Vil du være med til at styrke demokratiet? Så meld dig som tilforordnet ved EP-valget
29.4.2024 07:00:00 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Nu kan du melde dig som tilforordnet til Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024.

Er du i tvivl om, hvad du skal lave søndag den 9. juni 2024, så har Københavns Kommune et godt bud.
Samme dag skal danskerne nemlig afgive deres stemmer til Europa-Parlamentsvalget, og i den forbindelse får Københavns Kommune brug for en række valgtilforordnede.
Hele 1.464 for at være helt præcis; en tjans, du nu kan melde dig til.
”Som valgtilforordnet giver man en hånd til demokratiet, og forhåbentlig vil mange være med til at tage godt imod vælgerne og give de københavnske borgere en god oplevelse, når de skal afgive deres stemme på valgdagen,” siger Mia Nyegaard, der er formand for valgbestyrelsen og kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune.
Som valgtilforordnet er man med til at tage godt imod vælgerne, scanne valgkort, udlevere stemmesedler, anvise ledige stemmebokse, hjælpe borgerne med at afgive deres stemmer, holde øje med stemmeurner og tælle alle stemmerne op på valgstedet.
Som valgtilforordnet møder man ind kl. 08.00 og er med helt indtil de sidste stemmer er talt op. Man får fuld forplejning hele dagen og diæt på 1.350 kr.
Hvis du vil være tilforordnet, skal du være mindst 18 år, bosat i Københavns Kommune og stemmeberettiget til Europa-Parlamentsvalget.
Tilmeldingen åbner mandag den 29. april 2024 kl. 12.00. Du kan melde sig som tilforordnet her: Meld dig som tilforordnet | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:3366 2345Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Københavns Kommune fratager to foreninger svømmetider efter tilsyn med kønsopdelt svømning11.11.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
To foreninger kan ikke længere benytte kommunens svømmehaller, efter at de har nægtet kommunale medarbejdere adgang. Fratagelsen er resultatet af et tilsyn med 20 foreninger, der tilbyder kønsopdelt svømning.
Københavns biblioteker har fået mere personale og endnu flere bøger9.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. november er den bemandede åbningstid udvidet på ti af Københavns biblioteker. Samtidig kan københavnerne se frem til flere arrangementer og mere litteratur.
Nu kan du få indflydelse på fremtidens kultur- og fritidspolitik i København2.11.2026 10:55:01 CET | Pressemeddelelse
Hvad skal politikerne på rådhuset have særligt fokus på for at gøre København til en endnu bedre kulturby i fremtiden? Hvor skal der sættes ind for at løfte fritidslivet og styrke børn og unges muligheder for at opleve kultur? Det kan du nu få indflydelse på.
Kulturen kortlagt: Børnefamilierne boltrer sig, men de internationale står udenfor23.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturbarometeret 2026 har kortlagt københavnernes kultur- og fritidsvaner. Byens borgere bruger den kommunale kultur mere og tilfredsheden stiger, men tilflyttere og internationale står udenfor udviklingen.
Efterårsferien byder på magisk scenekunst for hele familien7.10.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Festivalen ’Teatermagi i efterårsferien’ inviterer børn og voksne til flere end 100 forestillinger i Københavns kulturhuse, biblioteker og teatre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum