A.H. Riise Spirits

A.H. Riise Spirits støtter bevarelsen af Fregatten Jylland med 98.750 kr.

Del

København/Dragør – A.H. Riise Spirits donerer 98.750 kroner til bevarelsen af det enestående og historiske danske krigsskib Fregatten Jylland.

Fregatten Jyllands Arrangements & Butikskoordinator, Connie Riddersholm får overrakt en check på 98.750 kr.- af A.H. Riise Spirits direktør, Micheal Bielefeldt.
Fregatten Jyllands Arrangements & Butikskoordinator, Connie Riddersholm får overrakt en check på 98.750 kr.- af A.H. Riise Spirits direktør, Micheal Bielefeldt.

Fregatten Jylland, som er et af verdens største og ældste træskibe, spillede en central rolle i den danske flådes historie. Hele fem gange besøgte skibet de Dansk Vestindiske Øer hvor apotekeren Albert Heinrich Riise grundlagde sit apotek og startede produktionen af den nu berømte A.H. Riise rom.

”Det er denne historiske forbindelse, der inspirerer os til at støtte bevarelsen af Fregatten Jylland, så fremtidige generationer kan værdsætte og lære af vores fælles fortid”, siger Michael Bielefeldt, direktør for A.H. Riise Spirits.

Fregatten Jylland fungerer i dag som museumsskib i Ebeltoft og besøges hvert år af tusindvis af gæster. Med donationen fra A.H. Riise Spirits sikres yderligere midler til nødvendige restaureringer og vedligeholdelse, så skibet kan fortsætte med at være en kilde til viden og inspiration for besøgende fra hele verden.

”Vi er stolte over at kunne bidrage til det vigtige restaureringsarbejde, og vi takker alle A.H. Riise-fans, der har købt en flaske ”Fregatten Jylland” rom og som dermed har været en del af bidraget”, fortæller Micheal Bielefeldt.

På Kr. Himmelfartsdag den 9. maj 2024 fejres 160 året for Fregattens deltagelse i slaget ved Helgoland, på og omkring fregatten. I dagens anledning serveres der smagsprøver på ”Fregatten Jylland” og andre blends af rom fra A.H. Riise.

Vi håber, I kommer og kigger med på dagen.

Kontakter

Billeder

Fregatten Jyllands Arrangements & Butikskoordinator, Connie Riddersholm får overrakt en check på 98.750 kr.- af A.H. Riise Spirits direktør, Micheal Bielefeldt.
Fregatten Jyllands Arrangements & Butikskoordinator, Connie Riddersholm får overrakt en check på 98.750 kr.- af A.H. Riise Spirits direktør, Micheal Bielefeldt.
Download

Om A.H. Riise Spirits

A.H. Riise Spirits er en førende dansk producent af blends af kvalitetsrom, baseret på opskrifter fra apotekeren Albert Heinrich Riise, der etablerede sig på de Dansk Vestindiske øer i 1838. Vores produkter er en hyldest til eventyrlyst og danske romtraditioner. Mere info: www.ahriiserum.com

Følg pressemeddelelser fra A.H. Riise Spirits

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra A.H. Riise Spirits

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye