Tuborgfondet støtter Sex & Samfunds nye indsats: Flere unge for samtykke
1.5.2024 07:00:00 CEST | Sex & Samfund | Pressemeddelelse
Med støtte fra Tuborgfondet vil frivillige i Sex & Samfund de næste 2½ år engagere unge fra hele landet til dialog om, hvordan vi får skabt en ny samtykkekultur. Det skal ske gennem oplysende events, kampagner og samtaleaktiviteter. Projektet har særligt fokus på, at alle unge - på tværs af køn, geografi og holdninger - føler sig inkluderet og inviteret ind i samtalen om samtykke.
Samtalen om samtykke kan være svær at navigere i for mange unge, for der er tale om intime og sårbare emner. Mange unge finder det vanskeligt at udtrykke og aflæse samtykke, og der kan være usikkerheder, som bunder i myter og misforståelser.
Flere unge, som Sex & Samfunds frivillige taler med, udtrykker, at de mangler forståelse for, hvordan man mærker, afkoder og respekterer både egne og andres grænser - og hvordan man griber ind, hvis man er vidne til grænseoverskridende adfærd.
Sex & Samfund tror på, at kontinuerlig samtale om samtykke er en af forudsætningerne for at udvikle en stærk samtykkekultur. Gennem projektet ‘Flere unge for samtykke’ støttet af Tuborgfondet vil frivillige i Sex & Samfund blive klædt på til at engagere endnu flere unge gennem dialogaktiviteter, workshops, events og talks.
I løbet af projektet afholdes samtaleaktiviteter for 20.000 unge fra hele landet på festivaler, uddannelser, folkemøder, nattelivet mm. Derudover vil Sex & Samfund inddrage unge kampagnefrivillige som medudviklere på de unge-rettede kampagner, og det er planen at rekruttere unge til et digitalt netværk, der tilbyder viden og inspiration om samtykke, flirt og grænser.
“Vi skal have opbygget en samtykkekultur, hvor vi respekterer hinandens grænser - både på uddannelser, i arbejdslivet og i fritids- og nattelivet. Det kræver mere oplysning, rådgivning, undervisning og ikke mindst samtale. Vi ser med dette projekt frem til at engagere unge til at styrke samtalen, som er en af de vigtigste redskaber til bred og inkluderende samtykkekultur,” siger Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund.
Allerede denne sommer kickstartes projektets samtykkeaktiviteter, når Sex & Samfund inviterer til talks og events på Folkemødet på Bornholm, faciliterer samtaleaktiviteter på Roskilde Festival og sætter fokus på den gode studiestart i slutningen af sommeren.
"Selvom debatten har rykket sig de senere år, har vi stadig som samfund meget at lære, når det handler om samtykke. Vi vil vi gerne motivere flere unge til at deltage i en samtale om samtykke, køn og ligestilling. Det er vigtigt med en åben og nysgerrig debat, hvor vi får alle køn og kønsidentiteter med, så unge sammen bliver klogere på deres personlige grænser - og på hvornår de overskrider andres,” siger Mathias Findalen, programansvarlig for demokrati i Tuborgfondet.
Sex & Samfund samarbejder meget gerne med organisationer, festivaler, uddannelsesinstitutioner eller andre aktører indenfor området, så vi kan få flest muligt med i samtalen om samtykke. Til september åbnes op for tilmelding for nye frivillige, der ønsker at være med til at skabe en bred samtykkekultur.
Læs mere her: https://sexogsamfund.dk/bliv-frivillig-sex-samfund
Kontakter
Pernille BuchPresseansvarlig
Tlf:29714222pb@sexogsamfund.dkOm Sex & Samfund
Sex & Samfund kæmper for alles ret til at være den, de er, elske hvem de vil og få de børn, de ønsker.
Det har vi gjort i mere end 60 år. Men kampen fortsætter, fordi fordomme, diskrimination, sexsygdomme, uønskede graviditeter og mødredødelighed stadig ødelægger alt for mange liv både i Danmark og verden rundt.
Rettigheder i forhold til køn, krop og seksualitet er en holdningsmæssig og politisk kampplads. Sex & Samfund står som del af en stærk global bevægelse forrest i kampen for disse rettigheder og for at skabe opbakning i Danmark og i verden.
Følg pressemeddelelser fra Sex & Samfund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sex & Samfund
Nu kan endnu flere unge teste sig for klamydia derhjemme – Sex & Samfund udvider tilbuddet til Region Midtjylland og Region Syddanmark2.11.2026 04:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra mandag den 2. november kan unge mellem 15 og 29 år i Region Midtjylland og Region Syddanmark bestille en gratis hjemmetest for klamydia og gonorré gennem Sex & Samfund. Tilbuddet findes allerede i Region Hovedstaden og bliver dermed nu tilgængeligt for unge i tre af landets fem regioner.
Sex & Samfund åbner nyt rådgivningstilbud om kvindesundhed21.10.2026 04:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange kvinder går alene med smerter, gener og spørgsmål om deres krop og seksualitet. Nu åbner Sex & Samfund et nyt rådgivningstilbud, hvor kvinder kan få gratis sundhedsfaglig rådgivning om blandt andet menstruation, underlivssmerter, seksualitet, graviditet, fødsel og overgangsalder.
Sex uden kondom og viden fra porno – ny undersøgelse kalder på styrket seksualoplysning til alle unge29.9.2026 04:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af unge brugte ikke kondom sidst, de var sammen med en ny partner. Knap hver anden unge mand får sin viden om sex fra porno. Næsten hver sjette unge kvinde har gjort noget seksuelt, hun ikke havde lyst til, i forsøget på at præstere. Mere end hver tredje ung har ikke oplevet brugbar seksualundervisning. Det viser Sex & Samfunds nye ungeundersøgelse SexLiv 2026. Organisationen rykker ud til tusindvis af unge i hele landet med en ny oplysningskampagne støttet af Nordea-fonden.
”Er min pik stor nok?” og ”Kan jeg blive gravid af det her?” – unge søger stadig svar på helt basale spørgsmål om sex, krop og følelser på Sexlinien26.8.2026 20:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge har adgang til mere information end nogensinde før. Alligevel fylder helt grundlæggende spørgsmål om sex, kroppen, følelser og relationer stadig. I 34 år har Sex & Samfunds Sexlinien givet unge et anonymt sted at stille de spørgsmål, de måske ikke tør stille andre. Nu får rådgivningsplatformen et digitalt løft, der skal gøre det endnu lettere at få troværdig viden og hjælp, når tvivlen opstår. Svarene kommer stadig fra rigtige mennesker – ikke fra AI.
Sex & Samfund deler 20.000 kondomer ud og tager snakken om samtykke på Roskilde Festival26.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år forventer Sex & Samfund at uddele 20.000 kondomer og tale med 15.000 unge om sex, grænser og samtykke på Roskilde Festival.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum