L&F: Ny klimafremskrivning er positivt nyt, men ændrer ikke på fødevareerhvervets klimaambitioner
30.4.2024 12:10:20 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
I dag har Klimaministeriet fremlagt nye tal for Danmarks klimafremskrivning. Tallene viser, at landbrugets og skovbrugets udledninger er mindre end tidligere antaget, og derfor er reduktionsmålene for 2030 rykket tættere på.
De nye tal er positive, men ændrer ikke på erhvervets ambitioner.

Klimaministeriet har fremlagt tal for Danmarks klimafremskrivning. De nye tal er positive, men ændrer ikke på landbrugets ambitioner.
- Det vigtigste er at fastslå, at erhvervets høje klimaambitioner er uændrede. Både frem mod 2030 og klimaneutralitet i 2050. Vores medlemmer arbejder ufortrødent videre med den grønne omstilling og optimering af såvel bedrift som virksomhed. Det vil kræve fortsatte investeringer, forudsigelige rammevilkår, fjernelse af barrierer og implementering af ny teknolog, siger klimadirektør i Landbrug & Fødevarer, Niels Peter Nørring.
Den nye klimafremskrivning viser, at reduktionskravet, den såkaldte manko, er faldet fra 5,4 til 1,5 mio. ton CO2e. Det er positivt nyt, fordi klimamålene nu er tættere på at blive til virkelighed.
- Den grønne trepart er lige så vigtigt for os i dag, som den var i går. Vi sidder lige nu og forhandler om, hvordan vi bedst når 2030-målene, og hvordan vi sikrer en fortsat stærk og konkurrencedygtig fødevareproduktion i Danmark. Her er det vigtigt, at vi ikke kun ser på nationale klimamål og mankoen for at indfri dem. Vi skal være en landbrugsnation med plads til at udvikle morgendagens løsninger og produkter til danskerne, til eksport og til inspiration for hele verden. Det er sådan, vi gør den største og bedste forskel for både klimaet og Danmark, siger Niels Peter Nørring.
De nye tal kommer samtidig med, at den grønne trepart forhandler om landbrugets fremtidige rammevilkår, herunder en CO2-afgift.
- Vi har hele tiden haft den indstilling, at regler, bureaukrati og afgifter ikke i sig selv gør en forskel for klimaet. Den grønne trepart er et fortroligt forhandlingsrum, hvor mange parter skal finde sammen om fælles løsninger. Den fortrolighed går fløjten, hvis vi tager debatten i offentligheden. Det centrale for os er, at vi finder vejene til, hvordan landmændene kan få nogle konkrete redskaber og udviklingsmuligheder, der kan sikre konkurrenceevne og innovationskraft over for omverdenen og understøtte vejen mod Danmarks klimamål, siger Niels Peter Nørring.
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder

Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer indkalder til stormøde og samler erhvervet i Odense21.8.2026 05:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Konsekvenserne af regeringens politik på landbrugsområdet er temaet for et stormøde mandag 31. august i Odense Congress Center
Danske kartofler bliver dobbelt så dyre, svære at få fat på og nogle vil forsvinde20.8.2026 10:15:44 CEST | Pressemeddelelse
Lammefjord, Samsø og Vildmose. Tre navne på kartofler de fleste af os kender. Men snart kan det være slut for flere danske kartoffelavlere. Regeringens nye kvælstofregulering truer nemlig både den økologiske og den konventionelle danske kartoffelproduktion.
Hvem skal være årets Øko-elev 2026?20.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Tjele Gods til Økologisektionens årsmøde den 22. oktober kårer vi årets Øko-elev 2026. Men hvem skal det være? Har du en dygtig elev på skolebænk eller i praktik som særligt interesserer sig for økologi – så er det nu, du skal indstille vedkommende.
4 ud af 5 danskere synes de spiser for lidt frugt og grønt17.8.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun 17 procent af danskerne vurderer selv, at de lever op til Fødevarestyrelsens anbefaling om 600 gram frugt og grønt om dagen.
Økologiformand i Landbrug & Fødevarer indstillet til europæisk økologipris13.8.2026 11:28:44 CEST | Pressemeddelelse
Hans Erik Jørgensen, Økologiformand i Landbrug & Fødevarer, der sammen driver sin kone Kirsten Rasmussen, driver Risbjerg Landbrug , er blevet indstillet til EU's økologipris i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum