Viborg Kommune henter ny chef i Thisted
30.4.2024 12:00:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Susanne Tjørnelund Meisner medbringer ledelseserfaring på højt niveau, når hun den 1. juni indtager rollen som ny chef for Stabs- og Byrådssekretariatet i Viborg Kommune

Der er masser af erfaring med i bagagen, når Susanne Tjørnelund Meisner den 1. juni tager turen til Viborg, hvor hun bliver chef for Stabs- og Byrådssekretariatet i Viborg Kommune.
Susanne Tjørnelund Meisner er pt. ansat i Thisted Kommune, hvor hun siden 2016 har været sekretariatschef med ansvar for sekretariatet, HR, arbejdsmiljø, jura, kommunikation, udviklingskonsulenter samt rådhusets kantine.
Susanne Tjørnelund Meisner kommer således til Viborg Kommune med masser af viden om kommunal administration, hvilket er en stor fordel i hendes nøglerolle i arbejdet med at sikre god betjening af både politikere og direktørområder i Viborg Kommune.
Stærkt felt
Og kommunaldirektør i Viborg Kommune, Lasse Jacobsen, er ikke i tvivl om, at det er en opgave Susanne Tjørnelund Meisner kan løfte.
- Gennem hele sin karriere har Susanne gjort en markant positiv forskel de steder, hvor hun har været ansat. Hun er en meget dygtig leder, som vil være til stor gavn for Viborg Kommune. Hun blev valgt i et meget stærkt felt af kandidater, og jeg er ikke i tvivl om, at både byrådet, medarbejderne i Stabs- og Byrådssekretariatet og organisationen bredt vil få stor værdi af ansættelsen af Susanne, siger Lasse Jacobsen.
En spændende organisation
Og Susanne Tjørnelund Meisner ser da også frem til samarbejdet med ansatte og politikere i Viborg Kommune.
- Viborg Kommune er en spændende organisation med en helt særlig styringsfilosofi med fokus på ledelse og sammenhæng i hele kommunen. Det glæder jeg mig meget til at være en del af og bidrage til, siger den kommende chef for Stabs- og Byrådssekretariatet i Viborg Kommune.
Susanne Tjørnelund Meisner er uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet og før hun blev ansat i Thisted Kommune i 2016, har hun blandt andet været ansat 17 år på Aalborg Universitet, arbejdet som forvaltningskonsulent i Dansk almennyttige Boligselskab af 1942.
Nøgleord
Kontakter
Lasse JacobsenKommunaldirektør
Tlf:51 58 48 78laj@viborg.dkSusanne Tjørnelund MeisnerKommende chef for Stabs- og Byrådssekretariatet i Viborg Kommune
Tlf:31 21 23 14Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Ny sammenhængsmodel skal sætte fælles retning for Viborg Kommune28.5.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Byråd har vedtaget en fornyet sammenhængsmodel og vision, som skal sætte fælles retning for kommunens udvikling og arbejdsform de kommende år.
Domkirkekvarteret får nyt liv – kom med til første spadestik21.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. juni inviterer Viborg Kommune borgere og presse til at være med, når borgmesteren tager første spadestik til forvandlingen af det historiske domkirkekvarter.
Idrætsforening giver psykisk sårbare et trygt fællesskab i bevægelse20.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 28. maj fejrer idrætsforeningen VIB IF 1-års fødselsdag. Foreningen er for borgere med psykisk sårbarhed og skal give flere mulighed for motion, fællesskab og nye venskaber. VIB IF er skabt i et samarbejde mellem Viborg Kommune og Idræt for Sindet under Dansk Arbejder Idrætsforbund.
Nu udbyder Viborg Kommune attraktiv grund til boligudvikling18.5.2026 13:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En centralt placeret grund i et velfungerende boligområde i Viborg-bydelen Overlund åbner nu for nye boliger med fokus på fællesskab, tryghed og nærhed til hverdagens tilbud.
Klar til næste skridt: Nu er entreprenøren fundet til Domkirkekvarteret13.5.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Entreprenørvirksomheden Kaj Bech A/S fra Holstebro har vundet udbuddet på anlægsarbejdet i Domkirkekvarteret i Viborgs gamle bymidte. Arbejdet ventes at gå i gang i juni og stå færdigt i 2028.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum