Ny fodertilsætning skal mindske køers udledning af metan
30.4.2024 10:00:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt vil udvikle et fodertilskud til køer baseret på metan-reducerende bakterier. Bakterierne skal mindske køers udledning af klimagassen metan og samtidig være en værdifuld proteinkilde til højere mælkeudbytte.

I Danmark står husdyr for en stor del af udledningen af klimagassen metan. Metan som drivhusgas er langt mere potent end CO2 i sin evne til at fange varme og derved bidrage til den globale opvarmning. Især kvæg er en betydelig kilde, grundet deres fordøjelsesprocesser, som producerer store mængder metan. En malkeko udleder ca. 600 liter metan dagligt.
Forskningsprojektet MethaCow stræber efter at reducere metan direkte i koens vom ved at fodre køer med et fodertilskud, der vil bestå af metan-reducerende bakterier og indkapslede næringsstoffer, som bakterierne skal bruge for at vokse. Projektet skal undersøge, om der kan skabes de rigtige vækstbetingelser for bakterien i koens vom og hvad disse betingelser er. For at skabe de rigtige vilkår skal der være næringsstoffer i den rette mængde, så bakterien kan trives, og fordøjelsen kan fortsætte upåvirket.
Omdanne til CO2 og protein
- Projektet har potentialet til i en væsentlig grad at kunne reducere de store mængder metan som udledes af køer. Innovationsfondens investering i projektet skal bruges til at forske i, om og hvordan metan i koens vom kan omdannes til CO2 og protein, og dermed nedsætte koens udledning af metan, siger Eleonora Miquel Becker, centerprojektleder på Teknologisk Institut.
Målet i MethaCow er en reduktion i metan-udledningen fra køer med potentielt mere end 50 procent ved at omdanne metan i koens vom til bakteriel biomasse. Den bakterielle biomasse har et højt indhold af protein og forventes at blive fordøjet i tyndtarmen og dermed forsyne koen med næringsstoffer til gavn for koen og dens mælkeproduktion. Samtidig følger Aarhus Universitet, hvordan MethaCows fodertilskud påvirker koen i øvrigt.
Stort potentiale
Lykkedes det at få bakterien til at vokse i koens vom er der et stort potentiale for teknologien. Alene i Danmark var 1,6 millioner kvæg registreret i 2021, som producerer metan svarende til 3,6 milliarder kg CO2-ækvivalenter om året. CO2-ækvivalenter er en måleenhed, der bruges til at sammenligne de forskellige drivhusgassers effekt på global opvarmning relativt til effekten af CO2.
Projektet er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, virksomhederne GreenCow Biosolutions A/S og UniBio Tech Science A/S samt Aarhus Universitet og Københavns Universitet som tilsammen spænder over kompetencer inden for mikrobiologi, husdyr- og veterinærvidenskab, foder og fødevareteknologi samt har stor erfaring med iværksætteri af videnstunge virksomheder som skal til for at løse den komplekse problemstilling med at få bakterierne til at trives og reducere metan i vommen på koen.
Fakta:
Innovationsfondens investering: 20 mio. kr.
Samlet budget: 28 mio. kr.
Varighed: 3,5 år
Officiel titel: MethaCow - Sustainable livestock farming: Methane emission reduction from cows by methanotrophic bacteria
Partnerne:
Teknologisk Institut er projektleder for projektet og bidrager med viden om processer og ingredienser til forarbejdning og stabilisering, f.eks. indkapsling, formulering, tørring og stresstest af produkter i topmoderne laboratorie- og pilot-skala testfaciliteter.
GreenCow Biosolutions A/S, stiftet af Ebbe Busch Larsen, er ophavsmanden til den overordnede idé bag projektet og står for licensrettigheder til industrialisering af resultater af bakteriekulturer og indkapslede næringsstoffers anvendelse i foderblandinger på kommerciel skala. De står også for fermenterings- og procesteknologi samt R&D-aktiviteter i forhold til produktion og produktionsrettigheder.
UniBio Tech Science A/S har grundlæggende patenter om brugen af metan-reducerende bakterier til anvendelse i koens vom samt indsigt i den grundlæggende proces med at producere metan-reducerende bakterier i en kommerciel sammenhæng, samtidig med at producere protein.
Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet udfører state-of-art forskning inden for drøvtyggerernæring, fordøjelsesfysiologi, vomfunktion, foderkvalitet og kvægproduktion, og leverer teknologisk innovation for at sikre bæredygtig fødevareproduktion og mindske klimapåvirkninger.
Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet arbejder med mikrobiel økologi, og har stor erfaring med mikrobielle interaktioner i pattedyrets fordøjelseskanal. De har etableret forskellige in vitro-systemer, herunder også et system, der muliggør håndtering af methanogener og methanotrofer. Derudover har gruppen topmoderne arbejdsgange til karakterisering af tarmmikrobiomet, bioinformatik og dataintegration.
Nøgleord
Kontakter
Centerprojektleder Eleonora Miquel Becker, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1009, mail: embe@teknologisk.dk
Billeder
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Ny guide samler god praksis for miljøkortlægning af bygninger12.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Asbest, PCB og tungmetaller gemmer sig ofte i bygninger, der skal rives ned eller renoveres. Teknologisk Institut har udviklet en ny guide, der kan hjælpe praktikere med at finde farlige stoffer og få dem fjernet, inden nedrivningen går i gang.
Ny dansk teknologi skal redde genbrugstøj fra forbrænding og sikre bedre arbejdsmiljø9.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En enkelt våd T-shirt kan ødelægge kilovis af brugbart tøj. Nu skal en danskudviklet automatisk sensorteknologi opsnuse fugtige tekstiler tidligt, så de ikke gør skade. Det skal samtidig forbedre arbejdsmiljøet og forkorte tidskrævende sorteringsarbejde.
Intelligent og bionedbrydelig folie skal reducere mikroplast i landbruget6.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt EU-projekt udvikles intelligent landbrugsfolie med printede sensorer, der nedbrydes naturligt og giver bærproducenter data om jordens sundhed. Formålet er at optimere afgrøderne uden at øge mængden af mikroplast.
Nyt projekt skal styrke fokus på biodiversitet i byggeriets værdikæde5.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Langt størstedelen af byggeriets påvirkning af biodiversiteten sker uden for selve byggegrunden. Nu går Teknologisk Institut og rådgivende ingeniørvirksomhed Artelia sammen om et projekt, der skal udvikle praktiske værktøjer til at støtte virksomheder i at tage hensyn til biodiversiteten gennem hele byggeriets værdikæde.
Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg30.10.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver sværere at få adgang til råstoffer som sand, grus, kalk og ler til byggematerialer og anlægsprojekter. Det viser et nyt green paper fra Teknologisk Institut og rådgivningsvirksomheden WSP Danmark A/S. Det peger på, at råstofforbruget bør kunne måles, så det kan prioriteres mere bevidst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
