Pilotprojekt: Nu kan du affaldssortere som derhjemme udvalgte steder i det offentlige rum
25.4.2024 14:29:21 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune tester nu en ny type affaldsstationer med indbyggede, elektroniske rottefælder på Tørring Torv, Storstranden i Juelsminde og Snaptun Havn. Målet er endnu bedre sortering.

Det er vigtigt, at vi sorterer vores affald. Og at vi gør det godt. Det gælder både derhjemme og på arbejdspladsen, men også i det offentlige rum.
Her opgraderer Hedensted Kommune nu indsatsen på tre udvalgte steder - Tørring Torv, Storstranden ved Juelsminde og Snaptun Havn, som led i et nyt pilotprojekt.
Her bliver der sat nye affaldsbeholdere op, som skal lette og effektivisere affaldssorteringen i madaffald, pap/papir, metal/plast/mad- og drikkekartoner og restaffald. Og samtidig bidrage med viden til, hvordan sorteringen i det offentlige rum generelt kan styrkes.
Det sker som led i pilotprojektet, som skal understøtte den generelle affaldssortering i Hedensted Kommune og samtidig styrke affaldssorteringen i det offentlige rum – både gennem bedre sortering og erfaring med, hvad der fungerer bedst.
- Vi ser ofte, at sorteringen i offentlige affaldsbeholdere er markant dårligere end sorteringen hos private husstande, så der er et stort potentiale i at forbedre sorteringen, så mere affald, der egentlig godt kan genbruges, rent faktisk også bliver det. På den måde kan vi genbruge ressourcerne i stedet for at brænde dem af, forklarer Ove Kjærskov Nielsen, formand for Udvalget for Teknik & Miljø i Hedensted Kommune.
Cecilie Jakobsgaard Kvist fra Hedensted Kommunes affaldsteam supplerer:
- Det er ofte fx kaffekopper to-go med plastikbelægning, fedtet madpapir og måske resten af en hotdog, der ryger i pap/papir i stedet for i restaffald, hvor det hører hjemme. Så vi håber at se en forbedring med de nye beholdere, der gerne skulle gøre det nemmere og mere overskueligt at sortere korrekt, selvom man måske er på farten.
Hedensted Kommune følger løbende med i sorteringen for at se, om ordningen og de nye affaldsbeholdere har den ønskede effekt på sorteringen. Og skulle affaldet lokke en rotte til, er der også råd for det.
Hedensted Kommune afprøver nemlig samtidig en særlig funktion i affaldsbeholderne. I bunden sidder der en indsats, der fungerer som elektronisk rottefælde. Går der en rotte i fælden, sendes der straks en besked til Hedensted Kommunes rottefængere, som kan tømme fælden med det samme.
FAKTA:
- Affaldsbeholderne er allerede sat op og kan findes på Tørring Torv, Snaptun Havn og Storstranden i Juelsminde.
- Effekten af de nye affaldsbeholdere vil blive monitoreret løbende, mens der sker en mere samlet evaluering i efteråret 2024.
Kontakter
Ove Kjærskov NielsenFormand for Udvalget for Teknik & Miljø i Hedensted Kommune
Tlf:20 72 66 66Ove.Nielsen@hedensted.dkCecilie Jakobsgaard KvistAntroprolog i Klima, Miljø & Byg, Hedensted Kommune
Tlf:21 74 45 89Cecilie.Jakobsgaard@Hedensted.dkFølg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Kulturhus tager form: Se de første tegninger af Hedensteds nye kulturhus29.10.2026 13:00:23 CET | Pressemeddelelse
Efter flere gode workshops med borgere og brugere af Hedensteds kommende kulturhus kan Hedensted Kommune nu løfte sløret for de første – men foreløbige – skitsetegninger af kulturhuset. Næste skridt bliver at fastlægge kulturhusets udseende, indretning og økonomiske ramme helt præcist, før et byggeri kan gå i gang.
Seniorråd tager ansvar for trivsel: Vil inspirere alle aldre til øget brug af hverdagsteknologi28.10.2026 09:51:33 CET | Pressemeddelelse
Teknologiske hjælpemidler og velfærdsteknologi er ikke kun for seniorer. Sådan lyder det fra Seniorrådet i Hedensted Kommune. Derfor vil de nu udbrede kendskabet til de mange teknologiske hjælpemidler, som kan gøre en forskel i hverdagen. Uanset hvilken alder og fysiske forudsætninger den enkelte har. Derfor inviterer Seniorrådet og Hedensted Kommune i november til tre gratis inspirationsaftener om smart hverdagsteknologi – lige i tid til, at ønskesedlerne skal laves.
For andet år i træk: Korning vinder Lokaldysten i Hedensted Kommune2.10.2026 08:37:21 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regnen silede ned over Korning den 11. september, stillede lokalområdet talstærkt op til Lokaldysten. Næsten hver tredje Korning-borger mødte op. Ca. 200 børn, voksne og seniorer trodsede nemlig vejret og gik, løb og cyklede med masser af kampgejst, mens balloner, musik og fælles aftensmad satte rammen om nogle våde, men aktive timer. Sejren blev fejret i går på Korning Skole med kage, hyggeligt samvær og fællessang. Og så blev præmien på 5.000 kr. overrakt af formand for Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget, Bent Sørensen.
Toårigt budgetforlig sikrer vækst og velfærd i Hedensted Kommune18.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance har torsdag aften indgået budgetforlig for 2027 og 2028. Opgaven var på forhånd vanskelig med udsigt til betydelige besparelser i 2027. Ved at gøre budgettet toårigt og satse på, at Hedensted Kommune kan fortsætte væksten, friholdes den borgernære velfærd for besparelser. Samtidig iværksættes nye vækstinitiativer, mens der skal laves en samlet plan for at håndtere de kraftigt stigende udgifter på især det specialiserede socialområde.
Lidt mere luksus for cykelpendlere: Hedensted Kommune tester ny "bikepod" ved stationen4.9.2026 10:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det mere attraktivt at tage cyklen til Hedensted Station. Hedensted Kommune har lånt en såkaldt bikepod af Midttrafik i seks måneder. Den nye cykelparkering skal give cykelpendlere bedre forhold og mandag den 14. september bliver den officielt taget i brug med rød løber, kaffe og boller til cykelpendlere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum