Stella Maris Hotel de Luxe A/S

Ikonisk veteranskib får ny anløbsbro ved gourmethotel

Del

Veteranskibet M/S Helge ændrer rute for første gang i godt 50 år, når en ny sejlsæson indledes den 9. maj 2024. Gourmet- og badehotellet Stella Maris har efter to års forarbejde fået lov at etablere en ny anløbsbro i Kogtved vest for Svendborg.

Kogtved bliver forbundet med Svendborg Havn ad vandvejen, når M/S Helge igen besejler Svendborg Sund fra den 9. maj 2024.
Kogtved bliver forbundet med Svendborg Havn ad vandvejen, når M/S Helge igen besejler Svendborg Sund fra den 9. maj 2024.

Kogtved bliver forbundet med Svendborg Havn ad vandvejen, når M/S Helge igen besejler Svendborg Sund fra den 9. maj 2024.

Her indvier gourmet- og badehotellet Stella Maris nemlig en ny anløbsbro, der gør det muligt for det 100 år gamle veteranskib at fragte passagerer til og fra den lille bebyggelse vest for Svendborg.

Anløbsbroen har været næsten to år undervejs og kostet hotellet mere end 1,5 millioner kroner. Ifølge Lui Haas Jensen, hoteldirektør på Stella Maris, er broen dog det hele værd og bliver et stort aktiv for både Kogtved og hotellets gæster.

- Når vi bruger så mange penge på at etablere en anløbsbro, så handler det naturligvis om, at vi tror på, at kan gøre vores destination mere interessant. Vores gæster kan sejle direkte fra vores have ind til Svendborg og nyde de oplevelser, der er i byen og så komme retur. Samtidig kan vi også tilbyde bryllupper og større arrangementer, at de kan chartre Helge og skabe et ekstra lag i den oplevelse, som vi kan tilbyde her på hotellet, siger han og tilføjer:

- Samtidig er det her også en del af vores ambition om at være noget for det lokalsamfund i Kogtved, som vi er en del af. I forbindelse med etableringen af anløbsbroen har vi derfor åbnet en del af vores have op for offentligheden, så Kogtved-borgerne kan gå ned og tage færgen og sejle ind til Svendborg. Jeg tror, at det er noget, som vil give endnu mere værdi til vores lille fællesskab herude, siger Lui Haas Jensen.

Første gang mere end 50 år
Det er første gang i mere end 50 år, at der bliver tilføjet et nyt stop på M/S Helges fartplan, og det bliver derfor fejret på behørig vis, når veteranskibet anløber den nye bro den 9. maj kl. 11:40.

- Når man navngiver et skib, skal der smadres en flaske champagne og råbes hurra. Men hvad gør man, når man indvier en ny anløbsbro? Ingen kan rigtig huske det, fordi er det er så mange år siden, at man har gjort det sidst, så vi har lavet vores eget lille program for at højtidliggøre den historiske begivenhed set med helt lokale briller, siger Lui Haas Jensen.

For alle passagerer, der er med på jomfruturen, vil der være et lille glas og en anretning i Stella Maris’ have, ligesom Svendborg-borgmester Bo Hansen vil holde en tale.

Et udflugtsmål 
Arbejdet med den nye anløbsbro blev indledt i marts, hvor den gamle badebro blev pillet ned. Den nye bro er 15 meter længere end den gamle bro for at sikre, at der er dybt nok til, at M/S Helge kan anløbe broen sikkert.

- Byggeriet er sket i tæt dialog med naboerne, som heldigvis også kan se det skønne i, at vi bliver forbundet med Svendborg via vandvejen. Mit håb er, at Helge fremover bliver et lille udflugtsmål for naboerne, hvor man kan invitere sine søndagsgæster på et glas inde i Svendborg og sejle retur ligesom, hvis man tager bussen, siger Lui Haas Jensen.

Hvis man er interesseret i at sejle fra Svendborg til Kogtved med M/S Helge, kan man fremover gøre det fra Honnørkajen i Svendborg, hvor også Ærøfærgen sejler fra. Turen ud til Kogtved og Stella Maris tager ca. 20 minutter og koster 40 kr.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Følg pressemeddelelser fra Stella Maris Hotel de Luxe A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Stella Maris Hotel de Luxe A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye