Cirka 20 afrikanske og nordiske udenrigsministre mødes 2.-3. maj i København
26.4.2024 14:46:35 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Det bliver med deltagelse af flere end 15 afrikanske udenrigsministre og samtlige nordiske udenrigsministre, når Danmark i næste uge er vært for Nordisk-Afrikansk udenrigsministermøde (NAUM).
NAUM har til formål at styrke dialogen mellem de afrikanske og nordiske lande om aktuelle udenrigspolitiske og globale spørgsmål.
Mødet har i år et særligt fokus på at fremme samhandel og investeringer mellem de afrikanske og nordiske lande. Derfor medbringer hvert afrikansk land mindst én repræsentant fra deres erhvervsliv, der fredag deltager i et erhvervsrettet program, herunder det første officielle Afrikansk-Nordiske Business Meeting.
Fra det danske erhvervsliv deltager Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug og Fødevarer, Danske Rederier og SMV Danmark samt en lang række danske virksomheder. Ligeledes vil repræsentanter for IFU, EIFO, NEFCO, NOPEF og EIB deltage.
Det vil være muligt for journalister at dække dele af arrangementet, der både foregår i Eigtveds Pakhus og Dansk Industri.
Der vil i forbindelse med arrangementet også være et pressemøde med den danske udenrigsminister og en repræsentant fra det afrikanske kontinent.
Pressemødet finder sted i Industriens Hus fredag d. 3. maj fra 12.45-13.15.
Der kræves gyldigt pressekort og tilmelding for at deltage i den åbne del af programmet og i pressemødet. For tilmelding send en mail til camill@um.dk senest onsdag d. 1. maj kl. 12.00.
Journalister skal ankomme senest 30 minutter før, programelementet starter.
For yderligere information, kontakt presserådgiver Kristoffer Jonsson på +45 3043 6749 / krijoo@um.dk eller leder af Medier og Kommunikation Katrine Nielsen på +45 2477 4060 / katnil@um.dk
Den åbne del af programmet:
Torsdag d. 2. maj i Eigtveds Pakhus:
16.30-17.30: Afrikansk-nordisk ungepanel diskuterer unge og økonomiske partnerskaber.
17.30-18.30: Afrikansk-nordisk forskningspanel diskuterer rammevilkår for økonomiske partnerskaber.
Fredag d. 3 maj i Dansk Industri:
08.30 – 09.00: Ankomst og registrering
09.00 – 09.20: Velkomst ved Administrerende Direktør i DI Lars Sandahl Sørensen og Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
09.20 – 10.00: High-level paneldiskussion om handel og styrket samarbejde med deltagelse af nordiske og afrikanske udenrigsministre samt repræsentanter fra erhvervslivet
10.00 – 10.15: Pause
10.15 – 10.55: High-level paneldiskussion om grøn omstilling med deltagelse af nordiske og afrikanske udenrigsministre samt repræsentanter fra erhvervslivet
10.55 – 11.35: High-level paneldiskussion om fødevaresikkerhed med deltagelse af nordiske og afrikanske udenrigsministre samt repræsentanter fra erhvervslivet
11.45 – 12.45: Pause, mulighed for frokost
12.45 – 13.15: Pressemøde med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og en repræsentant fra det afrikanske kontinent.
Fredag d. 3 maj i Eigtveds Pakhus:
13.30-13.35: Velkommen v/CEO Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv. Vigtigheden af ligeværdige forhold mellem Afrika og Europa og behovet for strategisk samarbejde.
13.35-13.50: Oplæg: Hvordan styrker vi samhandelen mellem Afrika og de nordiske lande se fra et afrikansk perspektiv?
13.50-14.05: Oplæg: Hvordan styrker vi samhandelen mellem Afrika og de nordiske lande se fra et nordisk perspektiv?
14.05-14.25: Oplæg: Virksomhedscase: African Greenco Group, virksomhed fra Zambia.
V/grundlægger & CEO Ana Hajduka
14.25-14.40: Oplæg: Risikofinansiering af den grønne omstilling for SMVer
V/Investment Manager Søren Rasmussen, NEFCO
14.40-14.55: Oplæg: EIBs bidrag til at understøtte væksten i Afrika
V/Rasmus Lauridsen, Head of EIB Group Office DK
14.55-15.00: Afrunding og introduktion til netværksarrangementet World Café
V/Executive Director Flemming Nør-Pedersen, Danish Agriculture & Food Council
15.00: World Café – netværksarrangement mellem delegationen, oplægsholderne og de finansielle institutioner (EIB, NOPEF, NEFCO, IFU, EIFO)
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
Ny evaluering: Særlig type bistand kan styrke det multilaterale system og fremme nordiske værdier23.6.2026 13:30:45 CEST | Nyhed
I en tid, hvor verden er i opbrud, og det multilaterale system og udviklingssamarbejdet er under pres, er bistand til trustfonde et godt værktøj, konkluderer ny fællesnordisk evaluering, der dog anbefaler, at bistanden til de mange trustfonde prioriteres og koordineres bedre.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn23.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 23. juni kl. 15.00.
Danmark genåbner ambassade i Iran23.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske ambassade i Iran er blevet genåbnet. Det har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i dag meddelt Udenrigspolitisk Nævn. Den danske ambassade i Iran har været midlertidigt lukket for offentligheden siden 10. marts 2026 grundet den alvorlige situation i landet. I lyset af den forbedrede sikkerhedssituation i Iran genåbnes ambassaden i Teheran. Danmarks ambassadør til Iran har siden 19. juni arbejdet fra ambassaden. De iranske myndigheder er orienteret om ambassadens genåbning og ambassadørens returnering. Med genåbningen følger Danmark en række andre EU-lande, som også har genåbnet deres ambassader i Teheran. Genåbningen af ambassaden i Teheran ændrer ikke ved, at Udenrigsministeriet fortsat fraråder alle rejser til Iran, ligesom danskere, som opholder sig i Iran, fortsat opfordres til at forlade landet. For yderligere kontakt: pressevagten@um.dk
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn22.6.2026 16:53:28 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 23. juni kl. 08.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum