Ny undersøgelse af studiebyer: Tønder markerer sig positivt på Danmarkskortet

En ny offentliggjort undersøgelse, foretaget af Studentum.dk, placerer Tønder helt i front som studieby. Ud af 31 byer opnår Tønder en førsteplads i kriteriet ”socialt miljø”, en flot andenplads i kriteriet ”faglighed” og en tredjeplads når det gælder ”billig bolig”.
For at være med i undersøgelsen skal en by have mindst to videregående uddannelser. Med både pædagoguddannelsen og datamatikeruddannelsen opfylder Tønder dette krav, og det placerer byen på en flot 12. plads i den samlede vurdering.
Undersøgelsen fremhæver Tønder som en attraktiv by for studerende, på trods af dens noget mindre størrelse sammenlignet med universitetsbyer som København, Odense og Aarhus. Tønder bliver især anerkendt for sine lave leveomkostninger og det tætte studiemiljø, som skaber optimale betingelser for personlig og faglig udvikling.
”Tønder tilbyder en unik studieoplevelse, hvor kvalitet og fællesskab går hånd i hånd,” siger borgmester Jørgen Popp Petersen og fortsætter: ”Byen beviser, at selv små byer kan spille en stor rolle på uddannelseskortet i Danmark. Det kan vi godt være stolte af”.
Det er sjette år i træk, at Studentum.dk foretager en landsdækkende studieundersøgelse for at blive klogere på, hvad der er vigtigt, når det kommer til valget af kommende studieby.
Årets undersøgelse viser, at de parametre, som unge vægter højest, er faglighed, socialt miljø, transport, karrieremuligheder, muligheder for studiejob, billig bolig, kultur, sport og fritid i byen, uddannelsesmuligheder, tryghed samt byliv.
Besvarelserne i undersøgelsen er anvendt til at rangere studiebyerne i forskellige kategorier og en overordnet vinder. I år løb København med titlen som Årets Studieby i 2024.
Du kan se hele undersøgelsen her:
Årets Studieby: Om undersøgelsen | Læs mere lige her (studentum.dk)
Kontakter
Jørgen Popp PetersenBorgmesterTønder Kommune
Tlf:21 42 90 74jrp@toender.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Måltidsglæde på menuen i Toftlund26.6.2025 16:06:24 CEST | Pressemeddelelse
Fællesskab og livskvalitet for mennesker med synkebesvær trækker opmærksomhed fra politikere, eksperter og presse til Tønder Kommune.
Nu er der hjælp at hente for pårørende til psykisk sårbare i Tønder Kommune24.6.2025 10:38:41 CEST | Pressemeddelelse
Ny pårørendevejleder skal støtte og guide pårørende i en svær hverdag.
Hurtig indsats mod olieforurening: Oprensning i gang på Rømø12.6.2025 19:54:46 CEST | Pressemeddelelse
To traktorer med strandrensere arbejder i disse timer intenst på Lakolk Strand for at fjerne de olieperler, som tidligere på dagen blev konstateret på kysten.
Olie på Rømø – strandene er afspærret12.6.2025 13:27:51 CEST | Pressemeddelelse
Der er konstateret olieforurening langs stranden fra Lakolk og hele vejen ned til sydspidsen af Rømø. Det er små olieklumper, der ligger i plamager tæt ved vandkanten.Derfor er strandene i området lige nu spærret – og badning er forbudt. Beredskabet er på stedet og samarbejder tæt med politiet, Beredskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Vi holder øje med situationen og gør, hvad vi kan for at begrænse skaderne. Vi opfordrer alle til at respektere afspærringerne.
Tre bygninger hædret ved årets bygningspræmiering i Tønder Kommune6.6.2025 14:09:01 CEST | Pressemeddelelse
Bygninger i Tønder, Højer og Skærbæk præmieres for at bidrage til kulturarv, byforskønnelse og nytænkning i byggeriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum