indkomst. Vores analyse viser et mere nuanceret billede. For eksempel kan det faktisk bedre betale sig at blive elektriker end at læse humaniora,” siger Rasmus Lindø Kaslund.
Også kontoruddannede har halet kraftigt ind på humanisterne.
Analysens hovedkonklusioner
- Livsindkomsterne for faglærte er steget relativt til akademikere de sidste 25 år. Det skyldes ikke mindst, at udbuddet af akademikere relativt til faglærte er steget. Udviklingen fortsætter de kommende år.
- Generelt er livsindkomsterne steget markant for alle typer af uddannelser, mens ufaglærtes livsindkomster er sakket yderligere bagud. Der er dog relativt store forskelle i gennemsnitlig livsindkomst inden for hovedgrupperne.
- I 1997 var den gennemsnitlige livsindkomst for en elektriker og en humaniorakandidat på samme niveau. I dag ligger elektrikerne tre millioner kroner over.
Tabel: Elektrikere kan forvente en højere livsindkomst end humanister
Tabellen viser den gennemsnitlige livsindkomst (erhvervsindkomst, 18-60 år) opgjort hvert år siden 1997.
Uddannelse |
Forventet livsindkomst i 1997 |
Forventet livsindkomst i 2022 |
Kontor |
13,1 mio. kr. |
17,0 mio. kr. |
Elektriker |
16,5 mio. kr. |
21,3 mio. kr. |
Maskinmester |
19,5 mio. kr. |
26,7 mio. kr. |
Sygeplejerske |
14,1 mio. kr. |
17,8 mio. kr. |
Humaniora-kandidat |
16,2 mio. kr. |
18,3 mio. kr. |
Civilingeniør |
26,7 mio. kr. |
29,1 mio. kr. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Tabel: Livsindkomsten er steget for alle uddannelsesgrupper
Tabellen viser livsindkomsten (erhvervsindkomst, 18-60 år) på tværs af uddannelseshovedgrupper.
Uddannelse |
1997 |
2022 |
Ufaglært |
10,0 mio. kr. |
11,0 mio. kr. |
Faglært |
13,5 mio. kr. |
16,8 mio. kr. |
KVU |
15,2 mio. kr. |
19,9 mio. kr. |
MVU |
15,7 mio. kr. |
18,8 mio. kr. |
LVU |
23,1 mio. kr. |
26,7 mio. kr. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Kontakter
Rasmus Lindø Kaslund
Tlf:31 58 80 53rk@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Analyse: Børn i udsatte familier tynges af social arv trods gode personlige forudsætninger21.5.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Samfundet har kun begrænset held med at hjælpe børn, der vokser op i socialt udsatte hjem, selvom børnene faktisk har gode personlige forudsætninger, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De udsatte familier er samtidig over en årrække blevet relativt fattigere, og det forstærker risikoen for, at børnene får problemer i voksenlivet.
Trods politisk målsætning om fald: Der er stadig 43.000 unge uden job og uddannelse19.5.2024 09:05:19 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af unge uden job og uddannelse er stagneret, viser analyse fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd (AE). Seks ud af ti af de 43.000 unge har været uden job og uddannelse i mindst ét år, og knap halvdelen har stået uden for i mindst tre år.
Politisk skoleaftale misser udfordrede elever på halvdelen af folkeskolerne17.5.2024 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Lige fordeling af intensiv undervisning rammer skævt, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Folkeskoleaftalen tager nemlig ikke højde for store geografiske forskelle, hvilket betyder at en skole i Gentofte får lige så meget hjælp som en skole på Lolland.
Analyse: Så skævt rammer Liberal Alliances fremlagte økonomiske politik16.5.2024 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Liberal Alliances fremlagte forslag til skattelempelser på cirka 40 milliarder kroner over en firårig periode vil ramme fordelingsmæssigt skævt, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). På den ene side får toppen de største skattelempelser. På den anden side vil lavere offentligt forbrug og overførselsindkomster formindske borgernes udvidede forbrugsmuligheder, og det rammer hårdest i bunden.
Medicinalindustrien sørger for beskæftigelse til 80.000 personer15.5.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2023 skabte medicinalindustrien en omsætning i den øvrige økonomi på knap 76 milliarder kroner, og det krævede 80.000 personer at holde medicinalindustrien kørende, når man medregner deres underleverandører. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Analysen indeholder oversigter, der viser medicinalindustriens bidrag til enkelte branchers omsætning og beskæftigelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum