Udlændinge skaber værdi for næsten 300 mia. kroner om året
29.4.2024 06:57:46 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Mere end hver ottende lønmodtager i Danmark er fra udlandet, og de skaber enorm værdi, viser en ny analyse fra Dansk Industri. Det understreger behovet for at kigge efter mere international arbejdskraft, siger vicedirektør.

Beskæftigelsen i Danmark er buldret frem de senere år, og det er var aldrig sket med danskere alene. International arbejdskraft har nemlig haft en enorm betydning for fremgangen i beskæftigelsen i løbet af de seneste 10 år. Fra 2013 til 2023 er antallet af udenlandske lønmodtagere opgjort i fuldtidspersoner blevet mere end fordoblet fra 147.000 til 309.000, viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI). Niveauet i 2023 svarer til, at udlændinge nu står for 13 pct. af den samlede lønmodtager-beskæftigelse i Danmark.
- Man kan på ingen måde overvurdere betydningen af international arbejdskraft i Danmark. Hvis ikke de havde været her og lagt den indsats, de gør, så havde vi jo ikke kunnet producere varer, behandle syge eller bygge huse i det omfang, der er brug for, siger Steen Nielsen, vicedirektør i DI.
- Det er på alle måder en god forretning, så vi har et arbejdsmarked og et erhvervsliv, der fungerer, men simpelthen også fordi de internationale kollegers er milliarder værd for Danmark.
Sidste år skabte international arbejdskraft værdi for 282 mia. kroner. Det er en ny rekord, og det svarer samtidig svarer til 11 pct. af hele værdiskabelsen i Danmark.
- Beskæftigelsen var gået tilbage, og det samme var økonomien, hvis ikke vi havde haft vores internationale kolleger. Vi skylder dem stor tak for, at de bidrager til udviklingen af Danmark.
Derfor er der også brug for, at vi gør det attraktivt og nemt for endnu flere at komme ind på det danske arbejdsmarked.
- I de kommende år vil der blive færre danskere i den arbejdsdygtige alder. Så for at beholde den velstand og velfærd vi kender i dag, skal vi fortsat med glæde tage imod international arbejdskraft, der søger mod Danmark, siger Steen Nielsen.
- Et enkelt og virksomt tiltag ville være, at udlændinge også fra lande uden for EU kunne få adgang til at komme hertil, hvis de har fået tilbudt overenskomstdækket arbejde. Det ville gøre en forskel med det samme.
Han understreger, at de som udgangspunkt skal rejse hjem igen, hvis de ikke har jobbet længere.
Billeder

Om Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Grønlands-aftale kan skabe ro, sikkerhed og ny vækst i Arktis22.9.2026 17:42:50 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen mellem Grønland, Danmark og USA kan blive begyndelsen på et mere stabilt samarbejde om sikkerhed og udvikling i Arktis. Dansk Industri håber, at aftalen skaber ro om Grønlands fremtid og styrker både det transatlantiske forhold og muligheder for det grønlandske folk for flere arbejdspladser og vækst.
DI-topchef: Aftale kan styrke stabilitet, sikkerhed og samarbejde om Grønland19.9.2026 08:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Det er særdeles positivt, hvis Danmark, Grønland og USA er nået frem til en aftale, der kan styrke sikkerheden i Arktis og skabe større forudsigelighed om Grønlands fremtidige udvikling, Sådan lyder kommentaren fra DI's topchef til nyheden om aftale mellem USA, Grønland og Danmark.
DI: I dag begynder et nyt grønt erhvervseventyr i Danmark og EU18.9.2026 08:13:09 CEST | Pressemeddelelse
Greensand, EU’s første kommercielle offshore CO₂-lager, åbner officielt i dag. Det er begyndelsen på et nyt dansk CCS-eventyr, der både vil styrke den grønne omstilling og den europæiske konkurrenceevne.
DI: Virksomheder med AI-fokus vokser hurtigere og ansætter flere16.9.2026 11:14:08 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder med systematisk brug af AI har siden 2021 haft markant højere vækst end sammenlignelige virksomheder. Samtidig er beskæftigelsen steget. Det viser nye tal fra Nationalbanken også, selv om deres tal viser en lidt fladere fremgang, end vi har haft historisk, påpeger Dansk Industri.
Teton vinder DI Prisen 2026: AI-platform vil redde presset plejepersonale15.9.2026 16:27:45 CEST | Pressemeddelelse
Mens sundhedsvæsenet mangler hænder, kan kunstig intelligens nu overtage rutineopgaver og frigøre værdifuld tid til patienterne. Den danske virksomhed Teton vinder tirsdag DI Prisen for at vise vejen for fremtidens velfærdsteknologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum