3F: Stærkt S-fokus på lønmodtagerne i EU
3F’s forbundsformand Henning Overgaard giver topkarakter til Socialdemokratiets EU-fokus på arbejdsmarkedet.
Socialdemokratiets EU-kampagne frem mod EU-valget den 9. juni ligger helt på linje med 3F’s holdninger til udviklingen af det danske og det europæiske arbejdsmarked i de kommende år.
Det siger 3F’s forbundsformand Henning Overgaard i en kommentar til Socialdemokratiets EU-kampagne, som den i dag er blevet præsenteret af statsminister Mette Frederiksen og spidskandidat Christel Schaldemose i en artikel i Avisen Danmark.
- I 3F har vi tre overskrifter i vores arbejde for et mere fair EU: Bedre regler for lønmodtagerne, bedre håndhævelse af reglerne for lønmodtagerne og respekt for den danske model. Og i S’ udspil er der fuld plade på konkrete redskaber til, hvordan vi kan komme et skridt nærmere et mere fair EU, siger Henning Overgaard.
- Vi er fuldstændig enige i, at det er helt urimeligt, at vi anno 2024 fortsat har massive udfordringer med at sikre ordnede vilkår for den vandrende arbejdskraft i EU. I 3F oplever vi dagligt at udenlandske kollegaer bliver udnyttet på det danske arbejdsmarked. I byggeriet, landbruget, servicesektoren, transportsektoren og industrien. Det er hverken fair overfor de danske lønmodtagere eller de europæiske lønmodtagere. Ej heller de virksomheder, der overholder reglerne, siger Henning Overgaard.
- Vi er helt enige med S i, at det er nødvendigt at sikre at offentlige udbudskroner bliver brugt på ordentlige vilkår. Hvert eneste år bliver offentlige bygge-, service-, transport- og renovations-opgaver udbudt for milliarder i Danmark og EU. Desværre bliver de offentlige kroner, vores fælles penge, brugt til at finansiere dårlige vilkår og dårligt arbejdsmiljø. Det skyldes at pris og teknik vægtes højere end fair arbejdsvilkår. At reglerne er fokuserede langt mere på den økonomisk bundlinje end den sociale og grønne bundlinje. Det er både unfair for lønmodtagerne – og – det er unfair for de virksomheder, der opfører sig ordentligt. Derfor har S fat i den lange ende, når de siger at EU’s udbudsregler skal ændres. siger Henning Overgaard og fortsætter:
- Man skal ikke lede længe efter aktuelle eksempler på, at der er massivt behov for bedre værktøjer til at sikre fair vilkår på det europæiske arbejdsmarked. Derfor er S’ forslag om et europæisk ID-kort til lønmodtagerne spot-on. Vi tror på, at det kan gøre en stor forskel for både arbejdsmarkedets parter og myndighedernes kontrolmuligheder, overholdelsen af lønmodtagernes rettigheder og fair konkurrence for virksomhederne. Det er en slags arbejdsmarkeds kinderæg.
- Det er fuldstændig afgørende for at sikre sammenhængskraften både i Danmark og i EU, at der kommer nogle bæredygtige løsninger for de mere end 200 mio. (240 mio. med tredjelandsborgere) lønmodtagere der er i EU. I alt for mange år har det handlet om den økonomiske bundlinje og virksomhedernes tarv i EU – nu må det være lønmodtagernes tur!
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: God aftale for lønmodtagere i Danmark30.6.2025 11:20:59 CEST | Pressemeddelelse
Henning Overgaard er meget tilfreds med den nye certificeringsaftale, der imødekommer 3F’s ønsker om et arbejdsmarked på ordnede vilkår.
Ny rapport kalder på øjeblikkelig handling: Danmark betaler svimlende beløb for dårligt arbejdsmiljø9.6.2025 06:49:22 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange danskere betaler med livet eller helbredet for dårligt arbejdsmiljø. En ny rapport fra NFA slår fast, at det tilmed koster samfundet milliarder af kroner hvert år. Nu må arbejdsgiverne og politikerne tage ansvar.
Ny rapport: Niveauet af social dumping er tårnhøjt på det danske arbejdsmarked27.5.2025 08:03:49 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra VIVE bekræfter endnu en gang det, som 3F har advaret om i årevis. Social dumping er et kæmpe og stigende problem på det danske arbejdsmarked.
Bekymrende rapport kalder på omgående handling8.5.2025 13:08:24 CEST | Pressemeddelelse
Det er stærkt bekymrende, at ulykker i landbruget sker med maskiner, der ikke opfylder lovkrav for sikkerhed. Det fremgår af en ny rapport fra Ekspertgruppen for Arbejdsulykker.
Tiltrængt løft til erhvervsuddannelserne7.5.2025 11:24:00 CEST | Pressemeddelelse
3F kvitterer for, at eleverne får bedre mulighed for at bo tæt på erhvervsskolerne på såkaldte skolehjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum