AP Pensions imponerende træbyggeri når toppen
30.4.2024 08:03:53 CEST | AP Pension | Pressemeddelelse
På Marmormolen i Københavns Nordhavn har AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, nu nået toppen i byggeriet af den imponerende træejendom Marmormolen. Pihlkonsortiet er totalentreprenør på ejendommen, der med sine otte etager når en højde på 36 meter.

AP Pensions datterselskab AP Ejendomme har sammen med totalentreprenøren Pihlkonsortiet netop holdt rejsegilde for den 36 meter høje kontorejendom Marmormolen, som primært bliver opført med træ i de bærende konstruktioner på netop Marmormolen i Københavns Nordhavn. Overborgmester i Københavns Kommune Sophie Hæstorp Andersen var med til at markere håndværkernes store arbejde.
Adm. direktør i AP Ejendomme Peter Olsson glæder sig over, at opførelsen af Marmormolen, der kommer til at rumme 28.000 kvadratmeter, nu er kommet så langt, at håndværkernes store arbejde er blevet fejret med et rejsegilde.
- Marmormolen er med sine bærende konstruktioner i træ en helt særlig ejendom, som også kræver nogle ekstra kompetencer hos entreprenøren. De kompetencer har Pihlkonsortiet, og deres håndværkere leverer et rigtig godt stykke arbejde, som vi er enormt tilfredse med. Derfor er vi også meget glade for, at deres arbejde er blevet fejret med et rejsegilde. Nu ser vi frem til det fortsatte arbejde med byggeriet, inden vi i løbet af 2025 kan åbne dørene til et af landets største træbyggerier, siger Peter Olsson om Marmormolen, der er tegnet af Henning Larsen og bliver opført på en 8.800 kvadratmeter stor grund.
Ved at bruge træ i stedet for traditionelle betonelementer forventes det, at man kan reducere cirka 4.000 tons CO2 i direkte udledning, samtidig med at træet binder en mængde CO2, der først udledes, når og hvis ejendommen nedtages om op mod 100 år.
- Hvis vi vil sænke CO2-udledningen i byggebranchen, så må vi i branchen kigge på de materialer, vi bruger, når vi opfører ejendomme. Derfor har vi valgt, at Marmormolen primært opføres i massivt træ. For hvis vi skal bidrage til at nå målsætningen i Paris-aftalen om at holde klodens temperaturstigninger på maksimalt 1,5 grader i 2050, så skal der tænkes anderledes, når vi bygger, fortæller Peter Olsson.
Markant byggeri
Overborgmester i Københavns Kommune Sophie Hæstorp Andersen glæder sig over, at Marmormolen primært bliver opført i massivt træ.
- Træ er et fantastisk materiale. Det er langt mere klimavenligt og kommer med et bedre indeklima. Marmormolen viser potentialet ved at bygge stort i træ. Jeg presser på for, at endnu flere af byens bygherrer vil tage lignende modige initiativer for at nedbringe CO2-udledningen af vores byggeri i byen. Det er en bunden opgave at mindske ressourceforbruget i byggebranchen og sætte fart på den grønne omstilling af Københavns byggeri, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Hos Pihlkonsortiet er der også stor tilfredshed med, at håndværkernes arbejde er blevet markeret med et rejsegilde.
- Det er sjældent, at der herhjemme er mulighed for at arbejde med træ i en så stor skala, som vi gør med Marmormolen. AP Ejendomme har truffet nogle store beslutninger, som har gjort det muligt, at Marmormolen bliver udført i træ i de bærende konstruktioner. Vi er meget stolte af, at vi som totalentreprenør kan være med til at realisere projektet. Der er ingen tvivl om, at det er et projekt, som er med til at vise andre, at det kan godt lade sig gøre at bygge med materialer, der ellers sjældent bliver brugt på så store projekter. I Pihlkonsortiet ser vi nu frem til at tage hul på næste etape af Marmormolen, siger Frank Aarslew-Jensen, adm. direktør i Pihlkonsortiet.
Marmormolen vil bidrage til flere af FN’s verdensmål. Bygningen vil blandt andet bidrage til verdensmålene for sundhed og trivsel, bæredygtige byer og lokalsamfund, ansvarligt forbrug og produktion og partnerskaber for handling.
Fakta om Marmormolen:
Højde: 36 meter
Antal kvadratmeter: 28.000
Antal etager: Otte
Hvor kommer træet fra: Sverige og Østrig
Hvem laver træet: Södra i Sverige og Mayr-Meinhof Holz i Østrig
Bygningen forventes at stå klar i 2025
Forventet reduktion på ca. 6.660 ton CO2 på råhuset
Byggeriet stiler efter en DGNB-platin certificering.
Kontakter
Peter OlssonAdm. direktørAP Ejendomme
Tlf:+45 2098 5018pol@appension.dkJohan MonggaardPressekonsulentAP Pension
Tlf:26441528JMG@appension.dkJulie Bender Thomsenpressemedarbejder Overborgmesterens sekretariat Københavns Kommune
Tlf:2337 6077Frank Aarslew-Jensenadm. direktør Pihlkonsortiet
Tlf:2210 3495Billeder








Om AP Pension
AP Pension er et uafhængigt, kundeejet pensionsselskab. Pension er i centrum, og fokus er på at skabe overskud til alle vores kunder.
Følg pressemeddelelser fra AP Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AP Pension
AP Pension ansætter Steen Michael Erichsen som Partnerdirektør11.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som led i at styrke den strategiske salgsindsats ansætter AP Pension Steen Michael Erichsen som Partnerdirektør. Steen Michael tiltræder i den nyoprettede stilling den 16. marts og vil referere til CCO Janni Bové Schou.
AP Pension sender 277 mio. kr. retur til kunderne efter historisk vækstår9.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
AP Pension afslutter 2025 med historisk høj vækst og solide finansielle resultater. Det kundeejede pensionsselskab sender 277 mio. kr. retur til kunderne via AP Loyalitetsbonus og leverer et resultat på 336 mio. kr. før udlodning af AP Loyalitetsbonus, et samlet investeringsafkast på 12,3 mia. kr. samt en historisk høj samlet præmievækst på 29 pct.
AP Pension indgår partnerskab med Goodtalks om Mental Health Awards26.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
AP Pension har indgået et flerårigt partnerskab med Goodtalks om det nye nationale awardshow Mental Health Awards, der finder sted for første gang den 8. oktober 2026 hos AP Pension i Nordhavn. Formålet med samarbejdet er at styrke indsatsen for mental sundhed på danske arbejdspladser og anerkende de organisationer og personer, der gør en særlig indsats på området.
AP Pension sætter historisk præmierekord i 20255.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
AP Pension leverede i 2025 de højeste præmieindtægter i selskabets historie. Trods et år præget af hård konkurrence på pensionsmarkedet voksede AP Pension markant på både løbende præmier og engangspræmier, og melder om en samlet bruttopræmievækst på hele 29%.
Fleksibel pensionsordning klar til markedet – AP Pension åbner for nysalg af AP FlexPension2.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
AP Pension går i dag kommercielt i luften med AP FlexPension, et nyt pensionskoncept, der giver virksomheder og medarbejdere markant større frihed til at tilpasse pensionen til livets mange faser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum