Frem med solcreme og sommerdæk
26.4.2024 08:30:00 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
DMI melder endelig om forårslignende temperaturer i Danmark. Så nu er det tid til at finde solcremen frem fra vintergemmerne. Det samme gælder sommerskoene til din bil – de er nemlig afgørende både for sikkerheden og din pengepung.
Sådan lyder det fra Jan Graversgaard, der er direktør for autoskader i forsikringsselskabet Alm. Brand:
”Vi danskere er generelt optaget af sikkerhed og økonomisk kørsel. Alligevel kan vi hvert år konstatere, at rigtig mange ikke får prioriteret at skifte til sommerdæk, før vi kommer langt hen på foråret eller sågar ind i sommeren. Vi hører ofte, at mange er opmærksomme på at skifte til vinterdæk om efteråret, men det er altså lige så vigtigt med skiftet om foråret,” fortæller han.
Tommelfingerreglen lyder, at man bør skifte til sommerdæk, når både dags- og nattetemperaturen ligger stabilt over 7 grader.
Styrk sikkerheden
Der er mange faktorer, som spiller ind på, hvordan din bil ligger på vejen: Hvilken type bil er der tale om, og hvordan er den lastet, eksempelvis. Men dækkene har altså også en betydning.
Eksempelvis er bremselængden cirka 15 procent længere, hvis du kører på vinterdæk om sommeren. Og vejgrebet er cirka 10 procent dårligere.
"Det er surt at skulle undvære sin bil eller komme galt afsted, fordi man ikke lige fik skiftet i tide, og der er en risiko ved at køre med vinterdæk om sommeren, fordi de er lavet af et blødere materiale, som er skabt til netop vinterkørsel," siger Jan Graversgaard fra Alm. Brand.
Spar penge
Hvis du kører med vinterdæk om sommeren, øger du desuden vejmodstanden, hvilket koster på brændstofforbruget.
“Du kan skønsmæssigt køre cirka 25 kilometer længere på en bil optanket med 50 liter, når du har sommerdæk på – og samme mønster gælder for elbiler. Derudover bliver de bløde vinterdæk hurtigere slidt, hvilket også er en ekstra udgift,” fortæller Jan Graversgaard.
Da du både sparer brændstof og gummi på dækkene, er der således også en miljøgevinst ved at skifte til sommerdæk.
Vidste du at...
- Sommerdæk giver bedre vejgreb, når temperaturen er over 7 grader
- Sommerdæk giver bedre vejgreb i vådt føre
- Bremselængden er cirka 15 procent længere, hvis du kører med vinterdæk om sommeren
- Vejgrebet er cirka 10 procent dårligere.
Andre gode råd til at gøre din bil forårsklar
- Giv bilen en grundig forårsvask, der skyller vejsalt mv. af undervognen
- Tjek vinduesviskere og lygter
- Fyld sprinklervæske på
- Tjek for lakskader.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand: ca. 100 skader efter Boelo trods kraftigt blæsevejr26.10.2026 13:03:42 CET | Pressemeddelelse
Stormlavtrykket Boelo bød i weekenden på både kraftig blæst og store mængder regn. Alm. Brand har foreløbig modtaget ca. 100 anmeldelser om blandt andet ødelagte vinduer, hegn og oversvømmede kældre.
Alm. Brand advarer landmænd: Få meter kan afgøre, om en batteribrand bliver en katastrofe25.9.2026 11:06:24 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for batterianlæg vokser i landbruget, hvor stadig flere ønsker at lagre strøm fra blandt andet solceller og udnytte energien mere fleksibelt. Men anlæggene medfører også en brandrisiko, som ifølge Alm. Brand ikke altid bliver tænkt tilstrækkeligt ind i placeringen, og det kan have store konsekvenser.
121 alvorligt kvæstet i ulykker med el-løbehjul på seks år10.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2020 har el-løbehjul været involveret i 692 registrerede ulykker i Danmark. 121 personer er blevet alvorligt kvæstet, og én person har mistet livet. Det viser nye tal, som forsikringsselskabet Alm. Brand har fået fra Vejdirektoratet.
Alm. Brand: Klimaforandringer ændrer danskernes forsikringsvaner5.9.2026 12:27:08 CEST | Pressemeddelelse
Ekstreme vejrhændelser og rekordstore nedbørsmængder får stadig flere danskere til at sikre deres ejendele mod vand. Nye tal fra Alm. Brand viser, at antallet af kunder med en udvidet vandskadedækning er steget med 78 pct. fra 2023 til første halvår af 2026.
Alm. Brand: Voldsom regn rammer flere kommuner end tidligere23.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Voldsom regn rammer i dag flere kommuner end tidligere. Det viser en analyse fra Alm. Brand baseret på data fra Forsikringsvejret. Selvom antallet af dage med mindst 40 mm regn kun er steget fra 171 til 181 mellem perioderne 2014-2019 og 2020-2025, er antallet af registreringer af voldsom regn på tværs af kommuner steget med 27 pct. fra 957 til 1.212.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum