Vil du være med til at styrke demokratiet? Så meld dig som tilforordnet ved EP-valget
Nu kan du melde dig som tilforordnet til Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024.
Er du i tvivl om, hvad du skal lave søndag den 9. juni 2024, så har Københavns Kommune et godt bud.
Samme dag skal danskerne nemlig afgive deres stemmer til Europa-Parlamentsvalget, og i den forbindelse får Københavns Kommune brug for en række valgtilforordnede.
Hele 1.464 for at være helt præcis; en tjans, du nu kan melde dig til.
”Som valgtilforordnet giver man en hånd til demokratiet, og forhåbentlig vil mange være med til at tage godt imod vælgerne og give de københavnske borgere en god oplevelse, når de skal afgive deres stemme på valgdagen,” siger Mia Nyegaard, der er formand for valgbestyrelsen og kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune.
Som valgtilforordnet er man med til at tage godt imod vælgerne, scanne valgkort, udlevere stemmesedler, anvise ledige stemmebokse, hjælpe borgerne med at afgive deres stemmer, holde øje med stemmeurner og tælle alle stemmerne op på valgstedet.
Som valgtilforordnet møder man ind kl. 08.00 og er med helt indtil de sidste stemmer er talt op. Man får fuld forplejning hele dagen og diæt på 1.350 kr.
Hvis du vil være tilforordnet, skal du være mindst 18 år, bosat i Københavns Kommune og stemmeberettiget til Europa-Parlamentsvalget.
Tilmeldingen åbner mandag den 29. april 2024 kl. 12.00. Du kan melde sig som tilforordnet her: Meld dig som tilforordnet | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:3366 2345Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Sig ’ja’ hos Autopoul eller i Operaparken: Københavns Kommune klar til at vie borgere på 13 særlige lokationer i byen11.12.2024 14:28:24 CET | Pressemeddelelse
Drømmer du og din partner om at blive viet i byens nye grønne oase i Operaparken, på en skonnert i Københavns Havn eller måske hos Autopoul i Nordvest? Så er muligheden der i 2025, hvor Københavns Kommune arrangerer vielser på en række helt unikke lokationer i byen til ”Vie i det fri”.
Politikere sætter penge af til udvikling af Søren Kierkegaard Hus6.12.2024 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der har længe været politisk ønske om et Søren Kierkegaard Hus i København, og nu er huset ét skridt tættere på virkeligheden. Et enigt Kultur- og Fritidsudvalg har afsat en halv million kroner til det indledende arbejde med at etablere huset.
Ny undersøgelse: Det mener københavnerne om nattelivet i deres by5.12.2024 11:53:16 CET | Pressemeddelelse
77 procent af københavnerne er tilfredse med byens natteliv. Det viser en ny rapport, der har undersøgt københavnernes holdninger, vaner og forbrug i byens natteliv.
Hurtigvoksende bokseklub løber med prisen som Årets Idrætsforening i København 20243.12.2024 21:00:00 CET | Pressemeddelelse
Amager Boxing Club løb med titlen som Årets Idrætsforening i København 2024. Med titlen følger 25.000 kroner til foreningen.
Politikere afsætter midler til nyt projekt: Ensomme og udsatte voksne skal inkluderes i idrætsfællesskaber27.11.2024 09:20:14 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har gennem flere år arbejdet aktivt med at inkludere udsatte børn og unge i foreningslivet. Nu skal erfaringerne bruges til også at hjælpe udsatte voksne ind i idrætsfællesskaberne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum