Booking.com

Ny undersøgelse afslører rejsebranchens fortsatte udfordringer inden for bæredygtige rejser

Del
  • Nye data fra Booking.coms årlige undersøgelse af bæredygtighed indenfor rejser viser, at 53% af de danske adspurgte mener, at det er vigtigt at rejse mere bæredygtigt, men at det ikke er en af deres primære overvejelser, når de planlægger eller booker rejser
  • 16% er af den opfattelse, at der allerede er sket uoprettelig skade, og at de valg de foretager, ikke kommer til at ændre på dette, og 15% tror ikke, at klimaforandringerne er så alvorlige som folk siger
  • 45% mener, at regeringer og myndigheder har størst potentiale for at modvirke de økonomiske konsekvenser af rejser, og 47% mener, at rejseudbydere har nøglen til at modvirke den miljømæssige påvirkning. Disse nye data fremhæver behovet for øget samarbejde for at håndtere den følelse af magtesløshed, der begynder at indfinde sig blandt forbrugerne, og for at sikre, at en mere bæredygtig rejsebranche fortsat er en prioritet

København, 29. APRIL 2024 – I dag udgiver Booking.com en ny undersøgelse med data indsamlet fra mere end 31.000 rejsende fra 34 lande og områder, der udforsker forbrugernes seneste holdninger, prioriteter og indflydelser i forhold til bæredygtige rejser. Den årlige undersøgelse viser, at der forsat er motivation og bevidsthed, da 65% af de danske rejsende siger at bæredygtige rejser er vigtige for dem. Men de nye data viser også, at en global træthedsfølelse kan være ved at indfinde sig, forårsaget af de fortsatte udfordringer, som de rejsende oplever i forhold til at træffe mere bæredygtige rejsevalg. 

Den nye undersøgelse viser, at over halvdelen (53%) mener, at det er vigtigt at rejse mere bæredygtigt, men at det ikke er deres primære overvejelse, når de planlægger eller booker en rejse, og 31% af de rejsende siger endda, at de er trætte af konstant at høre om klimaforandringerne. Med dette for øje er muligheden for kollektiv handling mere relevant end nogensinde for at sikre, at det fortsat er en prioritet at arbejde henimod en mere bæredygtig rejsebranche.

Gode intentioner møder nye udfordringer
Hvis man ser fremad, så siger hele 56% af de danske rejsende, at de gerne vil rejse mere bæredygtigt i løbet af de næste 12 måneder. Deres begrundelser spænder fra at ville dette, fordi de mener, det er det rigtige at gøre (44%), til at føle skyld, når de foretager mindre bæredygtige valg (33%).

Disse intentioner kan dog blive modarbejdet af en følelse af afmagt i forhold til at foretage mere bæredygtige rejsevalg. Nye områder, der er blevet undersøgt for første gang i år, viser, at nogle rejsende ikke anerkender vigtigheden af at være mere bevidste om deres indvirkning: 16% mener, at den skade der allerede er sket, er uoprettelig, og at deres rejsevalg ikke kommer til at ændre på dette. Faktisk tror 15% ikke, at klimaforandringerne er så alvorlige som folk siger. Denne afvisning af problemet kan meget vel påvirke rejseplanerne. 

Desuden føler nogle, at den tid de bruger på at rejse, er for dyrebar til at sætte bæredygtighed øverst på deres prioriteringsliste, når de skal foretage deres valg (20%). Ikke at kunne se bæredygtighed i praksis bidrager også til følelsen af magtesløshed: Mere end en fjerdedel (26%) af de rejsende siger, at det i bund og grund føles meningsløst at være mere bæredygtig på et rejsemål, hvor der ikke er indført bæredygtige tiltag. 

Fælles ansvar og vigtigheden af handling på tværs af branchen
Den rolle de rejsende oplever de kan spille i forhold til at afhjælpe de negative konsekvenser af rejser, vidner også om deres forventninger til samarbejde. Hele 63% af de danske rejsende siger, at de gerne vil efterlade de steder, de besøger, i bedre stand, end da de ankom (en stigning i forhold til 54% sidste år). Dette års mere omfattende undersøgelse viser også, at 44% tror, at de selv har mulighed for at modvirke de sociale konsekvenser af rejser. På den anden side tror 45%, at regeringer og myndigheder har de største muligheder for at modvirke de økonomiske konsekvenser, og 47% tror at rejseudbydere har nøglen til at håndtere den miljømæssige påvirkning. Desuden mener 37% af de rejsende, at regeringer og myndigheder har ansvar for at oplyse folk om konsekvenserne af rejser og turisme. 

Det er vigtigt at tage ansvar for, at forbrugerne får støtte til at opfylde deres intentioner. At støde på et overnatningssted, der er markeret som mere bæredygtigt, er mere tiltalende for næsten en tredjedel af de danske rejsende (32%), og at konsistente certificeringsstandarder er afgørende for at kunne identificere disse muligheder. 65% mener, at alle rejsebookingsider bør bruge de samme bæredygtighedscertificeringer eller -mærkater. Antallet af rejsende, der er interesserede i at vide mere om hvorfor overnatningsstedet fik denne mærkat, er dog faldet med 21 procentpoint (til 38%) sammenlignet med sidste år. Dette indikerer, at der er behov for enkel og tydelig kommunikation, som gør det nemt at tage beslutninger uanset prioriteter.

Håb for bæredygtighed
På trods af de stigende frustrationer oplever rejsende, der siger, at de foretager mere bevidste valg, at de mere bæredygtige rejseoplevelser giver deres rejser ekstra værdi. Nye dele af årets rapport viste, at 46% af de danske rejsende oplever, at de er den bedste version af sig selv, når de rejser mere bæredygtigt, og de tager derfor denne positivitet med sig hjem. Samtidig siger 49%, at bare det at se bæredygtige tiltag på deres rejser, inspirerer dem til at være mere bæredygtige til hverdag. At være mere bæredygtig på rejsen oplevedes som en forbedring af de, 94%, som tog på udflugter eller foretog aktiviteter for at få autentiske, lokale eller kulturelle oplevelser. Næsten lige så mange 90% handlede i små, selvstændige butikker, og 85% planlagde deres rejser, så de kunne gå, cykle eller benytte offentlig transport.

"Mens mange rejsende har bevaret en følelse af optimisme og et ønske om at have en mere positiv indvirkning, er der en afgørende mulighed for branchen for at fremskynde indsatsen for at gøre disse valg nemmere for alle," siger Danielle D'Silva, Head of Sustainability hos Booking.com. "Det er vigtigt, at vi fortsat sørger for, at mere bæredygtige valgmuligheder ikke kun er let tilgængelige, men at de også er nemme at stole på og forstå. Det er her, vi mener, at yderligere uddannelse, tydelige og konsekvente standarder og troværdige tredjepartscertificeringer af legitime bæredygtige tiltag for hele rejseoplevelsen virkelig kan hjælpe. Selvom signalerne på forbrugernes frustration burde vække bekymring, er det også en påmindelse om at bevare fokus på det arbejde, vi ved kan gøre en forskel, ikke kun for rejsende, men også for lokalsamfund og rejsemål overalt."

###

KONTAKTOPLYSNINGER
Kontakt Booking.coms pressekontor i Danmark for flere oplysninger;

Booking@aspekta.dk

Metodologi
Undersøgelse bestilt af Booking.com og gennemført uafhængigt blandt 31.550 adspurgte i 34 forskellige lande og områder (1.000 fra USA, 1.000 fra Canada, 1.000 fra Mexico, 1.000 fra Colombia, 1.000 fra Brasilien, 1.000 fra Argentina, 1.000 fra Australien, 500 fra New Zealand, 1.000 fra Spanien, 1.000 fra Italien, 1.000 fra Frankrig, 500 fra Schweiz, 1.000 fra Storbritannien, 1.000 fra Irland, 1.000 fra Tyskland, 1.000 fra Holland, 1.000 fra Belgien, 1.000 fra Danmark, 1.000 fra Sverige, 950 fra Kroatien, 500 fra De Forenede Arabiske Emirater, 1.000 fra Indien, 1.000 fra Kina, 800 fra Hongkong, 1.000 fra Thailand, 1.000 fra Singapore, 1.000 fra Taiwan, 1.000 fra Vietnam, 1.000 fra Indonesien, 1.000 fra Filippinerne, 1.000 fra Sydkorea, 1.000 fra Japan, 1.000 fra Sydafrika og 300 fra Kenya). For at kunne deltage i spørgeundersøgelsen skulle deltagerne være mindst 18 år gamle, have rejst mindst én gang i de seneste 12 måneder, planlægge at rejse i 2024 og være enten den primære beslutningstager eller være involveret i beslutningsprocessen for rejsen. Deltagerne udfyldte et online spørgeskema i februar 2024.

Nøgleord

Om Booking.com

Booking.com er en del af Booking Holdings Inc. (NASDAQ: BKNG) og har en mission om at gøre det nemmere for alle at opleve verden. Ved at investere i teknologi der gør det nemmere at rejse, forbinder Booking.coms platform hver dag millioner af rejsende med uforglemmelige oplevelser. Du kan få flere oplysninger ved at følge @bookingcom på sociale medier eller ved at gå til globalnews.booking.com.

Følg pressemeddelelser fra Booking.com

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Booking.com

Ny undersøgelse viser, hvordan LGBTQ+-rejsende tager kontrollen over deres rejser14.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nye data viser, hvordan danske LGBTQ+-rejsende fortsat skal forholde sig til et utal af forskellige udfordringer for at opleve verden på deres egne vilkår 59% af de danske LGBTQ+-rejsende har oplevet diskrimination, når de har været ude at rejse (67% i 2023) 40% af de adspurgte har afbestilt en rejse inden for det seneste år efter at have set, at LGBTQ+-personer ikke støttes på et bestemt rejsemål Næsten en tredjedel (30%) har haft en negativ oplevelse med en medpassager på et fly på grund af deres LGBTQ+-identitet 43% af LGBTQ+-rejsende har skabt sig et alter ego for at kunne begå sig sikkert i forskellige miljøer, når de rejser

Booking.com løfter sløret for dette års mest indbydende rejsemål og for modtagerne af Traveller Review Awards 202424.1.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse

Et rekordhøjt antal på 1,48 millioner partnere i 221 lande og områder anerkendes for deres store gæstfrihed med en Traveller Review Award 2024, herunder 3384 partnere i Danmark. Det største antal prismodtagere finder man for 7. år i træk i Italien med i alt 181.012 priser, efterfulgt af Spanien (125.611), Frankrig (124.361), Tyskland (86.910) og Storbritannien (74.754). Lejligheder er for 7. år i træk den mest prisbelønnede type overnatningssted med over 710.000 modtagne priser globalt set, mens feriehuse (213.824) for anden gang sniger sig foran hoteller (179.357) som nummer to. Arraial d'Ajuda i Brasilien tager prisen som dette års mest indbydende sted på jorden, mens Perthshire i Storbritannien også træder ind i rampelyset som jordens mest indbydende region i 2024.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye