Forvent mindre nedslag i pris, når du handler bolig
29.4.2024 07:00:00 CEST | Estate | Pressemeddelelse
I marts måned faldt størrelsen på de prisafslag, der gives i forbindelse med en bolighandel. Faldet markerer forårets komme på boligmarkedet, lyder vurderingen.

Mens boligkøbere de sidste mange måneder har kunnet gå sejrrigt ud af prisforhandlingerne, når de har handlet bolig, er udviklingen nu vendt. Størrelsen på de afslag, der gives i pris i forbindelse med en bolighandel var således lavere i marts måned end i februar måned. Det gælder både for villaer, ejerlejligheder og sommerhuse.
For villaer faldt afslagene fra 716 kr./m2 til 680 kr/m2, mens de for sommerhuse og ejerlejligheder faldt fra hhv. 1.204 kr./m2 og 1.156 kr/m2 til hhv. 1.034 kr./m2 1.084 kr./m2.
- Når boligsælgerne har held til at minimere størrelsen på de afslag, de må give, når de sælger deres bolig, er det ofte et tegn på, at balancen er ved at tippe fra købers til sælgers marked. Ser vi samlet på boligmarkedets nøgletal, er det den udvikling, der ser ud til at tegne sig nu, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.
Han mener, at boligkøberne skal berede sig på yderligere modstand, når de skal forhandle prisen på deres næste bolig.
- Interessen for at handle bolig stiger traditionelt i foråret og i de tidlige sommermåneder, og der er ikke tegn på, at det ikke også skulle ske i år. Priserne er stoppet med at falde, og parcelhusene er faktisk steget i pris i marts, siger Thomas Hovgaard.
Ifølge statistikken fra tidligere år plejer størrelsen på prisafslagene at falde helt frem til sommerferien, hvorefter de begynder at stige igen. Men sådan behøver det ikke at gå i år, vurderer han.
- Hvis vi ellers får den rentenedsættelse, som vi er blevet stillet i udsigt, kan det godt betyde, at vi kommer til at se, at boligsælgerne i højere grad - og i længere tid - kan få den pris, de har udbudt deres bolig til, siger Thomas Hovgaard.
Kontakter
Thomas HovgaardPresseansvarlig
Tlf:3083 1052Om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.
Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Nu lander de endelige 2024-vurderinger13.1.2026 10:11:22 CET | Pressemeddelelse
Vurderingsstyrelsen skruer op for tempoet. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-vurdering, som for mange vil betyde en automatisk efterregulering af skatten.
Sneen falder – Så skal du ud og skovle!5.1.2026 09:41:03 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er over os. Sneen ligger tungt over landet og ude på vejene kører sneploven og saltbilen: Men hvad med inde på fortovet? Hvem skal rydde sne, salte og gruse dér? Og hvad, hvis der sker en ulykke på dit fortov?
Forelsket i et fredet hus? Se her før du slår til27.12.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
At købe et fredet hus er noget helt særligt. Det er ikke bare et boligkøb, men også et ansvar. En fredning følger huset – ikke ejeren – og som køber overtager du derfor en række juridiske, økonomiske og praktiske forpligtelser, som adskiller sig markant fra køb af en almindelig bolig.
Boligmarkedet i Hovedstaden holder niveau23.12.2025 07:17:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i Region Hovedstaden fulgte i november det velkendte sæsonmønster med færre handler end i oktober. Alligevel ligger aktiviteten fortsat på et historisk højt niveau, og set over de seneste måneder har markedet vist en bemærkelsesværdig stabilitet.
Beregningsfejl i 1 million forskudsopgørelsen19.12.2025 16:10:21 CET | Pressemeddelelse
Omkring én million boligejere er ramt af en fejl i forskudsopgørelsen for 2026. Indefrysningsbeløbet bliver rettet automatisk – og den samlede skat bliver korrekt. Det lover Vurderingstyrelsen. Her er overblikket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum