Emilie Melgaard Jacobsen samarbejder med Julemærkehjemmene i anledning af mors dag
Kunstner Emilie Melgaard Jacobsen har i samarbejde med Julemærkehjemmene lavet to mors dag-gaver med et særligt budskab. Når du køber plakaten eller muleposen, er du samtidig med til at hjælpe børn ud af mistrivsel.

Nu kan du forkæle din mor med en smuk plakat eller mulepose fra Julemærkehjemmene i mors dags-gave. Begge er prydet med motivet "Du er noget ganske særligt", som er malet af kunstner Emilie Melgaard Jacobsen.
”Mit ønske med mors dag-illustrationen er at sætte fokus på vigtigheden af børns voksenrelationer. Børn har brug for nære relationer til voksne, der giver dem tryghed, ubetinget kærlighed og som hepper på dem,” fortæller Emilie Melgaard Jacobsen.
Emilie Melgaard Jacobsen har skabt motivet i anledning af mors dag, der i år falder søndag d. 12. maj. Hun er selv mor til tre og kendt som børnebogsforfatter og skaberen af Natbjørnen Tjuggas børnemeditationer.
Hjælp til børn i mistrivsel
Når du køber en plakat eller mulepose, støtter du Julemærkehjemmene og hjælper børn ud af mistrivsel.
På Julemærkehjemmene hjælper vi børn, som kæmper med mistrivsel, mobning og ensomhed. Hvert år får op mod 1.000 børn et ophold på et af de fem Julemærkehjem. Under opholdet får de styrket deres selvværd og bliver del af et fællesskab med andre børn. Det giver dem styrken til at tackle deres udfordringer.
Et spirende blomsterhav af omsorg
I anledningen af samarbejdet besøgte Emilie Melgaard Jacobsen Julemærkehjemmet Kildemose. Her holdt hun tegnestue med børnene, hvor de skulle male blomster til deres mødre. Hun delte også sin personlige historie om at have det lidt svært med det boglige i skolen og hellere ville bruge sin tid på at tegne.
Hendes drøm om at leve af sin kunst er i dag blevet til virkelighed takket være hårdt arbejde og støtte fra sine nærmeste.
”Trygge og kærlige relationer er noget, der skal vandes og plejes som en have. Derfor er motivet et spirende blomsterhav af omsorg og kærlighed. Julemærkehjemmenes arbejde har en stor indvirkning på børnenes udvikling og positive selvfølelse, så det føles som noget ganske særligt for mig, at Julemærkefonden har valgt mig som tegner”, siger Emilie Melgaard Jacobsen.
Om produkterne
Muleposen og plakaten kan købes på Julemærkefondens hjemmeside: Julemaerket.dk
Muleposen er i naturfarvet lærred og kraftig kvalitet med lange hanke. Den har motiv foran og logo bagpå. Den måler 38 x 42 cm. Pris: 149 kr.
Plakaten er i A3-størrelse, 29,7 x 42 cm og trykt på 150 g papir. Pris: 149 kr.
Kontakter
Thomas ElmegårdPresse- og kommunikationsmedarbejder
Tlf:40 41 36 61thomas.elmegard@julemaerket.dkBilleder




JULEMÆRKEHJEMMENE – GIVER BØRN EN NY START
Ingen børn fortjener en hverdag fyldt med ensomhed og ondt i maven.
Julemærkehjemmene hjælper børn med at finde deres styrker og opbygge deres selvværd. Læs mere: Julemaerket.dk
Følg pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Har dit barn også svært ved at gå i skole? Der er en løsning15.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Julemærkehjemmene viser, at der fortsat er en stigende andel af børn, som ikke er glade for at gå i skole. Samtidig viser deres erfaringer, at det er muligt at genskabe skoleglæden.
Anne Glad Wagner bliver ny bestyrelsesleder i Julemærkefonden25.3.2025 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Julemærkefonden får fra dags dato ny bestyrelsesleder. Anne Glad Wagner tiltræder posten, hvor hun afløser den nuværende leder, Hans Erik Lindkvist.
Danskernes lyst til at købe Julemærket overgik alle forventninger4.3.2025 10:05:40 CET | Pressemeddelelse
De endelige salgstal for Julemærket 2024 viser, at mærket var populært hos danskerne. Den ekstra indtjening skyldes ikke mindst, at Kongeparret er en del af årets motiv.
Julemærkehjemmene: Trivselskommissionens anbefalinger kræver handling nu25.2.2025 12:16:00 CET | Pressemeddelelse
Trivselskommissionen har mange gode anbefalinger til, hvordan vi løfter børnenes trivsel. De konkrete forbedringer kommer dog kun, hvis alle voksne tager ansvar for at skabe bedre trivsel for børnene.
Dansker fejrer jul alene på Sydpolen – med en særlig gave21.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Juleaften er for de fleste lig med hygge med familie og venner. Men sådan er det ikke for eventyreren Rasmus Kragh. Han holder juleaften helt alene på Sydpolen. Men han har en særlig gave med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum