Jens Bjørn Andersen nyt bestyrelsesmedlem i UNICEF Danmark
30.4.2024 12:07:02 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
UNICEF Danmarks bestyrelse byder Jens Bjørn Andersen velkommen som nyt medlem.

Tidligere CEO for transport- og logistikvirksomheden DSV Jens Bjørn Andersen indtræder i bestyrelsen for UNICEF Danmark. Det besluttede den siddende bestyrelse på et møde i sidste uge.
”Vi er meget glade for at kunne byde Jens Bjørn Andersen velkommen i bestyrelsen. Hans enorme kommercielle erfaring vil uden tvivl bidrage til at skabe positive forandringer for UNICEF Danmark – og derigennem verdens børn,” siger forperson for bestyrelsen Astrid Haug.
Jens Bjørn Andersen er for nyligt trådt tilbage som CEO for DSV efter 15 år i spidsen og mere end 35 år i virksomheden. I dag øser han ud af sine erfaringer i flere bestyrelser, herunder som formand for Stark Group, Nordea-fonden og Tietgenfonden, bestyrelsesmedlem i Danmarks Nationalbank og frivilligt medlem af bestyrelsen for Børnecancerfonden.
”Når jeg ser rundt i verden, er der nok at tage fat på. Krige og konflikter og klimakrisens konsekvenser har mange steder gjort det svært at være barn. Sådan bør det ikke være. Vi har alle et ansvar for at hjælpe alle børn – ikke bare til at overleve – men til at kunne opfylde deres fulde potentiale. Med min post i UNICEF Danmarks bestyrelse tager jeg det ansvar på mig. Jeg er glad for, at mine kompetencer kan komme i spil til fordel for UNICEFs gode arbejde,” siger Jens Bjørn Andersen.
Foruden Jens Bjørn Andersen og forperson Astrig Haug består UNICEF Danmarks bestyrelse nu af Søren Skibsted (næstforperson), Jakob Høyer, Anne Louise Eberhard, Marianne Skjold, Claus Hjortdal, David Hansen og Mette Maix.
Bestyrelsen er ansvarlig for ledelsen af UNICEF Danmark og arbejder frivilligt og ulønnet. Nye medlemmer vælges af den siddende bestyrelse, der også udpeger forperson og næstforperson. Bestyrelsesmedlemmerne bidrager hver især med viden og kompetence til ledelsen og udviklingen af Den Danske UNICEF Fond og indsatsen for verdens mest udsatte børn.
Kontakter
Maria WesthHead of External Communications, UNICEF Danmark
Tlf:50778664mwesth@unicef.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
UNICEF: Alvorlig bekymring for børn efter eskalering i Mellemøsten1.3.2026 10:22:28 CET | Pressemeddelelse
Den militære eskalering i Mellemøsten giver anledning til alvorlig bekymring for millioner af børn i regionen. UNICEF opfordrer til øjeblikkelig indstilling af kamphandlinger og overholdelse af international humanitær ret.
UNICEF: Over 2,5 millioner børn fra Ukraine på flugt23.2.2026 13:41:41 CET | Pressemeddelelse
Millioner af børn i Ukraine lever fortsat i frygt og på flugt eller fordrivelse efter fire års krig. Skoler, hospitaler og hjem er ødelagt, mange har mistet familie og venner, og hver fjerde ung har mistet håbet om en fremtid.
2026 er begyndt med fortsat vold og konflikt mod børn i Mellemøsten og Nordafrika10.2.2026 10:23:21 CET | Pressemeddelelse
Allerede få uger inde i 2026 er konsekvenserne af vold og konflikt fortsat ødelæggende for millioner af børn i Mellemøsten og Nordafrika. Børn i regionen bliver fortsat dræbt, såret, fordrevet, frihedsberøvet og afskåret fra uddannelse, mens langvarige konflikter og nye eskalationer ændrer deres liv – ofte uopretteligt.
Deepfake-overgreb er overgreb4.2.2026 15:05:00 CET | Pressemeddelelse
UNICEF slår alarm over en markant stigning i antallet af AI-genererede seksualiserede billeder, herunder tilfælde hvor billeder af børn manipuleres og seksualiseres ved hjælp af kunstig intelligens.
Jacqueline Bryld ny partnerskabsdirektør i UNICEF Danmark27.1.2026 11:07:44 CET | Pressemeddelelse
UNICEF Danmark har ansat Jacqueline Bryld som ny partnerskabsdirektør. Jacqueline tiltræder med en stærk faglig profil og mange års erfaring med internationalt samarbejde, strategiske partnerskaber og politisk interessevaretagelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum