Kæmpefinale i entreprenørskab: Det skal være lettere for unge at finde job
Det skal være lettere for unge at finde et job. Budskabet var ikke til at tage fejl af fra dette års vindere af den nationale finale i Next Level Programme - en entreprenørskabskonkurrence for 7.-10. klasser.

“Jeg sidder altid i min bil og tænker, hold kæft, hvor er jeg dum, når jeg kører hjem her.”
Ordene kom fra tv-vært Camilla Ottesen, der i torsdagens anledning var vært til den nationale finale i Next Level Programme - en landsdækkende entreprenørskabskonkurrence for 7.-10. klasser, som Fonden for Entreprenørskab står bag.
Feltet var snævret ind fra i alt 4.500 elever. Til dagens finale var det blot 25 hold - 80 elever - der skulle stå ansigt til ansigt med dommerne og levere så skarpt et pitch som muligt for at komme i nærheden af én af de tre pengepræmier.
Blandt holdene, der repræsenterede flere egne af det danske kongerige samt både Færøerne og Grønland, var der således kamp til stregen.
Efter en individuel pitch-seance, som fandt sted om formiddagen, udvalgte dommerne således en top-fire, der skulle op på scenen og pitche foran både deltagere og dommere. Hvor sidstnævnte så skulle udpege 1., 2. og 3. pladsen.
Og når man kender bare lidt de tre projekter, der løb med præmierne sidst på eftermiddagen, forstår man pludselig, hvad Camilla Ottesen mener.
Førstepladsen gik til gæsterne fra Færøerne, Luna, Leivur, Miriam og Petra, der går under holdnavnet “Nexum”.
Idéen kom af, at Luna selv blev opsagt fra sit ungdomsarbejde i en butik, fordi den måtte lukke. Det var svært at finde nyt. Hun fandt ud af, at mange andre af hendes jævnaldrende har samme problem. Men også at de færøske virksomheder har svært ved at finde arbejdskraften.
Det måtte der være en løsning på. Og den har de fire unge mennesker så skabt i form af en app, hvor man som virksomhed kan opslå ledigt arbejde, og unge kan ansøge om at tage det.
“Vi havde ikke forestillet os, at vi skulle være iværksættere, da vi gik i gang med det her, men nu kan det godt være. Vi vil i hvert fald gerne gå videre med det,” lød det fra Petra.
“Vi blev overraskede over at gå videre fra første runde, og vi var 99 pct. sikre på at ende på fjerdepladsen. Men det er helt vildt motiverende at vinde,” fulgte Luna op.
I hvert fald var der jubel fra både lærere og elever, der havde taget hele turen fra Færøerne for at deltage i finalen, da førstepræmien på 10.000 kr. blev overleveret.
Andenpladsen og -præmien på 6.000 kr. gik til holdet Algecohol bestående af Augusta og Ella fra Scienceefterskolen Nordborg Slot. Deres projekt går ud på at udvinde bioethanol fra alger for at reducere mængden af alger i søer og samtidig omdanne dem til en grønnere energiproduktion.
“Det er helt vildt for os, at andre også synes, det her er en god idé, så vi er glade,” fortalte Augusta.
Tredjepladsen gik også til en elev fra Scienceefterskolen Nordborg Slot. Det var Emil, som har udviklet et telefoncover - i samarbejde med Syddansk Universitet - med så stærke solceller, at det kan lade en telefon op selv under en lampe.
“Det her projekt er blevet mit hjertebarn, og det skal i hvert fald ud at leve i virkeligheden,” sagde han.
Tredjepladsen lød på 4.000 kr. - også til videreudvikling af projektet.
Det var det historiske Koldinghus, der udgjorde rammerne for finalen. I pauserne var der underholdning i form af escape room i hele det gamle kongeslot, ligesom Dahlin - tidligere vinder af P3’s karrierekanon - afholdt koncert for deltagerne.
Resurs Bank, Efterskolerne (foreningen) og Koldinghus har været samarbejdspartnere på afholdelsen af Next Level Programme.
Nøgleord
Kontakter
Sigurd Schou MadsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:91373110sigurd@ffefonden.dkHenrik ThiseProgramleder
For Projekt Edison & Next Level
Billeder
Om finalen
Finalisterne kommer fra
Region Midtjylland:
- Staby Efterskole (Holstebro Kommune)
- Nøvlingskov Efterskole (Herning Kommune)
Region Syddanmark:
- Vesterdal Efterskole (Middelfart)
- Skt Hans Skole (Odense)
- Nordborg Science Efterskole (Nordborg)
Region Hovedstaden:
- New Nordic Youth
- Skorpe Skolen
Færøerne
1 hold
Grønland
1 Hold
Faktakboks: om Next Level
Entreprenørskabsprogrammet Next Level er for elever i 7. til 10. klasse. Programmet vil udvikle grundskoleelevernes entreprenante kompetencer, og de vil lære at kombinere deres faglige viden med virkelighedsnær praksis ved at møde det danske erhvervsliv, andre iværksættere og stå overfor dommere og potentielle investorer. Målet med Next Level er at udvikle eleverne til at være fremtidens værdiskabere.
Om Fonden for Entreprenørskab
Etableret i 2010 arbejder Fonden for Entreprenørskab med at fremme entreprenørskab for alle, for det giver børn og unge evner til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden. Det er Fonden for Entreprenørskabs vision, og det vi er drevet af i vores arbejde på skoler og uddannelser.
Fonden for Entreprenørskab hjælper skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Målet er, at entreprenørskab skal være en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Helt konkret arbejder Fonden for at sikre, at alle elever og studerende færdiggør skole og uddannelse med evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi som både talentfulde iværksættere og værdifulde medarbejdere til gavn for Danmark. Vi kalder det entreprenant dannelse.
Fonden for Entreprenørskab er desuden det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Elever fra Roskilde Katedralskole og Ordrup Gymnasium vandt verdensmål-konkurrence for gymnasier10.12.2025 15:46:43 CET | Pressemeddelelse
Tre elever fra Roskilde Katedralskole løb onsdag med sejren og 10.000 kroner i Fonden for Entreprenørskabs landsdækkende innovationskonkurrence 'Global Goals Programme' for STX-elever fra hele landet. Samtidig vandt fire elever fra Ordrup Gymnasium Røde Kors' særpris i konkurrencen. Med udgangspunkt i FN's verdensmål har 840 STX-elever i efteråret forholdt sig til verdens udfordringer samt helt lokale udfordringer og udviklet kloge løsninger. Deres projekter har været en del af undervisningen i forskellige fag, og dertil har de deltaget i den landsdækkende konkurrence Global Goals Programme, der bliver afviklet i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab og Røde Kors. Vinderne blev Emilie, Andrea og Tilde fra 3.g på Roskilde Katedralskole. Deres idé tager udgangspunkt i deres egen hverdag som tjenere, idet de ønsker at lave en særlig tjenerhandske, der kan forebygge forbrændinger og smerter af at bære tallerkner. "Vi er virkelig glade for at vinde. Hele forløbet har været sjovt o
Herning-elever vinder to ud af tre priser til stor entreprenørskabsfestival26.11.2025 18:27:57 CET | Pressemeddelelse
Elever fra Herningssholm Erhvervsskole og Gymnasier vandt 1. plads i to ud af tre kategorier, da Danmarks Entreprenørskabsfestival løb af stablen i Sportscenter Herning onsdag. Her var omkring 1000 elever og studerende med deres lærere og undervisere, frivillige dommere, erhvervsfolk og Herning Kommunes borgmester samlet, da Danmarks Entreprenørskabsfestival blev afholdt af Fonden for Entreprenørskab. Elever fra HTX, HHX, STX, EUD og EUX mødte onsdag op i Sportscenter Herning med stande, idéer og entreprenørdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen var opdelt i tre programspor for henholdsvis HTX, HHX, STX, EUD og EUX, hvor de mange elever var mødt op for at pitche deres idéer og få gode råd og sparring fra frivillige dommere fra erhvervslivet. Det hele kulminerede i en prisoverrækkelse, hvor de bedste idéer fra hvert program vandt 10.000 kroner. I to ud af tre programspor løb elever fra Herningsholm med 1. pladsen: Vinderen af Business
Odense-elever vinder iværksætterpris26.11.2025 17:30:08 CET | Pressemeddelelse
Elever fra Odense Tekniske Gymnasium vandt 1. pladsen i iværksætterkonkurrencen Tech Innovation Programme, da 2000 elever og studerende fyldte Sportscenter Herning op sammen med deres lærere og undervisere, frivillige dommere, erhvervsfolk og Herning Kommunes borgmester, under Danmarks Entreprenørskabsfestival, som blev afholdt af Fonden for Entreprenørskab. Elever fra HTX, HHX, STX, EUD og EUX mødte onsdag op i Sportscenter Herning med stande, idéer og entreprenørdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen var opdelt i tre programspor for henholdsvis HTX, HHX, STX, EUD og EUX, hvor de mange elever var mødt op for at pitche deres idéer og få gode råd og sparring fra frivillige dommere fra erhvervslivet. Det hele kulminerede i en prisoverrækkelse, hvor de bedste idéer fra hvert program vandt 10.000 kroner. Vinderen i programmet tech Innovation Programme med 185 deltagende elever var eleverne Jonas, August og Meryem fra Odense Tekniske Gymn
Pædagog-studerende fra VIA i Aarhus rydder bordet i stor iværksætter-konkurrence25.11.2025 16:38:19 CET | Pressemeddelelse
Studernede fra VIA i Aarhus vandt begge iværksætterkonkurrencer for studenterstartups: 'grow up' og 'idékonkurrencen', da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival på Godsbanen i Aarhus. Studerende, undervisere og frivillige dommere fra erhvervslivet fyldte Godsbanen i Aarhus op med idéer, pitch og entreprenørskabsdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen bestod blandt andet af de to iværksætterkonkurrencer for studerende på videregående uddannelser; 'idékonkurrencen' og 'grow up'. Mens førstnævnte henvender sig til studerende i den helt tidligere fase af deres idé og startup, henvender sidstnævnte sig til dem, der allerede har etableret virksomhed eller er kommet længere med deres idé forud for indeværende skoleår. Før vinderne kunne kåres, skulle de cirka 200 deltagende studerende pitche foran frivillige dommere fra erhvervslivet. Vinderen af idékonkurrencen blev: Cecilie Moeslund Hansen, 26 år fra VIA - Ent
Studerende fra Erhvervsakademi København og Københavns Professionshøjskole vinder iværksætterpriser17.11.2025 16:14:01 CET | Pressemeddelelse
Emma Stender fra Erhvervsakademi København og Kristian Toft Haagensen og Christine Rümenapp fra Københavns Professionshøjskole vandt iværksætterkonkurrencerne for studenterstartups, henholdsvis 'grow up' og 'idékonkurrencen', da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Studerende, undervisere, forskere, frivillige dommere fra erhvervslivet og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund fyldte Skulpturgaden på Statens Museum for Kunst op med idéer, pitch og entreprenørskabsdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen bestod blandt andet af de to iværksætterkonkurrencer for studerende på videregående uddannelser; 'idékonkurrencen' og 'grow up'. Mens førstnævnte henvender sig til studerende i den helt tidligere fase af deres idé og startup, henvender sidstnævnte sig til dem, der allerede har etableret virksomhed eller er kommet længere med deres idé forud for indeværende skoleår. Før vinderne kunne kåres,
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



