Ny kommunaldirektør i Varde Kommune
Varde Kommune ansætter Henning Haahr Pedersen som ny kommunaldirektør.
NAVNE
Byrådet indstillede torsdag aften, at Henning Haahr Pedersen bliver ny kommunaldirektør i Varde Kommune per 1. juni.
58-årige Henning Haahr Pedersen kommer fra en tilsvarende stilling i Odder Kommune, hvor han har været ansat siden 2015. Han har desuden omfattende erfaring på direktør-niveau fra Skanderborg Kommune, Varde Kommune og den tidligere Blåvandshuk Kommune.
Dermed vender Henning Haahr Pedersen også tilbage til sit eget lokalområde. Han er privat bosat i Varde.
Stillingen som kommunaldirektør blev ledig, efter Mogens Pedersen efter ti år forlod posten ved udgangen af februar.
Citater
Mads Sørensen, borgmester i Varde Kommune:
”Vi får i Henning Haahr Pedersen en erfaren kommunaldirektør, som gennem mange år har vist, hvordan man driver en effektiv og økonomisk stabil kommunaløkonomi med fokus på erhvervsvenlighed.”
”Samtidig har han et visionært blik på fremtiden, så Varde Kommune i samarbejde med borgere, virksomheder, foreninger og medarbejdere kan tilpasse sig en ny demografisk virkelighed med flere ældre og færre unge.”
Henning Haahr Pedersen, kommende kommunaldirektør i Varde Kommune:
”Jeg er både glad og stolt over, at byrådet har valgt mig som kommunaldirektør. Varde Kommune rummer efter min mening nogle helt særlige kvaliteter. Det gælder naturen og landskabet, men i særdeleshed også borgere, foreninger og virksomheder."
"Varde Kommune er en veldreven organisation med dygtige medarbejdere og ledere samt et samarbejdende byråd, der har sat en vigtig og nødvendig dagsorden med “Vild med hverdag - Varde 2030”, som viser den vestjyske vilje til at handle med rettidig omhu på de udfordringer, vi står overfor. Jeg glæder mig til at gå i gang med den opgave sammen med kollegaer, byrådet og borgerne i Varde Kommune."
Kontakter
Mads SørensenBorgmester i Varde Kommune
Tlf:21 26 81 53masp@varde.dkSøren Toksvig JensenKommunikationschef i Varde Kommune
Tlf:61 63 98 01srej@varde.dkOm Varde Kommune
- 52 km sandstrande.
- UNESCO Verdensarv (Nationalpark Vadehavet).
- Tre garnisoner (Oksbøl, Varde og Nymindegab).
- En del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Podcast sætter ord på livet i Vestjylland30.4.2024 13:08:52 CEST | Pressemeddelelse
Fordommene om livet i Vestjylland er mange, men er der hold i dem? Med podcasten LIVET MOD VEST sætter en tilflytter gennem samtaler med lokale borgere spot på de mange fordomme, muligheder og udfordringer, livet på Danmarks vestkyst bringer.
Imponerende kunstværker på Vestkysten vinder prestigefyldte priser15.3.2024 12:45:00 CET | Pressemeddelelse
Med uddelingen af hædersmedaljer understreger Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, at der findes store kunstoplevelser på Vestkysten. Kunstnerne bag værkerne Uendelig og Husbåd til Ho har begge modtaget prestigefyldt hæder for deres kystnære værker i Varde Kommune.
Jubel på Vestkysten: Rute 11 mellem Varde og Korskro udvides til 2+1 vej14.3.2024 10:18:58 CET | Pressemeddelelse
I fremtiden er det slut med at hænge i kø på Hovedvej 11 mellem Varde og Korskro ved Esbjergmotorvejen. Forligskredsen bag infrastrukturaftalen udmønter 511 millioner kroner, der betyder, at vejen udvides med et ekstra spor til en 2+1 vej.
Ny model skal sikre international arbejdskraft til flere virksomheder i Varde Kommune21.2.2024 09:29:56 CET | Pressemeddelelse
Et nyt partnerskab skal støtte virksomhederne i tiltrækningen af internationale medarbejdere og deres familier. Dermed får de lokale virksomheder i Varde Kommune nu flere muligheder, når det kommer til rekruttering af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
Varde Kommune har knækket koden for udtagning af lavbundsjorde14.2.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Landbrugsstyrelsen viser et rekordhøjt ansøgningstal til udtagningsprojekter inden for lavbundsjorde og vådområder. Her står Varde Kommune for hele seks ud af 14 realiseringsprojekter. Men projekterne bliver kun til virkelighed med opbakning fra de lokale lodsejere. En kode Varde Kommune har knækket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum