Orme kan gøre fiskeopdræt langt grønnere
Et nyt forskningsprojekt skal udvikle masseproduktion af orme, der kan erstatte både kosttilskud og vaccinere fiskene tidligere end hidtil. Noget, der gør opdræt mere effektivt og dermed nedsætter CO2-aftrykket.
Når fisk som sandart og helleflynder i dag bliver opdrættet, bliver de fodret med hjuldyr og larver af saltsøkrebs og vandlopper. Smådyr, der er både dyre og besværlige at opdrætte.
Problemet er, at mange fiskelarver, fra de udklækker og vokser sig større, skal have levende føde. De kan ofte ikke nøjes med tørfoder. Saltsøkrebs og vandlopper leveres som æg, som fiskeopdrætteren derefter selv sørger for at klække og klargøre. Og det tager tid.
Desuden bliver en stor del af foderet importeret fra USA, Kina og Rusland og skal dermed transporteres hele vejen til Danmark.
En gruppe forskere fra AU, DTU og AAU står nu klar med et alternativ. Med 18 millioner kroner fra Innovationsfonden i ryggen vil de udnytte to slags jordlevende orme til foder: “white worms” og nematoder.
- Det smarte ved ormene er, at de kan overleve at blive frosset ned. Når fiskeopdrætteren får dem, skal han sådan set bare tø dem op, og så er de klar til fiskene. På den måde sparer han tid, han ellers bruger på at udklække foder, siger seniorforsker Stine Slotsbo fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.
- Ikke nok med det, så kan vi sørge for at ormene indeholder omega-3-fedtsyrer. Noget de selv kan danne. I dag bliver traditionel levende føde beriget med fiskeolier gennem tilskud, der stammer fra restfisk fanget i havet – og det er jo ikke særlig bæredygtigt at fodre fisk med fisk.
I projektet ligger der desuden en ambition om at fylde ormene med probiotiske bakterier samt en vaccine til fiskene for at gøre fiskeynglen mere robust og forebygge fiskesygdomme, der ofte koster dyrt i form af høj dødelighed.
Ormene skal efter planen produceres lokalt og leve af forskellige organiske affaldsprodukter. På den måde vil produktionen af foderet også være markant grønnere end det nuværende foder.
Projektet hedder DELIFEED og løber fra 2024 til 2028. Med i projektet er AU, DTU Aqua og AAU, samt firmaerne Fishlab, E-Nema og W42, samt seks fiskeproducenter, der skal teste det udviklede foder i deres produktion. Det drejer sig om Alpha Aqua, Aqua Pri, Skagen Salmon, Venøsund Fisk og Skaldyr, Nordic Halibut og Landbaseret Akvakultur Norge.
Fakta
Innovationsfondens investering: 13 mio. kr. med et totalt budget på 18 mio.
Varighed: 4 år
Officiel titel: DELIFEED, Delivery of Healthy and Sustainable Live Feed for Juvenile Fish
Kontakter
Stine SlotsboSeniorforskerInstitut for Ecoscience på Aarhus Universitet
Tlf:+45 22 62 15 82stsl@ecos.au.dkJeppe Kyhne KnudsenJournalist og videnskabsformidler Faculty of Technical Sciences
Tlf:93508148jkk@au.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Forskere opfinder metode, der kan nedbryde og omdanne ikke-nedbrydelig plastik16.5.2024 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Polyethylen er den vigtigste og mest anvendte plastiktype i verden og bliver brugt til en lang række konsumplast. Samtidig er stoffet utroligt svært at nedbryde i naturen. Et nyt forskningsprojekt vil nu gøre det muligt at genanvende og upcycle polyethylen ved at omdanne det til biologisk nedbrydeligt polyester gennem en kemisk og biologisk proces i tre trin.
Ålegræs og tang er IKKE en redningsplanke for vores klima14.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem de seneste år har der verseret flere udsagn, der påstår, at ålegræs tilbageholder store mængder kulstof og dermed har en afgørende rolle for CO2 balancen og klimaet. Denne myte er nu helt aflivet af en række centrale danske havforskere, der netop har afholdt en konsensuskonference om emnet.
Fugle er alligevel ikke skyld i, at nogle danske søer drukner i næringsstoffer14.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Myndighederne tøver med at genoprette vandmiljøet i søer, hvor mange fugle holder til. Mistanken er, at fuglenes lort er skyld i søens dårlige kvalitet. Ny forskning viser dog, at fuglene i nogle tilfælde spiller en minimal rolle.
Hvordan spiller vores syn på dyr, vores viden om dem og retssystemets håndtering af dyreværnssager sammen?8.5.2024 17:36:25 CEST | Pressemeddelelse
Nyt tværfagligt forskningsprojekt skal undersøge, om samfundets ændrede syn på dyr og den nyeste viden om dyrenes biologi og velfærd spiller ind i dommernes afgørelser, når sager om dyreværn ender i de danske retssager. Der vil være fokus på sager om transport af dyr.
DCE bringer satellitter længere ind i miljøovervågningen1.5.2024 09:31:07 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet tilbyder hjælp til brug af europæiske satellitdata og går i dialog med amerikanske myndigheder om overvågningen af miljø og natur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum