Tristan og Isolde – en hyldest til kærligheden
1.5.2024 10:48:45 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Wagners enestående kærlighedsopera i ny opsætning med et stjernebesat sangerhold.

Tristan og Isolde er ikke bare en opera om kærlighed – det er Richard Wagners egen umulige kærlighed sat i musik. Wagner komponerede sin ultimative hyldest til kærligheden, mens han var dybt forelsket i en gift kvinde – en forelskelse, der endte med at ødelægge både hans ægteskab og forholdet til den kvinde, der var genstand for hans glødende lidenskab.
Et drømmeprojekt
Det er også ultimativ kærlighed for den prisvindende, svenske instruktør Sofia Jupither at iscenesætte Wagners mesterværk. For hende er det et drømmeprojekt at arbejde med Wagners kærlighedshistorie med den mest fantastiske musik. Det er en stor og overvældende opera, men samtidig er det et kammerspil mellem karaktererne, og kærlighedshistorien er på én og samme tid uhyre enkel og ekstremt kompliceret, fordi kærligheden er så altomfattende.
Tristan og Isolde er fortællingen om Tristan, der skal ledsage Isolde til kong Marke, som hun er lovet bort til. Isolde og Tristan har en fælles fortid, og Isolde ønsker hævn over Tristan. Men den gift, som hun vil skænke ham, bliver byttet ud med en kærlighedsdrik. Det forandrer alt, og de to opsluges af en lidenskab, der river alt med sig i dens strøm.
Den intense kærlighedshistorie understøttes af Wagners musik. Dramaet ligger i høj grad i musikken; den følelsesmæssige rejse fra orkestrets første uforløste akkorder, der trækker os ind i de mørke, længselsfulde understrømme til sidste akt med Isoldes ekstatiske Liebestod er uden sidestykke i operalitteraturen.
Stjernebesat sangerhold
Svenske Elisabet Strid, der er en af verdens førende dramatiske sopraner i dag, kan opleves i rollen som Isolde. Tristan synges af Bryan Register, som begejstrede det danske publikum i Den Kongelige Operas Reumertvindende opsætning af Wagners Valkyrien i sæson 2021/2022, og den internationalt efterspurgte, danske bas, Stephen Milling, er tilbage som Kong Marke alternerende med Den Kongelige Operas Kyungil Ko. Den Kongelige Operas Hanne Fischer, der sang en forrygende Brangäne i koncertversionen af Tristan og Isolde i sæson 2019/2020, kan nu igen høres i rollen i denne nye sceniske version af Wagners opera.
Forestillingen dirigeres af Det Kongelige Kapels 1. gæstedirigent Paolo Carignani.
Tristan og Isolde | Premiere | Operaen, Store Scene | 18/05 - 08/06 2024
Læs mere om Tristan og Isolde
Tak til 15. juni Fonden for deres støtte til gæstesolister i Den Kongelige Opera.
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkFølg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater skal fra august 2027 have ny teaterchef17.9.2026 18:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Kasper Holten har siden 2018 været teaterchef for Det Kongelige Teater. Han har besluttet at stoppe, når hans kontrakt udløber i august 2027.
The Royal Danish Theatre to appoint new CEO in August 202717.9.2026 18:35:00 CEST | Press release
Kasper Holten has served as CEO of the Royal Danish Theatre since 2018 and will step down when his contract expires in August 2027.
Årets P2 Kunstner og Det Kongelige Kapel fejrer Carl Nielsen17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Kapels solofløjtenist Joachim Becerra Thomsen er solist i Carl Nielsens Fløjtekoncert, der fylder 100 år. Koncerten dirigeres af Ingo Metzmacher, som for første gang står i spidsen for Det Kongelige Kapel.
Kunstnere fra Det Kongelige Teater modtager legater fra Terpager-fonden16.9.2026 10:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Kreditforeningsdirektør Vagn Terpager og hustru Birgitte Terpagers almennyttige Fond har i år tildelt legater til Caroline Iversen og Phillip Katsnelson fra Den Kongelige Ballet samt musikerne Therese Andersen og Jonathan Jakshøj fra Det Kongelige Kapel.
Seks erfarne skuespillere åbner teatrets maskinrum i afskedsforestilling15.9.2026 12:49:53 CEST | Pressemeddelelse
Et drømmehold af skuespillere, Stina Ekblad, Tina Gylling Mortensen, Karen-Lise Mynster, Jens Albinus, Nicolas Bro og Olaf Johannessen, viser teatrets magi som illusionsmaskine. Instruktør Staffan Valdemar Holms og scenograf Bente Lykke Møllers allersidste forestilling plukker fra klassikere og nye tekster i collage-forestillingen Teatermaskinen. Urpremiere den 25. september i Skuespilhuset.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum