Noah Carter rammer Red Bull-scenen til Distortion

Del

Noah Carter giver en af sine første koncerter på dansk nogensinde, når han indtager Red Bulls hiphop-scene på årets Distortion-festival. Det sker endda på hans egen hjemmebane på Den Røde Plads i hjertet af Nørrebro.

Red Bull content pool credit
Red Bull content pool credit

Modtagelsen var brandvarm hos både fans og kritikere, da Noah Carter i marts udgav sit længe ventede dansksprogede album. Det bliver en af de få gange, man kan høre numrene live, inden den planlagte Danmarksturné tager rigtigt fart i efteråret, for nu får alle festivalgængerne altså mulighed for at opleve rapperen levere hits som ‘Ousside’ og ‘Winwin’ under åben himmel, når Noah Carter indtager Red Bull-scenen på årets Distortion.

Koncerten finder sted i det hood, hvor Noah Carter voksede op og mødte sine bedste B.O.C.-venner, nemlig på Nørrebro i København.

Red Bull 🤝Noah Carter
Noah Carter og Red Bull har et helt specielt forhold, der går tilbage til helt dengang, han begyndte sin musikkarriere. Red Bull Sound Select lagde scene til den unge rappers allerførste solokoncert i 2017, og var også med til at producere hans første musikvideo B.O. Og lige siden har Red Bull faktisk været med på den musikalske rejse i form af forskellige koncerter og samarbejder igennem årene.

Flere navne til programmet
Udover Noah Carter løftes sløret for tre helt nye navne til Red Bull scenen: Rapperen bag hits som ‘Intet Nyt’ og ‘2 kanoner’ Merro8, det helt nye stjerneskud Faza, der af blandt andet Soundvenue er blevet udråbt som en af 2024’s navne at holde øje med, samt ikke mindst den prisvindende producer Nicki Pooyandeh, der har stået bag et utal af megahits. Nu vender han for en stund tilbage til DJ-pulten, hvor han huserede, indtil hans producerkarriere stak helt af.

De bliver alle en del af et program, der indtil videre tæller Kundo, DJ Kaddi Sawaneh, DJ Adidaddi og Pree. Flere navne bliver løbende annonceret på redbull.com og @redbulldanmark på Instagram. Og der er store ting i vente.

Adgang til Distortion X-området kræver en Distortion X-billet eller Distortion 2024 Pass. Aldersgrænsen er 18 år.

Kontakter

Links

Om Red Bull Scenen:

Red Bull Scenen findes på Den Røde Plads på Nørrebro i København. Der vil være åbent fra 16.00 til 23.00 torsdag den 30. maj 2024. Adgang til Distortion X-området kræver en Distortion X-billet eller Distortion 2024 Pass. Aldersgrænsen er 18 år.

Følg pressemeddelelser fra Red Bull

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Red Bull

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye