ITD Arbejdsgiver har afholdt sin årlige generalforsamling

Del

ITD Arbejdsgiver afholdt lørdag den 27. april 2024 sin ordinære generalforsamling. John A. Skovrup fortsætter som foreningens formand, Arne Færch Mikkelsen er nyvalgt til bestyrelsen, mens Dan Dahlmann Kristensen blev valgt ind som suppleant.

ITD Arbejdsgiver afholdt lørdag d. 27. april 2024 sin ordinære generalforsamling i Fredericia.

Fra talerstolen aflagde bestyrelsesformanden for ITD Arbejdsgiver, John A. Skovrup, sin beretning, hvor han bl.a. kunne fortælle medlemmerne, at foreningens medlemstal har været stigende.

 I det forgangne år er 33 nye medlemmer kommet til, så det totale medlemstal nu er oppe på 133, dertil kommer 14 støttemedlemmer, og de tal håber formanden bliver endnu højere i det kommende år.

”Vi vil selvfølgelig gerne have endnu flere med, og det kan i hjælpe til med. Vi har ikke sælgere ansat i ITD Arbejdsgiver. Derfor er det vigtigt, at vores medlemmer, når I er ude i virkeligheden, fortæller og skaber den gode fortælling om vores forening, og hvordan vi udgør det frie alternativ til stavnsbåndet,” lød opfordringen fra formanden til medlemmerne.

Der var på generalforsamlingen valg til én bestyrelsespost, og den gik til Arne Færch Mikkelsen (Brdr.Færch Distribution ApS, Hobro) efter bestyrelsesmedlemmet Svend Erik Brogaard (Vognmand SV.E. Brogaard A/S, Holstebro) på forhånd havde meddelt, at han ikke modtog genvalg

Udpegede medlemmer fra ITD blev John A. Skovrup (J. A. Skovrup ApS, Bække) og Michael Hansen (Løgumkloster Vognmandsforretning ApS, Løgumkloster).

På suppleantposterne var begge suppleanter på valg, og her blev Frede Matzen (Frede Matzen ApS, Ribe) genvalgt, mens Dan Dahlmann Kristensen (Brdr. Kristensen ApS, Skærbæk) blev valgt ind som ny suppleant. Kim Lassen (Agro Trucks Trading ApS, Aabenraa) havde inden generalforsamlingen meddelt, at han ikke søgte genvalg.

På den efterfølgende konstituering blev John A. Skovrup (J. A. Skovrup ApS, Bække) udpeget som formand for ITD Arbejdsgiver, mens Johnny Schirrmacher (J.O. Rasmussen & Co. A/S, Greve) blev genvalgt til ny næstformand.

Dermed udgøres bestyrelsen i ITD Arbejdsgiver af:

  • Formand: John A. Skovrup
  • Næstformand: Johnny Schirrmacher
  • Anders Bennedsen
  • Michael Hansen
  • Arne Færch Mikkelsen

Suppleanter:

  • 1. suppleant: Dan Dahlmann Kristensen
  • 2. suppleant: Frede Matzen

Kontakter

Billeder

ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.

Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati15.4.2024 10:30:44 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen varslede sidste år, at den hæver dieselafgiften med 50 øre pr. liter diesel. I dag præsenterede regeringen så sin model for deludmøntningen af den Grønne Fond, hvor der bl.a. er afsat 750 mio. kr. til omstilling af den tunge transport frem mod 2030. International Transport Danmark (ITD) kvitterer for dele af udspillet, men er samtidig skeptisk over for udsigten til mere administration og bureaukrati for vognmændene.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye