Dithmer takker af
Michael Dithmer har valgt at fratræde sin stilling som departementschef i Erhvervsministeriet.
Efter 29 år som departementschef har Michael Dithmer valgt at takke af. Han fratræder stillingen d. 1 august 2024.
Gennem sin karriere som departementschef har Michael Dithmer betjent 11 forskellige ministre og er dermed den længst siddende departementschef i Danmarkshistorien. Stillingen som departementschef i Erhvervsministeriet vil blive slået op snarest.
Michael Dithmer udtaler:
”Jeg har besluttet, at tiden er kommet til at takke af som departementschef i Erhvervsministeriet. Derfor har jeg i dag indgivet min afskedsbegæring og fratræder stillingen den 1. august, så der er god tid til at finde min afløser. Det har været rigtig mange spændende og udfordrende år i centraladministrationen - der har både været håndtering af vanskelige problemstillinger og muligheden for at arbejde med at finde gode løsninger for udviklingen af Danmark og dansk erhvervsliv. Jeg har sat stor pris på samarbejdet med de mange ministre, jeg har betjent, og jeg er stolt over at have stået i spidsen for så mange dedikerede og dygtige medarbejdere gennem årene. Samtidig har jeg værdsat samspillet med mange gode samarbejdspartnere i andre ministerier og i vores mangfoldige erhvervs- og foreningsliv.”
Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler:
”Michael Dithmer er unik. Hans indsats for dansk erhvervsliv og dansk økonomi har været uvurderlig. I mere end en generation har Michael Dithmer, som departementschef, været et solidt anker for skiftende regeringer og ministre. Med ro, overblik og sikker rådgivning har Michael været et omdrejningspunkt for udviklingen af erhvervspolitikken i en tid, hvor rammebetingelserne for dansk erhvervsliv er afgørende forandret. Michael har arbejdet i døgndrift, når dansk økonomi og tusindvis af arbejdspladser skulle forsvares mod konsekvenserne af globale økonomiske chok, finanskriser, terrorangreb, bankkrak og pandemier. I dag står dansk erhvervsliv stærkt med verdensførende grønne styrkepositioner, konkurrencedygtige små- og mellemstore virksomheder og et energisk iværksættermiljø. Mange har bidraget, men Michaels aftryk er særlig tydelige.
Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med Michael siden dannelsen af SVM-regeringen. Jeg er sikker på, at min oplevelse er den samme som mine ministerkollegaer, der også har arbejdet tæt sammen med Michael. Hver dag er han mødt på arbejde med ét sigte: at bidrage til dansk økonomis fremgang og dansk erhvervslivs muligheder for at finde nye veje til mere vækst og flere arbejdspladser. Vi skylder alle Michael Dithmer en stor tak for hans indsats for Danmark.”
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Dansk erhvervsliv i stort OL-fremstød26.7.2024 11:17:18 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Paris for at deltage i et stort dansk erhvervsfremstød og åbningsceremonien ved de Olympiske Lege. Centrum for erhvervsfremstødet er Danmarks pavillon ved Danmarkshuset i Paris. Pavillonen er bygget op om dansk erhvervslivs styrkepositioner inden for design, fødevarer, sundhed og bæredygtige løsninger.
Det Blå Danmark sætter sejl mod grønt gearskifte29.6.2024 10:00:16 CEST | Pressemeddelelse
Geopolitiske spændinger og øget protektionisme har skabt nye udfordringer for Det Blå Danmark. Samtidigt investerer lande som Kina og USA massivt i den grønne omstilling og truer europæiske virksomheders konkurrenceevne. Derfor nedsætter regeringen nu et nyt vækstteam, der skal sikre, at Danmark fortsætter med at være først på de nye grønne bølger og også i fremtiden er en globalt førende søfartsnation.
Nu træder ændringer i Danmarks havplan i kraft28.6.2024 09:02:31 CEST | Pressemeddelelse
Ændringerne til Danmarks havplan er nu udstedt. Den samlede havplan indeholder vigtige elementer for naturen og klimaet med bl.a. strengere naturbeskyttelse og op til ca. 30 pct. af havarealet til vedvarende energi.
Supercomputer giver forspring til dansk innovation27.6.2024 14:34:03 CEST | Pressemeddelelse
En af verdens kraftigste AI-supercomputer kommer til Danmark og sætter danske virksomheder og udvikling på verdenskortet. Teknologien spænder bredt og kan hjælpe med at forstærke danske styrkepositioner inden for alt fra life science til den grønne omstilling.
Alliance blæser til kamp mod tech-giganter24.6.2024 12:42:32 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen præsenterer i dag en alliance med en række børneorganisationer om en tryg hverdag for børn og unge i en god balance mellem det fysiske og digitale liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum