Ny kommunaldirektør i Varde Kommune
26.4.2024 10:00:00 CEST | Varde Kommune | Pressemeddelelse
Varde Kommune ansætter Henning Haahr Pedersen som ny kommunaldirektør.

NAVNE
Byrådet indstillede torsdag aften, at Henning Haahr Pedersen bliver ny kommunaldirektør i Varde Kommune per 1. juni.
58-årige Henning Haahr Pedersen kommer fra en tilsvarende stilling i Odder Kommune, hvor han har været ansat siden 2015. Han har desuden omfattende erfaring på direktør-niveau fra Skanderborg Kommune, Varde Kommune og den tidligere Blåvandshuk Kommune.
Dermed vender Henning Haahr Pedersen også tilbage til sit eget lokalområde. Han er privat bosat i Varde.
Stillingen som kommunaldirektør blev ledig, efter Mogens Pedersen efter ti år forlod posten ved udgangen af februar.
Citater
Mads Sørensen, borgmester i Varde Kommune:
”Vi får i Henning Haahr Pedersen en erfaren kommunaldirektør, som gennem mange år har vist, hvordan man driver en effektiv og økonomisk stabil kommunaløkonomi med fokus på erhvervsvenlighed.”
”Samtidig har han et visionært blik på fremtiden, så Varde Kommune i samarbejde med borgere, virksomheder, foreninger og medarbejdere kan tilpasse sig en ny demografisk virkelighed med flere ældre og færre unge.”
Henning Haahr Pedersen, kommende kommunaldirektør i Varde Kommune:
”Jeg er både glad og stolt over, at byrådet har valgt mig som kommunaldirektør. Varde Kommune rummer efter min mening nogle helt særlige kvaliteter. Det gælder naturen og landskabet, men i særdeleshed også borgere, foreninger og virksomheder."
"Varde Kommune er en veldreven organisation med dygtige medarbejdere og ledere samt et samarbejdende byråd, der har sat en vigtig og nødvendig dagsorden med “Vild med hverdag - Varde 2030”, som viser den vestjyske vilje til at handle med rettidig omhu på de udfordringer, vi står overfor. Jeg glæder mig til at gå i gang med den opgave sammen med kollegaer, byrådet og borgerne i Varde Kommune."
Kontakter
Mads SørensenBorgmester i Varde Kommune
Tlf:21 26 81 53masp@varde.dkSøren Toksvig JensenKommunikationschef i Varde Kommune
Tlf:61 63 98 01srej@varde.dkOm Varde Kommune
- 52 km sandstrande.
- UNESCO Verdensarv (Nationalpark Vadehavet).
- Tre garnisoner (Oksbøl, Varde og Nymindegab).
- En del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Byråd investerer i velfærden og fremtiden11.9.2026 13:00:54 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune forbereder sig på en fremtid med en væsentligt ændret demografi og afsætter med budgetaftalen for 2027-2030 millioner til at styrke børne-, ældre- og socialområdet. Samtidig øges fokus på nødvendige investeringer i fremtidens vækst.
Danmarks største festival for samtidskunst kommer til Varde Kommune10.9.2026 13:09:45 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 17. september åbner Art Matter Local 2026 med en festlig eftermiddag i Varde Garten. Åbningsfesten bliver begyndelsen på fire dage, hvor Varde Kommune danner ramme om Danmarks største festival for samtidskunst med performances, udstillinger, værksteder, samtaler og nye kunstværker.
Verdensmesteren Melissa Mortensen fejres i hjembyen Varde3.9.2026 11:07:15 CEST | Pressemeddelelse
Varde har fået en verdensmester. Den lokale bokser Melissa Mortensen skrev historie, da hun natten til den 22. august vandt WBA-verdensmesterskabet i Californien. Nu hyldes hun ved to arrangementer i hjembyen.
Varde Kommune vil tilbage i toppen: Ny vækststrategi skal styrke erhvervslivet2.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune ender på en 38. plads i Dansk Industris årlige måling af erhvervsvenlighed. Placeringen rammer ikke ambitionen om en plads i toppen, og derfor er blikket rettet fremad. En ny vækststrategi, der skal styrke erhvervslivets muligheder og sætte fokus på kommunens potentialer, er på vej.
Flagdag markeres i Varde: Tak til alle udsendte27.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september hejser Varde Kommune flaget til ære for Danmarks udsendte, deres pårørende og dem, der mistede livet i Danmarks tjeneste. Dagen markeres med kransenedlægning, march gennem Vardes gader og en stor parade på Torvet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum