Vores kæledyr er matchmakere
Hver femte hundeejer har stiftet nye venskaber pga. deres hunde, viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring. Måske mere overraskende viser undersøgelsen desuden, at den selvstændige kat lige så ofte som flokdyret hunden er årsag til, at danskerne har mødt deres livs kærlighed.
Der er mange grunde til, at vi kalder hunden for menneskets bedste ven: Ligesom mennesket er hunde sociale dyr, som har brug for kontakt til både mennesker og andre hunde for at blomstre, og for mennesket er der mange fysiske og mentale sundhedsmæssige fordele ved at have hund: Den gør os tryg, mindsker stress og ensomhed, og samtidig gør hunden det nemmere at komme ud, være aktiv og møde andre mennesker.
I en ny undersøgelse* blev 442 danske hundeejere spurgt, om de havde mødt en ny partner eller ven på grund af deres hund. 20% svarer, at de har mødt nye venner på grund af deres hunde. 2% svarer, at hunden er årsag til, at de har mødt en ny partner, og 4% har mødt både venner og partnere, fordi hunden agerede matchmaker.
Hunden kan hjælpe med at skabe kontakt til nye mennesker på mange måder: Måske er det din hund, der først bliver venner med en anden hund, f.eks. under leg på gåturen, og derefter følger kontakten til den anden hunds ejer. Måske kommer du i kontakt med nye mennesker, fordi de ønsker at hilse på din hund under en gåtur. Og så er der den mere indirekte måde, din hund kan skabe forbindelse til andre mennesker på; igennem interessefællesskaber med ligesindede. Det kan f.eks. være igennem arrangementer, hundeklubber og kurser, hvor mennesker mødes og deler deres fælles interesse for hunde generelt eller for en specifik hunderace eller hundeaktivitet, ligesom der er grupper på sociale medier, hvor møder aftales på kryds og tværs.
Mindre sociale katte
Fordi katten af natur ikke som hunden er et flokdyr, går den oftere sine egne veje og kræver ikke som hunden daglige lufteture eller ugentlige træningspas på faste hold med ligesindede. Derfor er der for katteejerne ikke lige så mange oplagte muligheder for at møde nye mennesker, som der er for hundeejerne.
Derfor er det måske ikke overraskende, at der i Agrias undersøgelse er færre katteejere, der svarer bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt de har mødt en ny partner eller ven på grund af deres kat: 11% af de adspurgte 412 danske katteejere svarer, at de har stiftet nye venskaber takket være deres katte.
Men netop grundet katteejernes færre socialiseringsmuligheder med ligesindede er det overraskende, at lige så mange katteejere som hundeejere (2%) svarer, at de har mødt en ny partner pga. deres katte. 1% af katteejerne svarer, at de både har stiftet nye venskaber og mødt en ny partner takket være deres katte.
Den ene ting, som hunde- og katteejerne, der deltog i Agrias undersøgelse, er helt enige om, er den glæde, deres kæledyr giver. Nogle anser deres trofaste følgesvend for at være deres bedste ven, og samtlige respondenter bekræfter, at deres kæledyr er et fuldgyldigt medlem af deres familie.
*Undersøgelsen er udført af Xtreme på vegne af Agria i november 2023. 442 danske hundeejere og 412 katteejere bidrog med svar.
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:+ 45 2897 1907orholt@icloud.comLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder
Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Hunde- og katteejere: Er forskellene virkelig så store?21.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Traditionelt set har der været en række opfattelser og stereotyper omkring forskellene mellem hunde- og katteejere. Hundeelskere beskrives ofte som sociale og aktive, mens katteejere anses for at være mere selvstændige og kreative. Men nye data fra Agria Dyreforsikring afslører en fælles tendens blandt kæledyrsejere, der udfordrer disse klassiske opfattelser: De vælger ofte de samme navne til deres firbenede familiemedlemmer.
Hvordan skal hund og kat holde ferie i år?9.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er i forvejen meget at holde styr på, når hele familien skal holde ferie, og huskelisten bliver ikke kortere, når familien inkluderer et medlem på fire ben. Få gode råd til en kæledyrsvenlig sommerferie her og bliv klogere på, om dit kæledyr skal holde ferie hjemme, i pension eller om det skal med på ferie.
Forfangenhed er forårets hesteplage7.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart er det tid til at lukke hestene ud på græs, men i takt med at vejret bliver varmere, fordobles antallet af forfangne heste. Agrias hestedyrlæge, Jon Vedding, fortæller her, hvordan du kan forhindre det
Rekordmange deltog i digitalt velgørenhedsevent for hunde6.5.2024 08:59:15 CEST | Pressemeddelelse
I denne weekend gik startskuddet på verdens største digitale velgørenhedsevent for hunde, Agria Hundegåtur. Hundeejere i Danmark, Sverige, Norge, Finland, England, Tyskland og Frankrig deler hundens gåtur på de sociale medier og støtter hundevelfærd. Lørdag og søndag gik danske hundeejere og samlede penge ind til Dyreværnets arbejde med hjemløse hunde.
Viden og forebyggelse kan reducere hestes lidelser23.4.2024 08:25:27 CEST | Pressemeddelelse
Kolik er den næst-hyppigste årsag til, at danske heste må gennemgå en - ofte kostbar - dyrlægebehandling. En ny undersøgelse viser, at 58 procent af danske hesteejere har haft en hest, der led af den potentielt livstruende tilstand – en tilstand, som dog i mange tilfælde kunne forhindres ved forebyggende tiltag. Derfor har Agria Dyreforsikring investeret i et innovativt og langsigtet vidensdelings-projekt med øget hestevelfærd i fokus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum