Dyreinternatet fejrer 25 år med fest for alle
Dyrenes Beskyttelses dyreinternat fylder 25-år. Det fejres med åbent hus onsdag den 1. maj med skattejagt, rundvisning og bamseklinik.

I 25 år har ildsjæle hjulpet svigtede og hjemløse dyr på Darupvej 131 i Roskilde. Hver eneste dag gennem årene har dyreinternatet taget sig af katte, hunde, kaniner, fugle og andre familiedyr.
Det skal nu fejres med en fødselsdag for hele familien, når Roskilde Internat inviterer til åbent hus med masser af aktiviteter.
- 25 år er en flot alder. Det skal vi selvfølgelig fejre, og jeg håber, at rigtig mange af dem, der har været knyttet til internatet gennem tiden, kommer og siger hej, siger Nadja Frandsen, internatleder i Roskilde.
Nadja Frandsen har været ansat som internatchef på Roskilde Internat siden 1. august 2023, men livet med dyrene er hurtigt kommet ind under huden på hende. Hun glæder sig derfor til at holde internatets fødselsdag 1. maj.
Dyrene rykkede ud af København
Ønsket om at hjælpe hunde, katte og andre familiedyr i nød startede, før Roskilde Internat blev etableret. I 1986 åbnede en kombineret dyreklinik og dyreinternat på Poppelstykket i Valby. Her drev Dyrenes Beskyttelse en afdeling for herreløse dyr indtil 1999, hvor internatet på Darupvej blev købt af foreningen, og dyrene rykkede ud af København.
- Det var ikke muligt at finde en adresse i København, som kunne rumme dyrene bedre end ejendommen i Valby, så da internatet i Roskilde kom til salg, slog vi til. Det har vi ikke fortrudt, siger Per Jensen, bestyrelsesformand i Dyrenes Beskyttelse.
Efter overtagelsen blev lokalerne istandsat, og der blev bygget til med nye bygninger. Det blev inspirationen til den måde, som Dyrenes Beskyttelse driver dyreinternater i hele landet på.
Rundvisning, dyreambulance og bamseklinik
Onsdag d. 1. maj fra klokken 13 til 18 slår Roskilde Internat dørene op for alle interesserede. Dagen byder på rundvisninger, et møde med dyreambulancen og forskelligt personale ved Dyrenes Beskyttelse. Det vil også være muligt at møde kaninværnet og høre om deres arbejde. For børnene er der både skattejagt og mulighed for at få tjekket sin bamse på dyreklinikken.
- Vi vil gerne lave en hyggelig dag for hele familien og ikke kun voksne. Så vi håber at se så mange dyrevenner som muligt, både store og små, siger Nadja Frandsen.
Ud over de mange aktiviteter vil der også være salg af mad, kaffe, kage og pandekager, samt masser af gode tilbud i butikken.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder



Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Din nysgerrighed får sælunger til at sulte ihjel: Lad dem være i fred9.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To sælunger er døde. Det er konsekvensen af, at mennesker er kommet for tæt på og har udvist manglende respekt for dyret. Derfor tør moderen ikke nærme sig, og sælungerne har sultet. Dyrenes Beskyttelse kommer med kraftig opfordring til at lade dem være i fred.
Dyrenes Beskyttelse: Sejr for ålen, men torsken kan ikke vente2.7.2025 16:02:09 CEST | Pressemeddelelse
En bred forligskreds om fiskeriaftalen har lyttet til de grønne organisationer og udpeget store beskyttede områder, samtidig med ålen beskyttes bedre.
Skrald fra sommerens fester bliver dødsfælder for dyrene27.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens mange festivaler og udendørsarrangementer betyder hvert år mere skrald i den danske natur. Skraldet skæmmer ikke blot landskabet, men kan også være livsfarligt for vilde dyr. Dyrenes Beskyttelse opfordrer danskerne til at rydde op efter sig, når festen er forbi.
Landbrugets løftebrud: Fortsat 25.000 døde pattegrise om dagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal afslører status quo i dansk svineproduktion. Hver dag dør over 25.000 pattegrise i Danmark – det samme niveau som sidste år, trods løfter om forbedringer. Dyrenes Beskyttelse kritiserer den manglende handling og efterlyser konkret regulering frem for frivillige hensigtserklæringer.
Opråb til hundeejere: Disse halsbånd må du ikke længere bruge25.6.2025 14:33:44 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli bliver pighalsbånd forbudt for hundeejere i Danmark. Dyrenes Beskyttelse glæder sig over de nye regler og minder om, at stødhalsbånd allerede har været ulovlige i mange år – selvom de stadig formodes brugt i det skjulte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum