Børns Vilkår retter kritik mod techgiganter gennem fiktivt jobopslag
TinyTrap hedder den nye techvirksomhed, som søger en fastholdelseskonsulent med fokus på børn. Jobopslaget ligger på Jobindex, men klikker man videre til TinyTraps hjemmeside, finder man ud af, at det er en fiktiv virksomhed, som Børns Vilkår har fundet på for at sætte fokus på techgiganternes svigt af børn og unge.

Du skal kunne tjene penge på børns online-liv og være god til at nå målgruppen af børn under 13 år.
Den tilsyneladende nye techvirksomhed TinyTrap melder ærligt ud om, hvad den søger, og hvilke uetiske forretningsmetoder, den gør brug af, ligesom den på virksomhedens hjemmeside ikke lægger skjul på, at den indsamler cookies og endnu ikke har prioriteret at lave etiske retningslinjer.
Både hjemmesiden og techvirksomheden er dog fiktive og opfundet af Børns Vilkår for at skabe opmærksomhed omkring, at techvirksomhederne i dag tager alt for lidt ansvar, når det gælder børn og unges sikkerhed og trivsel online - for eksempel i forhold til dataindsamling, aldersgrænser og skadeligt indhold.
Virkeligheden har overgået fantasien
En stor del af løsningen ligger i mere EU-regulering på området, og timingen for kampagnen er derfor også valgt med henblik på, at der er Europaparlamentsvalg 9. juni.
”Vi har med TinyTrap forsøgt at råbe op på en ny måde, for selvom der bliver snakket meget om techgiganternes ansvar over for børn og unge, så sker der meget lidt. Imens vi venter på den nødvendige regulering på området, færdes børn og unge i et vildt vesten online. Virkeligheden har faktisk overgået fantasien, og det viser vi i denne kampagne,” siger Lisbet Christoffersen, som er kommunikationschef i Børns Vilkår.
Jobindex har stillet platform til rådighed, så Børns Vilkår har kunnet lægge det fiktive jobopslag ud, uden at det fremgår, at Børns Vilkår er afsender. Dette bliver først synligt inde på TinyTraps hjemmeside, hvor man ved at scrolle ned på siden kan læse, hvordan Børns Vilkår mener, området bør reguleres.
”Vi vælger at hjælpe Børn Vilkår, fordi de store techselskaber vælger deres ansvar fra,” siger Kaare Danielsen fra Jobindex: ”I vores hverdag oplever vi også store problemer med falsk og skadeligt indhold, og der er behov for langt stærkere rammer og opfølgning.”
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459bornsvilkar.dkFølg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Børns Vilkår bakker op om fotoudstilling i Herning: Om man er 21 eller 70 år, kan vold fra barndommen stadig gøre ondt18.6.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er skadeligt, når børn og unge er udsat for vold i hjemmet, og konsekvenserne kan præge dem langt ind i voksenlivet. Det illustrerer Børns Vilkår gennem 22 portrætfortællinger skabt af dokumentarfotograferne Andreas Haubjerg og Louise Herrche Serup i en fotoudstilling ved Frivilligcenter i Herning.
Hver sjette elev i 8. klasse har været udsat for vold fra en forælder, stedforælder eller plejeforælder det seneste år4.6.2025 05:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fysisk og psykisk vold mod børn i Danmark er stadig alt for udbredt, viser ny undersøgelse fra Børns Vilkår. En del af eleverne i undersøgelsen har ikke fortalt om volden til nogen. Dem, der har sagt det højt, har oftest gjort det til venner og søskende.
Børns Vilkår bakker op om fotoudstilling i Aarhus: Om man er 21 eller 70 år, kan vold fra barndommen stadig gøre ondt1.6.2025 05:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er skadeligt, når børn og unge er udsat for vold i hjemmet, og konsekvenserne kan præge dem langt ind i voksenlivet. Det illustrerer Børns Vilkår gennem 22 portrætfortællinger skabt af dokumentarfotograferne Andreas Haubjerg og Louise Herrche Serup i en fotoudstilling på Store Torv i Aarhus.
Børns Vilkår: Omsorg skal prioriteres nu – børn har ikke tid til at vente på reformer23.5.2025 07:19:01 CEST | Pressemeddelelse
Kvaliteten i dagtilbud er utilstrækkelig og vilkårlig. Det viser anden del af den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud, som EVA og VIVE har udarbejdet for Børne- og Undervisningsministeriet. Børns Vilkår opfordrer til øget fokus på omsorg som kernefaglighed, mens vi venter på effekten af langsigtede politiske løsninger.
Ny undersøgelse: Fællesskaber er vigtige for små børns trivsel – men ikke alle får hjælp til at indgå i dem13.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ikke alle børnehavebørn oplever, at de får hjælp af de voksne til at blive en del af legefællesskabet. Samtidig kan forventninger til køn begrænse børns fællesskaber. Sådan lyder nogle af resultaterne fra en undersøgelse blandt mere end 490 børnehavebørn, som Børns Vilkår offentliggør i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum