Tilskud skal give elcyklister nem adgang til opladning
Inden længe åbner Vejdirektoratets tilskudspulje til offentlig opladning for elcykler. Puljen skal gøre det nemmere for cyklister at få strøm til elcyklen på farten.
Elcyklen har potentialet til at erstatte flere ture i bil til gavn for folkesundheden og trængslen på vejene. Men elcyklen kan også stille nogle særlige krav til opladning og ikke mindst til parkering.
Derfor er der som en del af en politisk aftale afsat 12,2 mio. kr. fra EU’s genopretningsplan til at sikre offentlig tilgængelig opladning af elcykler.
”Elcykler giver potentiale for flere cyklede kilometer i Danmark. Batterierne er tunge og uhåndterbare, og flere muligheder for eksempelvis at låse batterierne inde og samtidig lade dem op vil give elcyklerne endnu større rækkevidde og muligheder. Det vil give elcyklisterne stor tryghed at vide, at der også er en cykel med batteri, når de vender retur til cykelparkeringen, og at batteriet samtidig er ladet op, fjerner bekymringen for ikke at kunne nå helt hjem på de lange ture,” siger transportminister Thomas Danielsen.
Puljen til offentlig opladning for elcykler åbner for ansøgninger tirsdag den 14. maj 2024, men Vejdirektoratet anbefaler alle potentielle ansøgere at kaste sig over ansøgningsprocessen hurtigst muligt.
I puljen kan der blandt andet søges om tilskud til aflåselige skure, hvori der kan installeres en stikkontakt til opladning af cyklens batteri.
Der kan også søges tilskud til mindre bokse, der monteres i forbindelse med offentlige cykelstativer, hvor batteriet kan opbevares aflåst, mens det oplades.
”Elcyklister lider næppe af rækkeviddeangst i samme grad som elbilister. En undersøgelse fra Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme viser dog, at den højere pris, som ofte følger med købet af en elcykel, øger behovet for bedre og mere sikker cykelparkering. I den forbindelse er det helt oplagt at kombinere sikker cykelparkering med muligheden for opladning,” siger afdelingsleder i Vejdirektoratet Marianne Foldberg Steffensen.
Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme har tidligere beskrevet, hvordan elcyklen kan være med til at erstatte bilture helt eller delvist.
Samme tendens ses også andre lande. Senest har en undersøgelse fra universitetet i Lausanne i Schweiz, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Applied Mobilites, vist, at over halvdelen af elcyklisterne i undersøgelsen benytter deres biler mindre efter at have fået en elcykel, og næsten en femtedel vælger helt at leve uden egen bil.
Flere kommuner investerer i opladning
Ved flere danske togstationer er der i dag eksempler på, hvordan opladning og sikker cykelparkering for elcykler kan kombineres.
På Lyngby Station er der f.eks. monteret opladningsskabe i cykelkælderen. Og på stationen i Viborg er der forskellige muligheder for at kombinere sikker cykelparkering med opladning af elcykel, f.eks. i en af de mange cykelbokse på stationen.
Førnævnte undersøgelse fra Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme viser også, at stigningen i brugen af elcykler forventes at fortsætte i de kommende år.
Cykelbranchen forventer, at elcyklerne på sigt vil overtage hovedparten af salget. De seneste tal fra Det Nationale Cykelregnskab viser, at mere end hver fjerde solgte cykel i Danmark er en elcykel.
Derfor ventes behovet for sikker cykelparkering for cyklister - og ikke mindst elcyklister - i kommunerne at være stigende i de kommende år.
Vejdirektoratets nye tilskudspulje kan netop søges af landets kommuner, som kan søge op til 100 procent finansiering til opstilling af ladestationer til elcykler, dog højest 120.000 kr. pr. lokation.
For at kunne komme i betragtning til puljen skal de ansøgte ladestationer opfylde følgende kriterier:
- placeringen skal være offentlig tilgængelig på alle tider af døgnet
- ladestationer skal tilbyde mulighed for at låse batteri eller cykel inde under opladning
- alle ladestationer skal være færdiginstalleret inden udgangen af 2024
- ansøger forpligter sig til drift og vedligehold af ladestation
En ladestation skal som minimum indeholde et strømstik og en boks, som batteriet kan placeres i under opladning.
Læs mere om puljen her.
Kontakter
Marianne Foldberg SteffensenAfdelingslederVejdirektoratet
Tlf:22 38 32 22mast@vd.dkChristian RantorpProjektleder
Tlf:29 62 32 71cgr1@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Natarbejde spærrer tunnel ved Bellahøj9.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med vedligeholdelsesarbejde i Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj er det nødvendigt at spærre tunnelen i begge retninger. Afspærringen vil foregå i nætterne mellem den 13. og 16. december.
E45 er spærret tre nætter i nordgående retning ved Horsens N5.12.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
I aften- og nattetimerne fra tirsdag den 10. december til torsdag den 12. december er E45 Østjyske Motorvej spærret i nordgående retning ved Horsens N. Trafikanterne vil blive ledt af og på motorvejen ved til- og frakørsel <55>, og der vil være risiko for kø i aftentimerne.
Vejdirektoratet løfter 350 tons cykelstibro på tværs af E45 ved Horsens på plads3.12.2024 09:11:33 CET | Pressemeddelelse
Nætterne mellem mandag den 9. december og onsdag den 11. december vil trafikken omkring til- og frakørsel <56a> på E45 Østjyske Motorvej ved Horsens V blive påvirket i forbindelse med, at Vejdirektoratet løfter to store broelementer på plads over motorvejen
E45 er spærret i nordgående retning ved Horsens N torsdag aften26.11.2024 10:11:02 CET | Pressemeddelelse
Fra torsdag den 28. november klokken 19.00 til fredag den 29. november klokken 06.00 er E45 Østjyske Motorvej spærret i nordgående retning ved Horsens N. Trafikanterne vil blive ledt af og på motorvejen ved frakørsel <55>, og der vil være risiko for kø særligt i de tidlige aftentimer.
Mange ulykker skyldes stadig uopmærksomhed og manglende orientering26.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uopmærksomhed og manglende orientering var en medvirkende årsag til 8 ud af 10 dødsulykker i 2023, og det er en stigning i forhold til sidste år, viser ny rapport fra Vejdirektoratet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum