Det Kongelige Teater skal fra 2026 have ny balletmester
2.5.2024 14:01:04 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Nikolaj Hübbe har de sidste 16 år været balletmester på teatret og stopper når hans kontrakt udløber i 2026.

Siden 2008 har Nikolaj Hübbe været balletmester med ansvar for Den Kongelige Ballet. Han har meddelt teaterchef Kasper Holten, at han ikke ønsker at forlænge sin kontrakt, og Det Kongelige Teater skal derfor fra sommeren 2026 have ny balletmester.
”Jeg er både beæret og stolt af at stå i spidsen for Den Kongelige Ballet, og ser med lige så stor begejstring frem til de to næste sæsoner som de foregående 16. Men det er ikke nogen hemmelighed, at denne kontrakt skulle være min sidste som balletmester. Det har på alle måder været både berigende og et kæmpe privilegie, at have det kunstneriske ansvar for et af verdens bedste balletkompagnier. Det bliver samlet til 18 år som balletmester for vores fantastiske ballettradition. Men når du har det overordnede ansvar i så mange år, følger også ansvaret for at sikre Kompagniets fortsatte udvikling med vedvarende ny inspiration, og derfor føler jeg, at det er rigtigt at give stafetten videre fra 2026”, udtaler Nikolaj Hübbe.
Det Kongelige Teater påbegynder nu en bred international rekrutteringsproces, for at sikre, at den nye balletmester får muligheden for at præge repertoiret så tidligt som muligt i forbindelse med sin tiltrædelse i august 2026.
”Nikolaj har i 2022 allerede meddelt teatret, at han ikke ønskede at forlænge sin kontrakt. Det bliver ikke en nem opgave at finde en afløser, da Nikolaj som balletmester både har formået at sætte ballettens kunstneriske barre meget højt, og samtidig personligt at være en fantastisk ambassadør for den klassiske ballet. Det er meget imponerende resultater. Repertoiret for Nikolajs sidste to sæsoner er på plads, og derfor starter vi allerede nu med grundigt at afsøge mulighederne for at finde den helt rette person til at tage over”, udtaler Kasper Holten.
Læs stillingsopslaget HER
Kort om Nikolaj Hübbe
Uddannet fra Det Kongelige Teaters Balletskole. Ansat som danser ved Den Kongelige Ballet i 1984 og ved New York City Ballet i 1992. Gennem sin balletkarriere dansede Nikolaj blandt andet hovedpartier i Bournonville- og Balanchine-balletter.
Ansat som balletmester ved Det Kongelige Teater i 2008. Her har han blandt andet stået bag nyopsætninger af klassikerne Napoli, Giselle, Svanesøen, Et Folkesagn og Sylfiden, og han har lanceret nye formater som fx Dans2go, Hübberiet, Giant Steps og Koreorama.
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR- og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkMichael JannerupPR- og pressechef
Tlf:+45 25 51 77 39mija@kglteater.dkFølg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater skal fra august 2027 have ny teaterchef17.9.2026 18:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Kasper Holten har siden 2018 været teaterchef for Det Kongelige Teater. Han har besluttet at stoppe, når hans kontrakt udløber i august 2027.
The Royal Danish Theatre to appoint new CEO in August 202717.9.2026 18:35:00 CEST | Press release
Kasper Holten has served as CEO of the Royal Danish Theatre since 2018 and will step down when his contract expires in August 2027.
Årets P2 Kunstner og Det Kongelige Kapel fejrer Carl Nielsen17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Kapels solofløjtenist Joachim Becerra Thomsen er solist i Carl Nielsens Fløjtekoncert, der fylder 100 år. Koncerten dirigeres af Ingo Metzmacher, som for første gang står i spidsen for Det Kongelige Kapel.
Kunstnere fra Det Kongelige Teater modtager legater fra Terpager-fonden16.9.2026 10:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Kreditforeningsdirektør Vagn Terpager og hustru Birgitte Terpagers almennyttige Fond har i år tildelt legater til Caroline Iversen og Phillip Katsnelson fra Den Kongelige Ballet samt musikerne Therese Andersen og Jonathan Jakshøj fra Det Kongelige Kapel.
Seks erfarne skuespillere åbner teatrets maskinrum i afskedsforestilling15.9.2026 12:49:53 CEST | Pressemeddelelse
Et drømmehold af skuespillere, Stina Ekblad, Tina Gylling Mortensen, Karen-Lise Mynster, Jens Albinus, Nicolas Bro og Olaf Johannessen, viser teatrets magi som illusionsmaskine. Instruktør Staffan Valdemar Holms og scenograf Bente Lykke Møllers allersidste forestilling plukker fra klassikere og nye tekster i collage-forestillingen Teatermaskinen. Urpremiere den 25. september i Skuespilhuset.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum